Der er ikke længere langt fra den ene ende af verden til den anden

11. jul 2018
Af
Mie Roesdahl

Vi skal bare tilbage til vores oldeforældre for at finde en tid, hvor en nyhed hurtigst nåede frem i det tempo, et menneske kan bevæge sig. En tid, hvor de færreste rejste ret langt fra deres hjem. Dengang var der på mange måder langt fra den ene ende af verden til den anden. I dag går der 10 minutter, fra der sker et mudderskred i Sierra Leone, til vi kan se billederne på dansk tv. Og få måneder, fra Tesla lancerer en elbil, til udvindingen af de mineraler, som bilbatterier laves af, flytter hele landsbyer i Bolivia.

Der er ikke længere langt fra den ene ende af verden til den anden, og det kan også ses i Oxfam IBIS’ arbejde.

Engang så vi nord og syd som to adskilte verdener. Vi lavede fundraising hjemme og udviklingsarbejde ude. Senere blev det tydeligt, at de rige landes ageren har afgørende betydning for fattige landes handlerum. Det fik os til at blande os, når der internationalt blev diskuteret menneskerettigheder, handelsaftaler eller udviklingsbistand.

Siden er sammenhængen mellem, hvad der sker i nord og i syd, blevet så stor, at det ikke længere giver mening at skille tingene ad. For nylig har vi markeret os på to sager, som måske ved første øjekast ikke handler om verdens fattigste: under overenskomstforhandlingerne støttede vi lærerne i deres kamp for ordentlig løn- og arbejdsforhold. Og for tiden arbejder vi benhårdt på at gøre danske kommuner skattelyfri.

Jeg er blevet spurgt, hvorfor vi blander os i danske forhold, når vores mål er at forbedre forholdene for verdens fattigste. Svaret er, at vi netop hjælper verdens fattigste ved at sikre, at store globale firmaer betaler ansvarlig skat - og det gør de, hvis europæiske kommuner bliver skattelyfri. Svaret er, at vi netop hjælper verdens fattigste ved at sikre, at kampen for kvalitetsuddannelse bliver global.

Hver dag ser vi, at det virker.