1. En stærkere dansk udviklings- og bistandspolitik

    -    Ændringer i udviklings- og bistandspolitikken, hvor finansieringen øges til 1 pct. af BNI og hvor politikken prioriterer langsigtet udvikling gennem fattigdomsbekæmpelse, investering i uddannelse, gode skattesystemer og civilsamfundssamarbejde- og opbygning. Dansk bistand bør have et klart fattigdomsfokus og især prioritere indsatser der, hvor uligheden er højest og civilsamfundet er under størst pres. Verdensmålene skal desuden være et klart kompas, der benyttes sammenhængende og der skal tages særlig højde for verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse og verdensmål 10 om mindre ulighed, når udviklingspolitikken udmøntes, ligesom der skal findes en god balance mellem de multilaterale og bilaterale spor, samt mellem humanitære indsatser og langsigtet udvikling.

    -    Når den private sektor involveres i udviklingspolitikken er det afgørende at sikre, at partnerskaberne giver reelle resultater, skaber bedre liv for verdens fattigste og mest marginaliserede mennesker, samt tager udgangspunkt i modtagerlandenes behov. Derfor skal danske borgeres skattekroner igennem udviklingsbistanden eksempelvis ikke bruges til at investere i problematiske offentlig-private partnerskaber, der skaber profitskoler i udviklingslande eller til andre tiltag, der bør være offentlige og universelle velfærdsydelser.

    -    Danmarks udviklingspolitik i sårbare lande og områder skal ændres, så den primært fokuserer på civilledet fredsopbygning og humanitært arbejde, der skaber grobund for langsigtet demokratisk udvikling og stabilitet gennem uddannelse og bekæmpelse af ulighed. En styrket indsats i krigs- og konfliktområder kræver, at der skal flyttes økonomiske midler og politisk fokus fra militære indsatser til udviklingsbistanden, så vi kan adressere de grundlæggende årsager til ustabilitet, terror og konflikter og styrke brugen af civile og diplomatiske metoder. For at sikre, at involveringen i skrøbelige stater bliver mere effektiv bør arbejdet med konfliktanalyser, benyttelse af konfliktfølsomme tilgange og samarbejdet med lokale ressourcer desuden styrkes.

    -    Et nyt Folketing skal forpligte sig til at arbejde for alle FN’s verdensmål – også i Danmark, da det ikke er muligt at løse én udfordring isoleret set uden at tage højde for den samlede 2030-ambition. Det gælder også verdensmål 10 om mindre ulighed. Her er det en helt konkret forpligtelse, at de 40 procent af den danske befolkning med de laveste indkomster skal have en indkomstfremgang, der er højere end gennemsnittet for den samlede befolkning. Det kræver handling og derfor skal den påtænkte mekanisme, der skal screene danske lovforslag op mod verdensmålene etableres snarest. Mindre ulighed i Danmark kan bidrage til, at vores samfundsmodel fortsat kan fremstå som et forbillede i internationalt politisk arbejde og udviklingsarbejdet. En måde at sikre større lighed i Danmark på er ved at standse den tendens, hvor de rigeste i stigende grad betaler mindre i skat end hidtil.
  2. Bedre skatteopkrævning og bekæmpelse af skattely

    -    Der er behov for en gennemgribende reform af de internationale skatteregler, som kan langtidssikre det økonomiske fundament for både den danske velfærdsstat og mulighederne for at bekæmpe den globale ulighed og fattigdom. Eksempler er det internationale arbejde med skattely (FN, EU, IMF, OECD), behovet for åbenhed om multinationale selskabers regnskaber, beskatning af digitale virksomheder og bekæmpelse af international skattekonkurrence (bund under selskabsskat), samt at dansk bistand til skattearbejdet i udviklingslandene skal have ulighedsbekæmpelse i fokus.

    -    Der skal geninvesteres i den danske skatteforvaltning. Når vi investerer i skattevæsenet, investerer vi i vores fælles velfærd. Men skatteforvaltningen er skåret ind til benet, tilliden til skattevæsenet er væk og skattefiflere unddrager sig fra at betale deres retfærdige bidrag til fællesskabet. Det er et problem, fordi skat er vores fælles penge og vores fælles fundament for at bekæmpe ulighed og investere i menneskers muligheder for et godt liv. Derfor efterspørger Oxfam IBIS helt konkret, at et nyt Folketing styrker kontrollen med skattesnyd og ansætter flere medarbejdere i skattevæsenet. Folketinget bør også hjælpe kommunerne med at blive skattelyfri ved at bakke op om en revision af EU’s udbudsdirektiv.
  3. En fair finanssektor

    -    Danskernes penge og investeringer skal gøre gavn fremfor skade, både ude og hjemme, og derfor er der behov for en ansvarlig og bæredygtig finanssektor. Det betyder bedre regulering og håndhævelse over for sektoren, der kan bekæmpe deres rolle i hvidvask og skattely, samt en indsats, der over tid ændrer sektorens investeringspolitikker og –praksisser, når det gælder menneskerettigheder, skat, arbejdstagerrettigheder, korruption, våben og meget andet. En del af løsningen er at finansiere organisationen Fair Finans i Danmark, der overvåger og rangerer bankernes investeringspolitikker, og giver forbrugerne en reel mulighed for at vælge den bank, der bedst matcher deres etik.  

Kommentarer

Fast actions block