Hvad mener Oxfam Danmark om Israel- og Palæstina-konflikten?

Oxfam Danmark mener, at det internationale samfund har svigtet både palæstinensere og israelere ved ikke at tage fat på de grundlæggende årsager, som har ført til Israel- og Palæstina-konflikten. Palæstina har været under militær besættelse i over 57 år, og det står klart, at der ikke er en militær løsning på denne konflikt. Civilbefolkningen på begge sider fortsætter med at betale en blodige pris, som har ført til én af de længste besættelser i moderne historie. Den optrapning af volden vi har set i Gaza viser også, at Israels militære besættelse af Palæstina, og blokade af Gaza, er nødt til at stoppe.

I Gaza står vi overfor en umenneskelig humanitær katastrofe, uden sammenligning. Det israelske militær slår dagligt omkring 250 palæstinensere ihjel, hvilket overstiger det daglige dødstal i nogen anden større konflikt i de senere år. Ved hjælp af offentligt tilgængelige data har Oxfam beregnet, at det gennemsnitlige antal dødsfald pr. dag i Gaza, er betydeligt højere end i nogen anden større væbnet konflikt i nyere tid.

Derfor opfordrer vi til en omfattende forhandlet fredsaftale, baseret på international lov. Vi ønsker at Israel- og Palæstina-konflikten stoppes, og vi tror på, at både israelere og palæstinensere fortjener at leve i værdighed uden frygt for vold, ydmygelser eller undertrykkelse.

Vi fordømmer vold mod alle civile på begge sider af Israel- og Palæstina-konflikten. Vi fordømmer alle krigsforbrydelser, og overtrædelser af international lov og menneskerettigheder, uanset hvem der måtte begå dem.

Støtter Oxfam Danmark en boykot af Israel?

Nej. I Israel- og Palæstina-konflikten støtter vi ikke en boykot af Israel, men vi er imod handel med israelske bosættelser på Vestbredden, fordi de er ulovligt bygget på besat jord. Derudover bidrager denne handel til fattigdommen blandt palæstinenserne og ødelægger chancerne for en bæredygtig palæstinensisk stat.

Vi er dog ikke imod at handle med Israel generelt, og vi støtter ikke en boykot af Israel eller noget andet land.

Oxfam Danmark mener, at et levende civilsamfund er den bedste måde at overvinde global fattigdom og uretfærdighed på, også i Israel- og Palæstina-konflikten.

Læs mere om vores arbejde i Palæstina.

Når det er sagt, så arbejder vi med mere end 30 forskellige israelske og palæstinensiske partnere, og vi forventer ikke, at de alle er enige med os i alle aspekter af de politiske spørgsmål. Nogle af dem støtter måske en boykot, men vi vil gerne tydeliggøre, at vi ikke finansierer denne del af deres arbejde.

Oxfam Danmark hverken finansierer, eller støtter nogen organisationer, der fremmer antisemitisk, og anden diskriminerende praksis, eller går ind for vold eller overgreb på civile.

Læs mere om vores holdning her.

Hvad er Oxfam Danmarks holdning til fredsprocessen?

Det første skridt er at indstille fjendtlighederne. Palæstina har været under militær besættelse i mere end 57 år, og det er tydeligt, at militær magt ikke kan løse denne konflikt. Det internationale samfund skal arbejde effektivt med parterne af Israel- og Palæstina-konflikten for at nå frem til en varig våbenhvile. Krænkelser og vold bringer os ikke tættere på den fred, som Israel og Palæstina har brug for.

Vi tror på at Israel og Palæstina har brug for en inkluderende proces, der involverer alle politiske aktører og relevante interessenter. Alle palæstinensiske fraktioner er nødt til at intensivere deres dialog, for at bane vejen for en genforenet palæstinensisk regering, der kan opfylde Palæstinas behov.

Oxfam Danmark opfordrer palæstinensiske og israelske ledere, samt lederne af alle nabostater og det internationale samfund, til at gøre alt for at opfylde deres forpligtelser, så konflikten kan stoppes.

Vi kæmper for en retfærdig løsning af Israel- og Palæstina-konflikten, baseret på international lov.

Hvornår startede Israel- Palæstina-konflikten?

Spørger man, hvornår Israel- Palæstina-konflikten startede, kan svaret hurtigt blive langt. Konfliktens start går tilbage til 1948, hvor oprettelsen af staten ’Israel’ fandt sted og udgjorde 77 % af Palæstina. Det resulterede i flugt og fordrivelse af næsten halvdelen af den palæstinensiske befolkning. Tvangsfordrivelsen blev kaldt ’Nakba’ ("katastrofe" på arabisk), hvor 750.000 palæstinensere måtte flygte. ’Nakba’ er beskrevet som et fænomen, som FN's særlige rapportør, for det besatte palæstinensiske område (OPT), hævder stadig udspiller sig i dag. Efter krigen i juni 1967 besatte Israel Vestbredden, Gaza-striben og Østjerusalem. Denne militære besættelse har varet i mere end 57 år. I dag mærker de 4,8 millioner palæstinensere i Gaza, Vestbredden og Østjerusalem dagligt følgerne af denne besættelse, hvor konflikten er optrappende og hvor pålagte strenge restriktioner mm. gør livet vanskeligt for palæstinenserne.

I nyere tid tog konflikten en brutal drejning d. 7. oktober 2023, hvor Hamas udførte et dødeligt angreb mod Israel. Det anslås, at over 1.100 israelere blev dræbt under angrebet. Hamas og andre væbnede palæstinensiske grupper fangede omkring 250 mennesker den 7. oktober 2023, og 134 gidsler er fortsat fanget i Gaza-striben. Israel svarede samme dag med en brutal militæroffensiv på Gaza-striben, hvor mere end 32.000 palæstinensere, hovedsagelig civile, er blevet dræbt, og tallet stiger dag for dag. På Vestbredden udførte bosættere, og den israelske hær, hundredvis af angreb, som har slået hundredvis af palæstinensere ihjel. Israel-Palæstina-konflikten er stadig i gang i dag.

Israel- og Palæstina-konflikten: En historisk tidslinje

Hvornår startede Israel- Palæstina-konflikten? Det korte svar er, at Palæstina har været besat siden 1948 og fortsætter den dag i dag. Herunder beskriver vi, de vigtigste begivenheder, som har ført til konfliktens udvikling.

1948: Israel- og Palæstina-konfliktens starter.

1967: Mindst 750.000 palæstinensere fordrives fra deres hjem og bliver til flygtninge under ’Al Nakba’ og oprettelsen af Israel i 1948. Efter ’seksdags-krigen’ i 1967 er Vestbredden, Østjerusalem og Gaza under fuld militær israelsk besættelse.

1987: I 1960’erne begynder israelere at slå sig ned på Vestbredden og i Gaza i ulovlige bosættelser, og i 1987 begynder den årelange Palæstinensiske opstand, også kaldet ’Sten-intifadaen’.

1993: I et forsøg på fred, underskriver Yitzak Rabin og Yasser Arafat den såkaldte ’Oslo-aftale’, som opdeler den besatte Vestbred i tre områder, som senere skal blive en palæstinensisk stat. Aftalen overholdes dog ikke, og palæstinenserne mister mere land og rettigheder.

2000: ’Anden Intifada’ bryder ud efter et endeligt kollaps af fredsforhandlingerne. Israel besvarer palæstinensernes ulydighed, protester, stenkast og selvmordsbombere, med millioner af kugler, tåregas og militærkontrol. Tusinder bliver dræbt i konflikten.

2005: I begyndelsen af 2000 bygger Israel en separationsmur og check-points tværs over Vestbredden. Bosættervolden intensiveres og et kompliceret ID-system får nu indflydelse på palæstinensernes hverdag, hvor deres bevægelsesfrihed indskrænkes.

2007: Hamas overtager kontrollen af Gaza. Israel indfører en land-, luft og havblokade, der kvæler Gazas befolkning, og et hegn opsættes rundt om området. Gaza bliver betegnet som ’verdens største åbne fængsel’.

2018: Tusindvis af unge palæstinensere demonstrerer ved Gazas grænsehegn, som senere bliver kaldt ’The Great March of Return’. 200 blev dræbt og tusinder blev såret.

2023: D. 7. oktober 2023 udførte Hamas et dødeligt angreb mod Israel. Det anslås, at 1.300 israelere blev dræbt. Hamas fangede omkring 250 mennesker, og 101 gidsler tilbageholdes i Gaza. Israel svarede samme dag med en brutal militæroffensiv på Gaza-striben, som fortsætter i dag, hvor mere end 32.000 palæstinensere, hovedsagelig civile, heriblandt 9000 kvinder og 13000 børn, blev dræbt.

I dag: Titusindvis af palæstinensere er blevet dræbt i konflikten og millioner fordrevet.

Over 500.000 bosættere bor nu på Vestbredden, mens blokaden af Gaza er strammet. Drab, vold og kontrol er fortsat dagligdagen for palæstinenserne.

Pressemeddelelse: Læs mere om situationen i Gaza her

Sidst redigeret d. 22-04-2024