Politiske anbefalinger til bekæmpelse af ulighed

Coronavirussen er en ulighedsvirus. I næsten alle verdens lande risikerer vi, at pandemien vil få uligheden til at stige - både økonomisk, socialt og kønsmæssigt. Coronakrisen risikerer at blive verdens mest ulige krise nogensinde og er verdens mest globale krise nogensinde.

Derfor skal kampen mod ulighed skal være en central del af svaret på den sociale og økonomiske ulighed, coronakrisen har skabt og forstærket. Det gælder både økonomisk, social, køns- og raceulighed. Det betyder også et opgør med tidligere tiders kriserespons, hvor besparelser har ramt de fattigste og mest udsatte mennesker. Vi skal i stedet investere os ud af krisen.

Overordnet set er der fire politikområder, som er særligt effektive i forhold til at mindske økonomisk ulighed internt i lande. Regeringer i hele verden bør forpligte sig bekæmpe ulighed og dermed leve op til målsætningerne i FN’s verdensmål 10 om mindre ulighed:

  1. Sociale investeringer, der skaber muligheder for mennesker. Fri og lige adgang til offentlig finansieret kvalitetsuddannelse og til sundhed samt stærke sociale sikkerhedsnet er afgørende.
  2. Skabelsen af progressive, retfærdige og velfungerende skattesystemer, herunder en retfærdig fordeling af indkomst og formue, større beskatning af arbejdsfrie-indtægter samt større gennemsigtighed for at bekæmpe korruption og skattely. Det medfører også, at underbeskatningen af de rigeste mennesker og virksomheder skal stoppe, og at de skal bidrage med mere til samfundet af de ekstraordinære overskud, krisen har medført. Flere steder skal det økonomiske råderum også øges ved at afskrive eller suspendere statsgæld.
  3. En aktiv arbejdsmarkedspolitik, der styrker arbejdstageres rettigheder, ligestilling på arbejdsmarkedet og i samfundet, og som sikrer arbejde under værdige forhold og med ordentlig løn. 
  4. Skabelsen af bæredygtige, demokratiske samfund med stærke civilsamfund, hvor menneskerettigheder er i fokus. En sikring af menneskers grundlæggende og lige rettigheder samt adgang til indflydelse på eget liv, er afgørende for bekæmpelse af ulighed.

Et særligt fokus på ligestilling mellem køn og i forhold til minoriteter i alle ovenstående politikker er afgørende. Globalt har coronakrisen haft en kønnet og etnisk slagside og større ligestilling kan blandt andet sikres gennem en retfærdig løn for omsorgsarbejde, en bedre deling af arbejdet og gennem investeringer i fælles offentlig infrastruktur, velfærd, uddannelse samt børnepasning. 

Anbefalinger til akut bekæmpelse af corona-ulighed

Regeringer verden over bør give penge i hånden til dem, der har mest brugfor det. Lande bør prioritere en massiv forøgelse i sociale sikkerhedsnet gennem pengeoverførsler, der holder hånden under mennesker og virksomheder. 

Regeringer verden over skal vedtage solidaritetsskatter under ulighedsvirussen. Vi skal mobilisere offentlige indtægter gennem særskatter og samfundsbidrag fra særligt store overskud - fra de rigeste mennesker og største virksomheder og spekulative finansprodukter og aktiviteter, der har en negativ påvirkning på klimakrisen.

Alle lande bør friholde investeringer i uddannelse, sundhed og sociale sikkerhedsnet fra de økonomiske nedskæringer, der følger af den økonomiske krise. Kun på den måde kan samfund blive stærke, stabile, sikre og modstandsdygtige, når den næste krise rammer. IMF bør insistere på den tilgang og afholde sig fra at afkræve lande politikker, der beskærer disse kerneområder.

Vaccinerne mod Covid-19 skal være et globalt offentligt gode og produktionen skal frigives. Internationale vaccineprogrammer skal bekæmpe ulighed i adgang til sundhed. Pandemien er ekstraordinær, så programmerne skal finansieres gennem nye penge, der ikke tages fra den eksisterende udviklingsbistand. Der skal sikres en retfærdig distribution i landene, som medfører, at de mest sårbare og udsatte grupper, sundhedsmedarbejdere mv. får tilbudt vaccinen først og gratis, i et universelt system. 

De rige lande, EU og OECD-landene samt udviklingsbankerne og private kreditorer bør suspendere og slette udviklingslandenes gæld, så der bliver råd til at bekæmpe ulighedsvirussens mange direkte og indirekte konsekvenser. Alle udviklingslandenes gældsbetalinger bør suspenderes i mindst yderligere et år, og hvor der er behov, bør gælden slettes.

Anbefalinger til Danmarks indsats for mindre ulighed i verden

Danmark skal føre en udenrigspolitik, hvor kampen mod ulighed sættes centralt i udviklingspolitikken, og hvor udviklingslandenes interesser styrkes. Det gælder både i de riges landes udenrigspolitik og i EU, FN, OECD, IMF, Verdensbanken og andre internationale fora. Et centralt element i den indsats er, at Danmark arbejder for, at udviklingsbistand til skatteopkrævning i udviklingslandene mindsker den økonomiske ulighed gennem progressive og retfærdige systemer, samt at Danmark understøtter gratis offentlige kvalitetsuddannelsessystemer i hele verden.

  1. Danmark skal gøre kampen mod ulighed til et centralt mål i den kommende udviklingspolitiske strategi. Samtidig skal udviklingsbistanden gradvist hæves, så den igen kommer op på 1 pct. af BNI. Danmark bør anerkende at styrkelse af demokrati, arbejdstagerettigheder, menneskerettigheder, uddannelse og civilsamfundet er afgørende for at bekæmpe ulighed. Danmarks klimabistand bør gives i tillæg til den eksisterende udviklingsbistand, fordi det øger den globale ulighed, når de fattigste lande skal finansiere indsatsen mod de klimaskader, som de rige lande har forvoldt dem. Danmark bør gå forrest i EU og arbejde for en udvidelse af udviklingslandenes økonomiske råderum, herunder international opbakning til en multilateral gældshåndteringsmekanisme.
  2. Danmark skal gå forrest i kampen mod skattely og presse på for en ambitiøs aftale i EU, der sætter bund under selskabsskatten. Danmark skal arbejde for at sikre en retfærdig skattebetaling fra multinationale selskaber gennem de igangværende forhandlinger i OECD, og sikre udviklingslandenes indflydelse på forhandlingerne. Danmark skal arbejde for en styrkelse af EU's skattelyliste og for et gennembrud i forhandlinger om offentlighed om selskabers skattelyregnskaber.
  3. Danmark skal gå forrest i kampen for gratis, offentlig kvalitetsuddannelse til alle. Det er en af de vigtigste indsatser i kampen mod ulighed og fattigdom. Det indebærer også, at enhver kommercialisering af uddannelse skal bekæmpes – særligt betaling af skolepenge og profitskabelse på uddannelse.
  4. Danmark skal gå forrest i kampen for demokrati og menneskerettigheder. Menneskerettigheder er en hjørnesten i udviklingen af gode, bæredygtige, pluralistiske og frie samfund. I disse samfund er civilsamfundets råderum og deltagelse en selvfølge. En sikring af menneskers grundlæggende og lige rettigheder, inddragelse og indflydelse på politiske beslutninger er afgørende for bekæmpelse af ulighed. 
  5. Danmark bør gå forrest globalt, når det gælder klimaretfærdighed. Som et af verdens rigeste og mest industrialiserede lande har Danmark en afgørende rolle at spille globalt, når det gælder kampen mod klimaforandringerne og overholdelsen af Paris-aftalen. En indsats, der bør prioriteres i alle udenrigs- og udviklingspolitiske fora. 
  6. Det er åbenlyst, at de rigeste mennesker har det største ansvar for klimakrisen og at det er tæt forbundet med den stigende økonomiske ulighed. Danmark og andre rige lande skal derfor gentænke deres skattesystemer, så de er retfærdige og direkte CO2-reducerende. Derfor skal finansieringen af vores globale bidrag til klimakampen og en grøn genstart efter Covid-19 komme fra progressiv og social retfærdig beskatning, hvor dem, der historisk har udledt mest CO2, også betaler regningen.