Vaccinemangel: Vores samfundssind stopper tilsyneladende ved den danske grænse

02. mar 2022
Af
Trine Pertou Mach, Politisk chef i Oxfam IBIS

Udgivet i Jyllandsposten, den 1. marts 2022

Verdens ledere har flere gange fremhævet, at pandemien er en ekstraordinær krise, hvor ingen er sikre, før alle er sikre. På trods af det vælger Danmark og EU at fralægge sig ansvaret.

I Danmark, hvor vi er godt forsynede med covid-19-vacciner, og hvor samfundet igen er åbent, har statsminister Mette Frederiksen flere gange fremhævet Danmark som et foregangsland i kampen mod pandemien.

Men alt imens statsministeren roser danskerne for at have klaret sig godt, har hun netop - endnu engang - afvist at suspendere vaccinepatenterne midlertidigt og dermed gøre vaccinerne tilgængelige for alle til gavn for verdens fattigste.

Da EU's ledere og Den Afrikanske Union (AU) for få dage siden mødtes til topmøde i Bruxelles, var appellen fra den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, ellers klar: »Kære regeringer, hvis I virkelig mener, at vi skal uligheden til livs, så frigiv patenterne,« lød det. Mens over 100 lande, inklusive USA og Rusland, for længst har støttet op om et forslag i WTO om midlertidigt at suspendere patentrettighederne til covid-19-vaccinen, så flere lande kan producere og få adgang til vaccinerne, har EU været hårdnakket modstander - og Danmark er et af de lande, der fortsat blokerer.

Manglende adgang til vacciner betyder, at kun 11 pct. af afrikanerne har fået deres første to vaccinestik. Til sammenligning er 80 pct. af danskerne færdigvaccinerede. Samtidig anslås det, at en kvart million afrikanere er døde som følge af covid-19 alene siden begyndelsen af året. Det er næsten 7.000 mennesker om dagen.

Verdens ledere har flere gange fremhævet, at pandemien er en ekstraordinær krise, hvor ingen er sikre, før alle er sikre. På trods af det vælger Danmark og EU at fralægge sig ansvaret.

EU's argumenter for ikke at bakke op om en suspendering har været, at det »ikke nytter«. At verdens fattigste lande mangler de nødvendige produktionsfaciliteter, og at teknologien er kompleks. I stedet har EU foreslået midlertidigt at etablere vaccinefabrikker i Afrika under monopolkontrol af europæiske medicinalvirksomheder.

Det tegner desværre et enormt trist billede af, at medicinallobbyen vejer tungere end den globale solidaritet, og at Danmark og EU's modvilje skyldes frygt for, at suspendering af patenter kan skabe præcedens.

EU har bidraget med 3 mia. euro til den internationale alliance Covax, der blev dannet tidligt i corona-pandemien for at skabe en fordeling af covid-19-vaccinerne blandt alle lande med behov. Men systemet har ikke kunnet slå til, og Covax er ved at løbe tør for penge. Samtidig har EU som verdens største vaccineeksportør kun sendt 8 pct. af eksporten mod det afrikanske kontinent. 8 pct.

Alt imens vaccinerne ikke når frem til verdens fattigste, kasserer vi vaccinedoser i en lind strøm i de rige lande, fordi de er blevet for gamle. For et par uger siden røg over 100.000 danske vaccinedoser i skraldespanden, fordi de ikke længere kunne bruges. Og yderligere en halv million risikerer at skulle samme vej. På EU-plan skal 55 mio. doser destrueres inden udgangen af februar.

På topmødet sagde Mette Frederiksen, at hun ikke har ideologisk modstand mod »det ene eller det andet«, men at det er afgørende, at der er vacciner nok. Men den logiske slutning, at Danmark derfor aktivt bakker op om midlertidigt at suspendere patenterne, udeblev.

Er det virkelig sådan, vi fra dansk side skal agere i en global krise? Rækker samfundssindet ikke dér, hvor det bliver svært?

Kampen mod covid-19 og det hårde arbejde med genopretning i de afrikanske lande kunne se anderledes ud, hvis Danmark og de øvrige EU-lande ikke havde spildt mere end et år på at forhindre afrikanske nationer i en lige og retfærdig adgang til vacciner og behandlinger. Det er på tide, vi går nye veje. Det er på tide, at vi sætter solidaritet over fortjeneste. Kampen mod covid-19 og det hårde arbejde med genopretning i de afrikanske lande kunne se anderledes ud, hvis Danmark og de øvrige EU-lande ikke havde spildt mere end et år på at forhindre afrikanske nationer i en lige og retfærdig adgang til vacciner og behandlinger, mener Trine Pertou Mach.