Den finansielle krise og udviklingslandene

30. mar 2009
Af
Lars Koch

IBIS-analyse Marts 2009

Den finansielle krise har store økonomiske og sociale konsekvenser for udviklingslandene på grund af faldene bistand, investeringer, långivning og private overførsler. Men samtidig åbner krisen for gennemførsel af nødvendige reformer at det internationale finansielle system, der kan skærpe reguleringen af det finansielle system og sætte en prop i hullet for kapitalflugten fra udviklingslandene.

Efter FN’s Finance for Development konference i november 2008 stod det klart, at verdenssamfundet ikke har leveret den nødvendige finansiering til at kunne nå 2015-målene. Siden har den internationale finanskrise forværret denne situation. Udviklingslandene rammes på mange forskellige måder hovedsageligt negativt af finanskrisen i form af mindre tilførsel af bistand og kapital og fortsat stor udførsel af kapital.

Udviklingsbistand: Bistand er fortsat en central finansieringskilde til særligt de fattigste udviklingslande og de mest udsatte mennesker. Den internationale bistand toppede i 2005 blandt andet grundet store gældseftergivelser, men er siden faldet til et leje omkring 100 milliarder dollars årligt. Finanskrisen medfører et yderligere pres i mange lande for at beskære bistanden. Det er yderst tvivlsomt om OECD landene vil leve op til løfterne om at hæve bistanden til 0,7 procent af BNP i 2015. Alene i EU har Irland, Italien og flere af de nye medlemslande annonceret nedskæringer i bistanden, mens store lande som Frankrig, Tyskland og England er langt fra de erklærede målsætninger. Nogle lande overvejer at omlægge bistand til i højere grad at fremme egne virksomheders eksport til udviklingslandene i stedet for at have udgangspunkt i fattigdomsbekæmpelse.

  • Danmark må øge dansk bistand og presse på for at andre OECD-lande fastholder målsætningen om stigning i bistanden til 0,7 procent i 2015 med fokus på fattigdomsbekæmpelse.

Private overførsler til udviklingslandene: Udenlandske investeringer i udviklingslandene er gennem de sidste år steget til ca. 300 milliarder dollars i 2007, heraf 27 milliarder dollars i Afrika. Finanskrisen betyder et skarpt fald i udenlandske investeringer på 25-50 procent. Også den private lånekapital til udviklingslandene vil blive mindre, eftersom finansmarkederne trækker sig sammen og OECD-landenes redningspakker understøtter långivning til landenes egne virksomheder.
Bankerne i Afrika er i overvejende grad ejet af udenlandske banker fra OECD-landene, der nu trækker lånekapital hjem til konsolidering og udlån i OECD-landene. Private overførsler fra migranter bosat i OECD-landene – remitter – udgjorde ca. 2-300 milliarder dollars 2007, men falder nu grundet finanskrisen, der fører til øget arbejdsløshed blandt migranter i OECD-landene. Op mod 20 procent af remitterne går til mellemhandlere, som står for overførslen af pengene. Sidst men ikke mindst har de faldende råvarepriser og dalende efterspørgsel på råvarer en negativ effekt på udviklingslandenes økonomi.

  • Danmark må tilskynde private investeringer og långivning i udviklingslandene, men samtidig medvirke til at investeringer og lån foregår på en samfundsansvarlig måde.

Udførsel af kapital fra udviklingslandene: Kapitalflugt fra udviklingslandene vurderes til at udgøre op mod 1000 milliarder dollars årligt. Størstedel af denne kapitalflugt (ca. 64 procent) har form af aggressiv skatteunddragelse fra kommercielle virksomheder. Det er typisk multinationale selskaber, der flytter overskud fra produktionen i udviklingslandene til et søsterselskab hjemmehørende i et skattely gennem kunstigt høje eller lave priser på handel mellem selskaberne, såkaldt transfer mis- pricing. For eksempel ved at et selskab i et skattely låner penge til kunstig høj rente til et søsterselskab i et udviklingsland og derved flytter overskuddet til et skattely. Hvis overskuddet fra produktionen i udviklingslandene blev regnskabsført i udviklingslandene og beskattet ville det kunne finansiere sundhed, uddannelse og andre sociale goder på et bæredygtigt grundlag. Eksportværdien af alene Angolas olieressourcer er større end den samlede bistand til Afrika.

Finanskrisens muligheder: Finanskrisen har understreget behovet for en øget åbenhed og regulering af finansielle transaktioner.G20-landene diskuterer frem mod deres møde den 2. april i London blandt andet forslag rettet mod at åbne skattely og lempelser i bankhemmeligheden. EU’s Præsidentskab skriver i et diskussionsoplæg frem mod G20-mødet at: ”EU støtter en grundlæggende og altomfattende reform af det internationale finansielle system, og opfordrer til lanceringen af en diskussion i de internationale finansielle institutioner (IFIs) og i andre relevante fora af reformer af reguleringen af systemet, herunder udviklingsorienterede tiltag inden for områder som restrukturering af gæld, kapitalflugt, skattely og remitter.” [egen oversættelse]. Øget åbenhed i finansielle transaktioner er nødvendigt for at bremse den massive kapitalflugt fra udviklingslandene.

  • Danmark må arbejde for øget åbenhed i bankinformationer og finansielle transaktioner; at multinationale selskaber aflægger regnskab land for land, så overskuddet kan beskattes; og at skattelyenes funktion som sorte huller i det internationale system bremses.

Alternative finansieringsmekanismer: Finanskrisens øger fokus på regulering af den finansielle sektor med henblik på at bremse uproduktive og uigennemskuelig spekulationer. En mulighed er at lægge en marginal skat på valutaspekulationer, der både vil hæmme valutaspekulation og vil kunne bidrage til at rejse alternativ finansiering til fattigdomsbekæmpelse. Andre alternative finansieringskilder bliver også diskuteret.

  •  Danmark må bidrage til internationalt samarbejde om nye og innovative finansieringsmekanismer, med særlig fokus på regulering af internationale kapitalstrømme.