Spådom: Oxfam IBIS de næste 50 år

2016-2066: Spådomme for fremtiden

Af: Rikke Hovn Poulsen

I år fejrer Oxfam IBIS 50-års fødselsdag. Men hvordan kommer organisationen egentlig til at se ud i fremtiden? Og hvilke problematikker kommer vi til at fokusere på? Generalsekretær Vagn Berthelsen kommer her med sine bud på, hvordan verden ser ud for Oxfam IBIS om et, fem, 15 og 50 år

1 år: Uddannelse i endnu flere lande

En af de første store opgaver, vi kommer til at kaste os over i de kommende år, er gennem Oxfam at udbrede vores uddannelsesfilosofi til flere af verdens fattigste lande. Lige nu er vi i gang med at undersøge, om vi skal involvere os i området omkring Lake Tchad, der ligger i det centrale Nordafrika på grænsen mellem Niger, Nigeria, Cameroun og Tchad.

”Her udspiller sig i øjeblikket en af verdens glemte katastrofer. Boko Harams hærgen har drevet 2,6 millioner mennesker på flugt. De mangler alt lige fra mad og rent drikkevand til sikkerhed og sanitet. Og de har brug for uddannelse for at skabe sig en fremtid,” siger generalsekretær Vagn Berthelsen.

Derudover overvejer vi også, om vi inden for en overskuelig årrække skal arbejde i Palæstina, Gaza og flere andre arabiske lande. Oxfam har været i disse områder længe, og måske har vi nogle metodiske tilgange og partnerskabserfaringer, som kan gøre resultaterne endnu bedre.

”Vores styrker skal kobles med de andres styrker inden for Oxfam,” forklarer Vagn Berthelsen.

” Jeg tænker selvfølgelig ikke, at vi skal være til stede i alle 90 Oxfamlande. Vi vil fokusere på de skrøbelige stater, hvor vores arbejde gør den største forskel for flest mulige mennesker,” fortsætter han.

5 år: Skat er (forhåbentlig) ikke et tema

Oxfam IBIS vil helt sikkert stadig arbejde for at mindske uligheden i verden om fem år. Men om skattespørgsmålet stadig optager os, er langt fra sikkert.

”I min tid har ulighedsdebatten rykket sig fra at handle om landbrugssubsidier i EU over gældslettelser til i dag at koncentrere sig om multinationale virksomheders brug af skattely. Når et problem er løst, kaster vi os over nye strukturer, der holder fattige mennesker fast i fattigdom,” fortæller Vagn Berthelsen.

For få år siden var Oxfam IBIS stort set de eneste, der insisterede på at tale om skattely. Men i dag har de fleste fået øjnene op for, hvor vigtigt emnet er, og store spillere som EU, USA og IMF arbejder på at skabe nye systemer på skatteområdet, der matcher globaliseringens udfordringer.

”Tidligere var det way out at foreslå en indsats mod skattely – nu taler alle om det. Så forhåbentlig er det ikke et problem længere om fem år,” siger generalsekretæren

15 år: Vi har udryddet ekstrem fattigdom

Oxfams erklærede mål er at udrydde ekstrem fattigdom inde 2030 – helt på linje med FN’s verdensmål. Det er et meget ambitiøst mål, men historien viser, at det godt kan lade sig gøre. I hvert fald er andelen af mennesker, der lever for mindre end 1,25 dollar om dagen, halveret på bare 15 år, fra 36 procent af verdens befolkning i år 2000 til 18 procent i år 2016. Hvorfor skulle vi ikke fortsætte i samme takt?

”Historien er fuld af begivenheder, som man troede, var umulige, men som alligevel blev mulige– se bare på Berlinmurens fald, den internationale lov mod landminer eller økologiens indtog i Danmark. For mig at se handler udryddelsen af fattigdom først og fremmest om politisk vilje,” siger Vagn Berthelsen.

Det bliver dog noget af en mundfuld. Hvis staterne skal gøre det alene, skal de hver især afsætte fire procent af BNP til udviklingsbistanden. Og det er desværre ikke lige på trapperne.

”Derfor er det også meget spændende, når flere og flere virksomheder kommer på banen og tager deres samfundsansvar alvorligt. Vi er nødt til at løfte i flok, hvis det her skal lykkes,” fastslår Vagn Berthelsen.

Han mener desuden, at der vil komme et øget pres på Vestens politikere for at løse de enorme strukturelle problemer, så verdens rigdomme bliver mere fair fordelt. Flygtningekrisen viser med al ønskelig tydelighed, at hvis du bor i et land uden muligheder – så flytter du dig. Sådan har det altid været, og det er umuligt at stoppe.

”Vi i Europa har en helt egoistisk egeninteresse i at sørge for et godt liv til alle i Afrika – ellers rykker problemerne herop. Når først det går op for europæerne, vil politikerne blive tvunget til at gøre noget,” forudser han.

50 år: Magten rykker mod syd

Alle økonomer er enige: Om 50 år er Europa ikke længere den økonomiske supermagt, vi er i dag. Og det betyder selvfølgelig alt for den rolle, vi spiller ude i verden.

For det første bliver mange af de lande, der i dag modtager hjælp fra Oxfam, selv i stand til at rejse de penge, de skal bruge. De ser vi allerede de første skridt til i denne tid, hvor Brasilien og Sydafrika er godt på vej til at blive optaget som affiliates i Oxfam på linje med os selv. På den lidt længere bane er det også meningen, at Ghana, Columbia, Tyrkiet og Indonesien skal indtage denne rolle – så om 50 år vil der måske slet ikke være nogen opdeling i donor- og modtagerlande.

”Det er en utroligt spændende udvikling! Men jeg tror altid, der vil være lande, der har brug for assistance udefra – for eksempel i kølvandet på krige og katastrofer. Og der kan vi spille en rolle,” forudser Vagn Berthelsen.

Det folkelige engagement bliver mere og mere vigtigt i løbet af de kommende år. Jo mere globaliseret verden bliver, desto større er behovet for, at vi som mennesker orienterer os udad og lader være med at lukke os om os selv. Men om vi lige hedder Oxfam til den tid – det er svært at sige.

”Jeg ved ikke engang, om der er noget, der hedder ngo’er om 50 år. Måske er samfundet organiseret fuldstændig anderledes. Men lige meget hvad der sker, tror jeg på, at det, vi som mennesker gør i dag, får et aftryk til den tid. Tænk bare på vores historie: Både WUS og Oxfam startede med en lille håndfuld indignerede mennesker, der satte sig sammen og besluttede sig for at gøre en forskel – og det har så bare vokset sig større og større. Det er jo en fantastisk forandringskraft over tid!”