Som en trojansk hest i Guatemalas retssystem

16. sep 2020
Af
Rikke Hovn Poulsen

Vold mod kvinder er ulovligt i Guatemala, men alligevel er det udbredt og alt for sjældent noget, som gerningsmændene bliver straffet for. Det har dommer Verónica de León Xovin sat sig for at gøre noget ved.

Mange guatemalanere anser ifølge Verónica de León Xovin vold mod kvinder som en del af naturens orden. Det hører dommer Xovin ofte, når hun bekæmper vold mod kvinder i og uden for sin retssal i Chimaltenango, en stor provinsby i Guatemala. Verónica Xovin er dommer i den særlige ret for vold mod kvinder og ser hver eneste dag sager løbe ud i sandet, fordi de voldsramte kvinder ender med at trække deres vidneudsagn tilbage.

Faktisk er det ni ud af ti af sagerne i hendes retssal, der ender sådan, og på landsplan er det mindre end tre procent af de overgreb, der bliver anmeldt, der ender med, at en overgrebsmand bliver dømt. ”På nogle områder kan man sige, at vores retssystem fejler,” siger Verónica Xovin, der ikke køber argumentet om, at vold er noget, man blot må acceptere. Hun har dog en stor forståelse for, at det er den virkelighed, mange kvinder lever i.

Fakta om vold mod kvinder

Udbredt: Vold mod kvinder er den mest almindelige type sag i Guatemalas retssystem. I 2019 registrerede man 58.577 anmeldelser.

Straffrihed: Man regner med, at der kun falder dom i omkring 2,5 % af alle tilfælde af vold mod kvinder i Guatemala - 97,5 % af sagerne har ingen konsekvens for gerningsmændene.

Kilder: www.observatorio.mp.gob.gt www.elperiodico.com.gt

De trækker ofte anklagen tilbage, fordi det ellers kommer til at gå ud over dem selv, når de bagefter skal tilbage til en hverdag i et lokalsamfund, der ikke nødvendigvis anser vold mod kvinder for en forbrydelse. Og som ikke nødvendigvis kan eller vil beskytte dem mod deres overgrebsmand.

Ikke en fru hvem som helst

Så opgaven med at bekæmpe vold gennem Guatemalas formelle retssystem er lige så svær, som den er vigtig. Heldigvis er Verónica de León Xovin ikke en fru hvem som helst. Bag sig har hun en 20 år lang karriere i Guatemalas retssystem og ikke mindst en insisteren på at forstå den kontekst, hun arbejder i. I Chimaltenango tilhører størstedelen af befolkningen nemlig mayafolket, og det giver nogle særlige udfordringer for retssystemet.

”Man forsøger at tvinge den oprindelige befolkning til at passe ind i nogle systemer, som de slet ikke identificerer sig med. Og det resulterer desværre i, at kvinder, der har været udsat for vold, endnu sjældnere opnår retfærdighed,” forklarer Xovin og fastslår, at vi er nødt til at finde en måde at håndtere disse sager på, som er mere i tråd med mayaernes verdenssyn.

Selv om næsten halvdelen af Guatemalas befolkning tilhører forskellige mayafolk, er retssystemet konsekvent indrettet ud fra en vestlig tankegang. For eksempel bliver et kvindeligt voldsoffer tilbudt hjælp fra en psykolog.
”Men mayaerne tror ikke på psykologien, og derfor giver det ikke mening at forsøge at forklare vold og overgreb ud fra det perspektiv. Vi er nødt til at inddrage mayaernes fortællinger og begrebsverden, hvis vi skal hjælpe disse kvinder med at bearbejde deres traumer og bryde ud af den voldsspiral, de er fanget i,” siger Verónica Xovin.

Hun prøver også at gøre retssystemet bedre til at arbejde sammen med myndigheder og nøglepersoner i lokalsamfundet.
”En vigtig del af rettens ansvar er at hjælpe kvinden videre på en værdig måde. Det kræver samarbejde med eksempelvis myndigheder, jordemødre og religiøse ledere," siger hun.

Også min kamp

Da Verónica Xovin først gik i gang med at bekæmpe vold mod kvinder i Chimaltenango, blev hun mødt med modstand fra lokalsamfundet. Fordi hun har brugt tid på at lytte og forstå, hvad modstanden bunder i, er de lokale også begyndt at lytte til hende. Sammen med Oxfam og den guatemalanske kvinderettighedsorganisation Ixoqib MIRIAM har dommer Xovin desuden holdt møder og konferencer, hvor advokater, dommere og andre ansatte i retssystemet har udvekslet erfaringer med maya-ledere og andre autoritetspersoner. Det har været ekstremt givende for alle parter, mener dommer Xovin.

”Når vi skaber forbindelse mellem retssystemet og de oprindelige folks systemer, kan vi virkelig opnå meget. Vi skaber opmærksomhed om vold og forebyggelse og mindsker volden i lokalsamfundet,” siger Verónica Xovin. Hun har været med til at ændre meget i og uden for retssalene i Chimaltenango. Men faktisk har arbejdet ændret hende selv mindst lige så meget.

”Da jeg kom hertil, betragtede jeg ikke mig selv som en del af et oprindeligt folk, selv om mine forældre er mayaer. Men den forståelse, jeg har opnået gennem mit arbejde her, har ændret den måde, jeg ser mig selv. I dag betragter jeg mig selv som en mayakvinde, og det har hjulpet mig til at vokse som menneske og skubbe på i kampen for retfærdighed,” slutter hun.

Det gør Oxfam IBIS

I snart fem år har Oxfam sammen med forskellige partnere arbejdet for at bekæmpe vold mod kvinder i Guatemala, Liberia og Burundi gennem programmet FLOW.

Et af de allermest succesfulde indsatsområder har været samarbejdet med retssystemerne – og ikke mindst de kvindelige ansatte som dommere og anklagere. De har fået uddannelse og vejledning i lovgivningen om vold og kvinders rettigheder og har samlet sig i stærke netværk og grupper. De er med tiden blevet stærke allierede i kampen mod vold mod kvinder.