Lærerens Dag - støt lærere i Bolivia

Den 5. oktober fejrer vi lærernes vigtige arbejde. Én god lærer kan forandre livet for et barn.

Støt lærere i Bolivia - gode lærere er nøglen og kan gøre forskellen

Paola underviser i El Sena i Bolivia, hvor hun arbejder for at hjælpe børn til en bedre fremtid – blandt andre Liseth fra dette års LæseRaket. Men lærerne mangler materialer for at kunne lave god undervisning. Årets indsamling går til lærersæt med tavle, kridt, bøger og hæfter til skoler i Amazonas i Bolivia.

Støt med et valgfrit beløb - MobilePay til: 789327

 


 

Mange mennesker i hele verden har oplevet, at en lærer har gjort en afgørende forskel for deres liv. Efter en årrække hvor flere og flere børn er kommet i en god skole, går det den forkerte vej. Verden ser en uddannelseskrise efter corona-pandemien. På globalt plan er 67 millioner børn ikke i skole i 1.-6. klasse. Dette skyldes blandt andet en katastrofal mangel på lærere. På verdensplan mangler vi cirka 70 millioner lærere for at vi kan opnå Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse til alle.