Vi er også skabt med evnen til at drømme

Kujiek er 29 år og vendt tilbage til sit fødeland, hvor han i dag er en del af Oxfams nødhjælpsteam. Han tilhører den generation i Sydsudan, der kaldes fortabt.

"Mit navn, Kujiek, betyder 'det bliver værst', men hver eneste dag prøver jeg at modbevise den spådom ved at gøre noget godt og måske en dag blive Kugoa, som betyder 'det bliver bedre'.

Jeg blev født omkring 1988 i en lille landsby, der hedder Mathiang. Jeg siger omkring, for mine forældre ved det ikke med sikkerhed. De kan hverken læse eller skrive, men de lærte mig at elske min familie og sørgede for, at vi aldrig forfaldt til dovenskab.

Alle børn har drømme, og børn fra Sydsudan er også skabt med evnen til at drømme og til at ønske sig ting – en bil, en rejse til Zanzibar eller bare en bedre fremtid. Men de fleste børn fra min generation er blevet kaldt 'de fortabte drenge'. Deres lege har handlet om at dræbe en fjende, de ikke vidste, hvorfor de havde. Deres liv er formet af borgerkrig og konflikt. Nogle få af dem fik chancen for at komme i skole og få en uddannelse. De er ikke længere fortabte. Mange andre er.

Så smukt et land

Som barn gik jeg i den lokale skole og lærte at læse og regne ved at skrive i sandet. Bøger så jeg ingen af, før min onkel tog mig med til Kenya og sørgede for, at jeg kom i skole sammen med hans egne børn.

På Daystar Universitet tog jeg en bachelor i økonomi, og med den fik jeg en masse håb og ambitioner. Mit dårligste eksamensresultat var et D+. Det var den dag, jeg fik at vide, at min far var blevet dræbt. Jeg ville så gerne have set ham igen efter at have været væk så mange år.

Nu er jeg tilbage i Sydsudan. Når jeg kigger ud over landskabet i Sydsudan, bliver jeg stolt over at være født i så smukt et land beboet af høje, mørke mennesker. Men de drømme og visioner, vi havde ved Sydsudans fødsel, er blegnet. Årene med borgerkrig gjorde, at vi var for uforberedte på selvstændighed, og de konflikter, der har været siden, har kostet alt for mange menneskeliv og har efterladt mennesker med traumer og uden håb.

Jeg har arbejdet for Oxfam siden december sidste år. Jeg står for at sikre kvaliteten af det arbejde, Oxfam laver, ved at indsamle data, træne forskellige teams og evaluere indsatserne.

Jeg tror stadig

Engang handlede hverdagens historier om, hvornår kvæget ville ankomme til byen. I dag handler de om, hvordan mennesker flygter fra deres hjem. Og om sygdomme, som rammer hårdere, fordi børnene er underernærede.

Forleden græd jeg alligevel af glæde. En kvinde, for svag af sult til at gå, var blevet hjulpet hertil af en af Oxfams kanoer, så hun kunne blive registreret og få mad og vand. Hun sagde, at Oxfam har reddet hendes liv. Jeg græd, fordi jeg blev glad for det, vi gør. Fordi jeg er en del af noget godt.

Sydsudan er alt det, de siger. Alt det forfærdelige. Men det er også et af de smukkeste steder på Jorden. Og jeg tror stadig på, at børn en dag vil vokse op med troen på, at vi alle har lige ret til at være her. Jeg tror stadig på, at vi en dag får fred."

5 facts om Sydsudan

Historie: Sydsudan er verdens yngste land. Landet blev selvstændigt i 2011. I Sydsudan er flertallet kristne. Der er også muslimer og animister, som tror på ånder og kræfter i naturen.

Befolkning: 12,8 millioner. Der er over 200 etniske grupper i Sydsudan. De to største hedder dinka og nuer. Befolkningen i Sydsudan er meget ung. Syv ud af 10 mennesker i landet er under 30 år. Juba er hovedstaden i Sydsudan. Den ligger på bredden af Den Hvide Nil. Det er den største by i Sydsudan med et indbyggertal på 372.000.

Økonomi: Landets økonomi er en af verdens dårligst udviklede, så fattigdommen er stor, selv om landet er rigt på naturressourcer. Der er stort set ingen infrastruktur, og selv olien giver ikke nær den indkomst, man kunne forvente, da al transport og forædling kontrolleres af nabolandet Sudan.

Uddannelse: Kun hver fjerde voksne sydsudaneser kan læse og skrive, og over halvdelen af alle børn mellem seks og 17 år har aldrig sat fod i et klasseværelse. Især pigerne går alt for ofte glip af uddannelse – det er under to procent af Sydsudans piger, der kommer længere end grundskolen.

Sundhed: Der er kun tre hospitaler og 120 læger i hele Sydsudan. Hver tredje mangler mad og rent drikkevand – det svarer til næsten fire millioner mennesker. Børne- og mødredødeligheden er blandt verdens højeste.