Klimaheltene risikerer at begå samme fejl som olieselskaberne

Vestas’ vindmøllepark i Mexico er kommet i strid modvind, da de oprindelige folk i området ikke er blevet hørt på forhånd og er blevet truet, kriminaliseret og dræbt på grund af deres modstand. Det viser en serie artikler, som den uafhængige organisation DanWatch har lavet i samarbejde med blandt andre Oxfam Danmark.

Den grønne omstilling er over os. Klimaforandringer betyder, at vi skal omlægge vores energiforbrug til mere vedvarende og bæredygtige former og udfase fossile brændstoffer. Det kan ikke vente til i morgen – vi skal handle her og nu, hvis vi skal nå det! Men den grønne omstilling skal foregå med omtanke. For nylig offentliggjorde Danwatch en rapport, hvori det fremgår, at Vestas’ vindmøllepark i Mexico har givet anledning til konflikt og uro i den fattige delstat Oaxaca. De oprindelige folk i området hævder, at de ikke er blevet ordentligt konsulteret forud projektet, og at de ikke har givet deres samtykke.

I december kørte jeg igennem vindmølleparkerne i det sydlige Mexico. Der var vindmøller så langt øjet rakte. Som dansker med hang til grøn energi blev jeg helt varm om hjertet ved synet. Og så endda med støtte fra danske Vestas! Men projektet gemmer på en grum historie, som har meget lidt med vores lysegrønne vindmølledrømme at gøre.

Det gør Oxfam Danmark

• I Oxfam Danmark har i mange år støttet oprindelige folk i kampen for deres rettigheder, og konkret i deres kamp mod udvindingsindustrien – traditionelt kul, olie og mineraler, men nu også vedvarende energi.

• Vi støtter NGO’er og oprindelige folks organisationer i Mexico og i delstaten Oaxaca, som kæmper for deres ret til selv at bestemme over deres territorier.

• Vi støtter en koalition af organisationer, som på nationalt plan arbejder på at holde mexicanske og udenlandske virksomheder og den mexicanske stat til ansvar for deres handlinger og respekterer FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

Livsfarligt at gå imod vindmøllerne

Lokalbefolkningen i det fattige område af Oaxaca blev ikke hørt, inden vindmøllerne blev opført, og folk blev truet, forfulgt og endda dræbt. Internationale konventioner - som både Danmark og Mexico har skrevet under på - slår ellers fast med syvtommersøm, at oprindelige folk har ret til frit, forudgående og informeret samtykke. Men repræsentanter for de oprindelige folk afviser, at dette er sket i vindmølleprojektet, og de har kæmpet indædt imod det i syv år. Opførelsen af vindmølleparker og andre vedvarende energiprojekter er flere steder i udviklingslandene sket på bekostning af de mennesker, der bor i områderne. Mord, trusler, tvangsforflyttelser og manglende kompensation er noget af det, som oprindelige folk udsættes for, hvis de forsøger at modsætte sig energiprojekterne. Rundt omkring i Latinamerika er der hundredevis af dæmningsprojekter, som har alvorlige konsekvenser for de oprindelige folk. Den indianske leder Berta Cáceres fra Honduras kæmpede for eksempel mod Agua Zarca-dæmningen. Hun betalte den ultimative pris: Livet.

Trusler, overfald og mord på lokalbefolkningen og de indianske ledere på grund af vindmølleprojektet har stået på siden 2011. Det er veldokumenteret af Business & Human Rights Resource Centre og nogle de mexicanske NGOer, som vi i Oxfam Danmark samarbejder med. Det er ikke første gang, at Vestas er i modvind. Vindmølleprojektet Lake Turkana i Kenya, som også IFU og Eksport Kredit Fonden er involveret i, kritiseres for at tilsidesætte de lokale oprindelige folks ret til frit, forudgående og informeret samtykke, og for ikke at leve op til deres egne og internationale standarder.

Begår de samme fejl som olieindustrien

Det er helt hen i vejret, at de grønne energiselskaber nu begår de samme fejl, som olie- og mineindustrien har begået i årevis. I tilfældet Mexico er det vores egne Vestas og EKF, som har stillet bankgaranti for projektet. De burde vide bedre! Det er desværre en tendens, vi ser overalt i verden med store vedvarende energiprojekter. Det seneste årti har vi set en række eksempler på, at vedvarende energiselskaber har været involveret i menneskerettighedskrænkelser, der har ødelagt folks liv. Dermed kommer klimaheltene til at gentage nogle af de samme fejl, som den klassiske sorte udvindingsindustri har gjort i årtier. Problemet er ikke alene, at projekter godkendes uden frit, forudgående og informeret samtykke, men også at de lokalsamfund, som tør protestere, risikerer at blive kriminaliseret og forfulgt. I de værste tilfælde har det medført fængslinger og drab på menneskerettighedsforkæmpere.

Ifølge Global Witness bliver 200 aktivister hvert år dræbt, fordi de forsøger at beskytte deres områder og natur mod big business. Vi har ikke tal på, hvor mange liv, mega-energiprojekterne koster. Men vi ved, at det sker; så sent som i februar blev en indiansk leder slået ihjel i Mexico på grund af modstand mod et stort energiprojekt.

Også Vestas skal tage deres del af ansvaret

Danske virksomheder har et klart ansvar for at leve op til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv overalt, hvor de opererer. Det gælder selvfølgelig også de vedvarende energiselskaber, hvis aktiviteter på flere områder er meget risikofyldte i forhold til menneskerettigheder og påvirkning af lokalsamfund og oprindelige folk.

Siden 2011, hvor FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv blev godkendt, har der været international enighed om, at virksomheder har ansvar for at udøve rettidig omhu, due diligence, forud for deres aktiviteter. Det gælder alle virksomheder, overalt hvor de opererer. Også de grønne. Retningslinjerne er ikke bindende lovgivning, men vi ser heldigvis en tendens til, at de bliver formuleret som et lovkrav til de største virksomheder rundt om i Europa. Opførelse af vindmølleparker er komplekst. Og det involverer mange aktører, som hver især har et individuelt ansvar – men som samlet set skal sikre, at alle forpligtelser overholdes. Det gælder jordejere, investorer, energivirksomheder, vindmølleejere, projektudviklere, myndigheder, regeringer og naturligvis vindmøllefabrikanter som Vestas. Som virksomhed og investor er det afgørende, at man er sig denne kompleksitet bevidst. Menneskeretlig due diligence skal tages alvorligt og tildeles nødvendig opmærksomhed og ressourcer.

Virksomheden skal sætte sig grundigt ind i den lokale kontekst. Oprindelige folk skal tages på råd inden ethvert projekt i deres område godkendes, og så skal lokalbefolkningen have gavn af projekterne og adgang til bæredygtig energi. Lokalbefolkningen skal høres, og lokale civilsamfundsorganisationer skal inddrages. Jo før, desto bedre. Dette er så meget desto vigtigere, fordi alle er under et hårdt tidspres, hvis vi skal nå den grønne omstilling, inden det er for sent.