Vi kan udrydde fattigdom - Globalt NGO-møde i København

Civilsamfundseksperter, aktivitister og organisationer fra fem kontinenter mødes 5. -7. maj i København for at diskutere, hvordan verdenssamfundet kan finansiere den internationale udvikling i det næste årti. En række ministre, ambassadører og internationale institutioner er inviteret med til at deltage i debatten.

Konferencen er arrangeret af IBIS og det Europæiske Netværk for Gæld og Udvikling (Eurodad), og er en af de største NGO-konferencer, der finder sted forud for FN-topmødet om udviklingsfinansiering (Financing for Development), i Addis Ababa, Etiopien i juli 2015.

”Vi kan blive den første generation til at udrydde ekstrem fattigdom, og vi har teknologien til at fremme en bæredygtig udvikling på hele kloden. Men alt afhænger af, om verdens politiske ledere har viljen til at finde de penge, der skal til for at finansiere de nye globale verdensmål for en bæredygtig udvikling,” siger Lars Koch, Politik- og Kampagnechef hos IBIS.

IBIS og Eurodad mener, at FN-topmødet om udviklingsfinansiering er en unik chance for at gøre noget ved det globale finansielle system, som hvert år koster udviklingslande og udviklede lande milliardtab i skat. Penge, som kan finansiere vejen til en bæredygtig udvikling og afskaffe ekstrem fattigdom.

”Efter flere år med fortsat fattigdom og eskalerende ulighed er det nu, at vores politiske ledere må forpligte sig til at reparere det sammenbrudte finansielle system. Vi ønsker derfor, at FN-topmødet leverer økonomisk retfærdighed for verdens fattigste,” siger Tove Ryding, Chef for international skattepolitik og udviklingsfinansiering hos Eurodad.

Konferencen i København giver civilsamfundsaktivister mulighed for at diskutere finansielle systemer og udvikling med politikere og eksperter, og giver plads til at lægge fælles planer for de næste tre måneder.

“Danmark har længe været ledende i kampen mod global fattigdom, og vi er derfor glade for, at vi kan invitere organisationer fra hele verden til København, og herfra presse danske og globale politikere til at nå frem til en ambitiøs international aftale der kan stoppe brugen af skattely, styrke bæredygtige privatsektorinvesteringer og definere målet med udviklingsbistanden i fremtiden,” siger Lars Koch fra IBIS.

Konferencen finder sted fra 5. - 7. maj på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København.

Journalister er velkomne til at deltage i konferencen tirsdag den 5. maj fra kl 14.00 til 17.30 eller onsdag 6. maj fra kl. 9.00 - 9.45 eller/og fra kl. 14.00-15.00. Se Konferenceprogram og liste over talere fra hele verden

Fotomulighed: Torsdag 7. maj fra 16.00-17.00: Kampagnefolk og aktivister samles med bannere foran Luxembourg ambassade i København for at kræve at EU’s regeringer skaber gennemsigtighed omkring multinationale virksomheders skattebetalinger og protestere mod retsforfølgning af de whistle blowers og journalister, som afslørede ’LuxLeaks 'skandalen i Luxembourg sidste år.

For yderligere information kontakt: Morten Blomqvist policymedarbejder, IBIS mbl@ibis.dk eller Julia Ravenscroft, kommunikationsansvarlig hos Eurodad, jravenscroft@eurodad.org, på +32 2 893 0854

Fakta: