Der er mange millioner mennesker, der lever i fødevarekrise. Det er blevet endnu værre de seneste år – også i 2021. Det forventes, at det vil gå endnu, endnu værre i 2022. Blandt årsagerne er konflikt, økonomiske chok og ekstreme vejrforhold – kriseelementer, som vi i den rige verden har bidraget til at forværre. Blandt konsekvenserne er, at mange mennesker bliver drevet på flugt, og at mange mennesker kommer til at miste folk, de har kær. Der bliver ikke givet midler nok til at hjælpe – og støtten er faldende.
GRFC har analyseret en række lande ift. hvor slemt det står til med fødevareproblemer. Det er ikke alle verdens lande, der er analyseret. Rapporten dækker 53 af de 77 lande, der formodes at have fødevarekriser.
Rapporten bruger som udgangspunkt IPC/CH-skalaen, som går fra fase 1 til fase 5, hvor:
Folk i disse tre faser har akut brug for fødevarehjælp.
Alle tallene i analysen har stor usikkerhed, da det er virkelig svært at estimere, hvor mange mennesker der lever i forskellige faser af fødevareusikkerhed. Dog forventes de virkelige tal generelt at være højere end dem præsenteret i analysen.
Det er også svært at sammenligne fra år til år, da noget af stigningen i fx 2021 skyldes, at der er analyseret en bredere befolkning end tidligere, og at dataindsamlingen er blevet bedre. Dog er der stadig en klar reel stigning i antallet af fødevarekriseramte mennesker.
193 mio. mennesker på tværs af 53 lande/territorier var i fødevarekrise i 2021 – dvs. i fase 3 eller højere.
Sammenligninger med tidligere år er i det hele taget usikre, men GRFC angiver alligevel fx stigninger i andelen af den analyserede befolkning, der er i fødevarekrise. Denne andel er i dataene næsten fordoblet siden 2016 og er også steget i 2021:
Når man kun ser på de 39 lande, hvor der har været fødevarekriser alle de seneste seks år, var der også næsten en fordobling i antallet af mennesker i fødevarekrise mellem 2016 og 2021 – fra 94 mio. til 180 mio.:
Den værste kategori på skalaen er ”katastrofe”, hvor mennesker står over for hungersnød og død. På tværs af fire lande falder over 500.000 mennesker i denne kategori:
Dette tal var fire gange højere i 2021 end i 2020:
Næsten 70% af verdens fødevarekriseramte befolkning bor i ti lande – heriblandt tre lande, hvor Oxfam Ibis har aktiviteter:
De hårdest ramte lande ift. befolkningsstørrelse er Afghanistan, Yemen, Syrien og Sydsudan, hvor over halvdelen af befolkningen er i fødevarekrise. Det land, hvor der samlet set er flest mennesker i fødevarekrise, er DR Congo.
Der er næsten altid mere end én årsag til fødevarekriser – og disse årsager spiller næsten altid sammen. GRFC har dog forsøgt at kategorisere de 53 lande i analysen ud fra, hvad den primære årsag til fødevarekriserne i hvert land var i 2021:
I 2021 var der 5 millioner børn under 5 år, der pga. kraftig underernæring (”severe wasting”) havde forhøjet risiko for at dø. Yderligere 21 millioner børn under 5 år havde akut brug for behandling pga. underernæring (”wasting”).
Langt størstedelen af verdens internt fordrevne mennesker bor i fødevarekriseramte lande (45 mio.).
Over halvdelen af verdens flygtninge og asylansøgere befinder sig i fødevarekriseramte lande (15 mio.).
Den humanitære støtte til fødevaresektoren i fødevarekriseramte lande har været faldende siden 2017:
(Der er endnu ikke tal på dette område for 2021.)
Global Report on Food Crisis er den 6. rapport om fødevarekriser (GRFC 2022), og er et resultat af samarbejdet mellem flere parter, der er arbejder med humanitær udviklingsarbejde. Udgivelsen blev udarbejdet af Food Security Information Network (FSIN). Uden det fulde engagement og ekspertise fra 17 agenturer, ville GRFC 2022 ikke har været muligt.