Sådan blev skattely også kommunalpolitikernes kamp

I efteråret søsatte Oxfam Danmark den største kampagne nogensinde mod skattely. Anledningen var kommunalvalget i november, for jo – der er et link mellem de danske kommuner og udryddelsen af global fattigdom.

Kære Kommune – ved du godt, at de er utro? Det var overskriften på den kampagne, som Oxfam Danmark kickstartede i oktober. Det var ikke en henvisning til utro ægtemænd og koner, men derimod en opfordring til kommunerne om at holde øje med deres "partnere" – de virksomheder, som kommunerne hvert år betaler 87 milliarder kroner for at levere alt fra benzin til barnevogne. Nogle af virksomhederne går nemlig bag ryggen på os alle og sender det, de tjener, direkte i skattely. Uden at betale en fair del af gevinsten i skat til det fællesskab, de selv lever af.

”Utroskab er et godt billede på, hvad disse virksomheder gør; det er ikke altid ulovligt at bruge smuthuller i lovgivningen til at undgå at betale skat. Men det er hamrende amoralsk og noget, vi bør undgå, at vores skattekroner går til,” siger Stine Bang, der er kampagnekoordinator i Oxfam Danmark.

Kommuner og skattely

87 milliarder skattekroner bruger kommunerne hvert år på at købe varer og tjenesteydelser hos private virksomheder.

0 kroner er den samlede skat, som en del firmaer betaler, selv om de hvert år tjener millioner på at handle med kommunerne. Deres ejere er registreret i skattely, og hverken vi eller kommunerne ved, om de har en god grund til ikke at betale skat. Det bør kommunerne have mulighed for at tjekke.

700 milliarder kroner mister verdens udviklingslande hvert eneste år på grund af firmaers brug af skattely. Også den danske stat går glip af milliarder – hvor mange ved vi ikke præcis.

Kommunerne køber hvert år ind hos private virksomheder for den svimlende sum af 87 milliarder kroner. Mindst 4,4 milliarder af disse skattekroner gik i 2015 til virksomheder, hvis ejere er i et skattelyland. Det betyder ikke nødvendigvis, at de gør noget forkert. Men der er grund til at undersøge det nærmere.

”Som minimum bør virksomhederne lægge deres skatteforhold åbent frem, så kommuner og borgere kan tjekke, om deres skattekroner går til skuffeselskaber på Cayman Islands,” siger Stine Bang.

Borgmester støtter op

Og det viser sig heldigvis, at mange af vores kommunalpolitikere er enige. Som en del af kampagnen skrev tusindvis af danskere til spidskandidaterne til kommunalvalget for at få dem til at love at arbejde for at gøre deres kommune skattelyfri. På få dage havde hver tredje spidskandidat sagt ja, og siden er andelen vokset støt.

En af dem, der var hurtige til at sige ja, er den konservative borgmester Knud Kristensen fra Vesthimmerlands Kommune.
”Jeg synes, det er noget svineri, hvis der er nogle, der ikke betaler til fællesskabet – det er min principielle holdning. Som kommune skal vi sørge for, at vi kun laver kontrakter med ordentlige firmaer. Ellers får alle dem, der respekterer systemet, en meget større byrde at løfte.”

Borgmesteren er ikke nødvendigvis enig i Oxfam Danmarks løsninger. Men han anerkender, at firmaers skattepolitik er noget, som kommunerne bør se nærmere på. Og det er nøjagtigt det, der er pointen med kampagnen.
”Kommunernes 87 milliarder er en meget god grund for virksomhederne til at lægge deres skatteforhold åbent frem. Det kan skabe en helt ny praksis og i sidste ende give flere penge i vores fælles kasse både herhjemme og i verdens fattigste lande. Dem kan vi bruge på skoler og hospitaler og alt det andet, borgere fra Næstved til Nairobi har brug for,” slutter Stine Bang fra Oxfam Danmark.

Frivillige i første geled

En vigtig del af kampagnens succes var alle de frivillige, der brugte efteråret på at bekæmpe skattely. En af de frivillige er 19-årige Ina Fjordvald Christensen fra Aalborg. Hun skrev blandt andet et læserbrev til lokalavisen Nordjyske og var med til at arrangere et debatmøde, hvor fremtrædende politikere diskuterede skattely.

”Det er en spændende kampagne at have været med i – men det er også lidt skræmmende at gå i debat med de erfarne politikere,” siger Ina, der dog ikke lod sig afskrække: ”Lokalpolitikerne er jo selv frivillige. De har det samme ønske om at forandre verden, som jeg har. Det er et godt udgangspunkt at diskutere ud fra.”

Ina er førstegangsvælger og har ikke før interesseret sig for kommunalpolitik. Men muligheden for at gøre noget lokalt, der kan få betydning globalt, tiltaler hende.
”Det er gået op for mig, hvor relevant det er at begynde lige her. Det er meget lettere at få opmærksomhed fra politikere i min egen by end at råbe verdens statsledere op. Så vi begynder med at sprede budskabet her, og så skal det nok vokse,” siger Ina Fjordvald Christensen.

Omkring 70 frivillige mødtes til intromøder i landets større byer og gik derefter i gang med at påvirke deres lokalpolitikere via debatindlæg, vælgermøder og happenings. En gravergruppe brugte samtidig mange timer på at granske regnskaber og virksomhedsstrukturer hos nogle af kommunernes store leverandører.