Vold mod kvinder foregår også digitalt

02. dec 2020
Af
Louise-Christine Andreis

Verdensomspændende bevægelser, som #MeToo, #BlackLivesMatter og #EnaZeda, er positive eksempler på, hvordan nye digitale fora og platforme har skabt nye mulighedre for kvinder. Men en ny Oxfam-rapport viser, at vold og trusler er fulgt med ind i det digitale rum og rammer kvinder særligt hårdt.

Tæsk af kæresten midt i et conference call. Sporring og stalking gennem apps samt identitetstyveri, trusler, udskamning eller opfordringer til voldtægt. Disse er blot nolge af eksemplerne på den digitale vold, som rammer kvinder på nettet og som afdækkes i Oxfams nye rapport "Claiming and Reclaiming the Digital World as a Public Space." Rapporten udkommer i anledning af den globale kampagne mod kønsbaseret vold - #16 days - og er en del af Oxfams arbejde for at beskytte kvinder og aktivister.

Den digitale aktivisme og adgang til teknologi har forandret kvinders muligheder verden over og givet dem mulighed for, at organisere sig i poltiske debatter uafhængigt af stater og civilsamfunds begrænsninger. Dette gælder også i lande i Mellemøsten og Nordafrika (MENA), hvor MeToo- lignende kampagner så som #EnaZeda eller #MosqueMeToo er skyllet ind over lande som Egypten, Iran, Tunesien og Saudi Arabien. Kvinderne bruger de digitale sider til alt fra at diskutere seksualitet til at indgå i debatter, som kvinder tidligere var ekskluderet fra. Samtidig er de digitale platforme i mange sammenhænge et effektivt redskab for NGO’er, der gennem de sociale medier kommer i kontakt med langt flere udsatte kvinder på tværs af geografi, krig og lockdowns.

En online voldspandemi mod kvinder

Rapporten konkluderer imidlertidig samtidigt, at de patrialske og undertrykkende samfundsstrukturer er nået ind i den digitale verden. Suhair Faraj, direktør for den palæstinensiske menneskeretsorganisation TAM beskriver i rapporten, hvordan online vold – eller fysisk vold som følge af ting kvinder har gjort eller udtrykt digitalt - er eksploderet under Covid-19. I rapporten nævnes, hvordan fremtrædende kvindelige bloggere og aktivister i stort omfang trues, udsættes for digitale krænkelser som ”sextortion” og også fængsles eller i værste fald dræbes som følge af deres offentlige stemme og digitale adfærd.

Det skete blandt andet for den irakiske instagram-stjerne Tara Fares, som for nylig blev skudt og dræbt på åben gade i Bagdad. Ligeledes blev Reham Yaacoub, en 22-årig medicinstuderende og menneskerettighedsakvist, i august 2020 myrdet som følge af hendes organisering af ”Women’s Marches”.

”Digitale teknologier er som et tveægget sværd. De selvsamme muligheder, som teknologien giver os, kan forvandles til en risiko, hvad enten det er at få adgang til information, opbygge relationer eller andet,” forklarer Suhair Faraj, som er feministisk aktivist og interviewet til rapporten.

Og det truer ikke bare kvinders adgang til nettet, men deres stemme i samfundet trues, siger Annemette Danielsen, der er leder af Oxfam IBIS’ FLOW-program, som bekæmper vold mod kvinder.

”Det er selve den demokratiske deltagelse, der bliver truet af den digitale vold. Digital vold er et rædselsregime som fører til, at et stort antal kvinder føler sig nødsaget til at trække sig fra digital aktivitet. Online voldspandemi følger præcis samme mønster som off-line voldspandemi mod kvinder, det er én og samme sag. Og det er helt, helt uacceptabelt”.

Digitalt selvforsvar og en fair digital fremtid

Rapporten ser dog også fremad og inkluderer de seks kvinders visioner om, hvordan en feministisk fremtid for det digitale rum kan gøres til virkelighed, og ikke mindst hvordan digitale platforme kan spille en afgørende rolle for ligestillingen i MENA.

Kvindernes hovedbudskab er i første omgang at få indskrænket det digitale skel, som eksisterer mellem kønnene. Blot 44,2 pct. af kvinderne i MENA har adgang til internettet. Blandt mændene er tallet oppe på 58,5 pct. Endvidere fremhæves det, at uddannelse i digital forståelse og selvforsvar er altafgørende.

En opgørelse fra den palæstinensiske menneskeretsorganisation TAM viser, at hele 77 pct. af kvinder ikke ved, hvordan de kan beskytte sig selv effektivt. Gennem en bedre forståelse af teknologi og de online fora kvinderne indgår i, vil de kunne begå sig mere sikkert på nettet.

”Man skal først og fremmest sikre, at kvinder har tilstrækkelig viden om, hvordan de kan beskytte sig mod digital forfølgelse. Man kan også oprette hotlines eller ”digitale klinikker”, hvor kvinder kan få teknisk hjælp, hvis de eksempelvis mistænker, at er er lagt spyware ind i deres telefon. Og endelig skal programmet, hvor det er muligt, støtte netværk og alliancer, der kæmpe for kvinders demokratiske ret til sikker deltagelse i de digitale offentlige rum,” siger Annemette Danielsen fra Oxfam IBIS.

Trods den dystre tendens, har de seks kvinder, der er interviewet til rapporten, positive forventniger for den digitale fremtid for MENA regionens kvinder. Shatha Sheikh Youssef fra den palæstinensiske organisation 7amleh siger eksempelvis: ”Det digitale rum er et rum, som vi kæmper for at have ret til at være i på samme måde, som vi kæmper for at gå frit på gaden, i byerne og endda i vores hjem. Vi vil være en del af disse rum og vil have ret til at kunne ytre os og udtrykke os, som vi vil derinde”.

Sarra Ben Saiid fra den feministiske organisation Aswat Nissa i Tunesien siger samstemmende: ”Vi kan ikke overgive det digitale rum til krænkerne og undertrykkerne. Der er mange risici forbundet med det at være tilstedet på de online platforme, men vi bliver nød til at holde fast, forblive aktive og fortsætte arbejdet for, at det bliver sikrere. Det er et kritisk rum for ytringsfriheden.”

Læs hele rapporten her: Claiming and Reclaiming the Digital World as a Public Space: Experiences and insights from feminists in the Middle East and North Africa