Valgsvindel, voldtægt og djævlemasker

28. jun 2021

En uhellig alliance af patriarkalske strukturer, voldskultur og uhyggelige religiøse praksisser har i mange år holdt Liberias kvinder nede. Men kvindebevægelsen har samlet en ny generation af kvinder, der ikke lader sig kue.

LIBERIA: I to lange døgn flygter 52-årige Botoe Kanneh gennem regnskoven i Liberias afsidesliggende Gbarpoluprovins. Hun har ikke andet valg end at sove blandt de vilde dyr under åben himmel. Men det er ikke leoparder og slanger, hun er mest bange for – det er mændene fra den landsby, hun netop har besøgt.
”De ville slå mig ihjel, hvis de fandt mig,” siger hun vredt.

Landsbyens ledere er rasende på den kvindelige senatskandidat Kanneh. Hun insisterer nemlig på at føre valgkamp i deres område. Og det er bestemt ikke noget, der behager de magtfulde mænd på disse kanter. “Jeg vidste godt, at det ville være farligt for mig som kvinde at stille op til valget. Men jeg valgte at gøre det alligevel. For vi kvinder har så meget at kæmpe med i dette land, og der er brug for kvinder som mig til at tage disse kampe,” forklarer Botoe Kanneh i dag, efter at hun har lagt de frygtelige døgn bag sig.

Djævlen slippes fri

Da en gruppe vrede mænd 'anholdt' tre kvinder  i Johnny Town for at stå bag mordet på en  baby, raserede de samtidig kvindernes hjem og  slog deres husdyr ihjelI december 2020 stiller Botoe Kanneh op som uafhængig kandidat for Gbarpoluprovinsen til Liberias senat. Hen imod slutningen af valgkampen fører hun med få hundrede stemmer over sin modkandidat, som både er mand og fra det magtfulde regeringsparti. Men der er problemer i en landsby: Det forlyder, at der bliver fusket med stemmerne.

Derfor vælger Botoe Kanneh og hendes følge af fortrinsvis kvindelige støtter at rejse derud for at overvære valghandlingen. Da de når frem, bliver de nægtet adgang til landsbyen af de lokale ledere, der efter sigende er i kontakt med magtfulde mænd højere oppe i systemet. Det vil Kannehs følge ikke finde sig i. De sætter sig demonstrativt ned og venter på at få adgang til at overvåge stemmeoptællingen, sådan som det er deres ret. Efter noget tid mister mændene i landsbyen tålmodigheden. Og det ender voldsomt: Mange af kvinderne bliver tilbageholdt, en del af dem bliver gennembanket, og én bliver voldtaget.

Til sidst slippes djævlemasken løs i landsbyen for endegyldigt at få bugt med den nævenyttige kvindelige politiker. Masken er en del af den traditionelle naturreligion, som praktiseres mange steder i Liberia. Når masken er ude, skal alle kvinder blive indendøre, ellers risikerer de en voldsom straf, der i yderste konsekvens kan koste dem livet. Det tror mange på, og det er en ældgammel skik, der ifølge kvindebevægelsen nu om dage også af og til benyttes til at undertrykke kvinder, der insisterer på at gøre brug af deres demokratiske ret.

Situationen er dødsensfarlig for Botoe Kanneh, der nu opholder sig i nabolandsbyen. Hun er tvunget til at flygte på cykel, helt alene ud i regnskoven. Først to dage senere møder hun en ældre dame, der heldigvis har en telefon, Kenneh kan låne. Det første, hun gør, er at ringe til sine allierede i Liberias kvindebevægelse.

Smugles igennem checkpoints

En af dem er Mmonbeydo Joah, der er advokat og direktør for Oxfam IBIS’ partnerorganisation ORWOCH. Sammen med en håndfuld andre aktivister springer hun ud i en bil for at hente Kanneh. Til alt held lykkes det dem at nå frem til Kanneh, før forfølgerne finder hende.

”Vi var nødt til at smugle hende igennem en lang række checkpoints på vejen tilbage til Monrovia (Liberias hovedstad, red.), for vi turde ikke risikere, at nogle af vores modstandere højere oppe i systemet fandt hende. Det var farligt. Men det gik, og vi holdt hende skjult på et hotel i nogle dage, indtil det lykkedes os at skabe international opmærksomhed om sagen. Først da var det sikkert for Botoe Kanneh at vende tilbage til offentlighedens søgelys,” fortæller Mmonbeydo Joah

Glæden blev kort

Trods modstanden sker det, som kvinderne har kæmpet for: Botoe Kanneh vinder valget, så der nu sidder kvinder på to ud af senatets i alt 30 pladser. Men de når ikke at glæde sig ret længe, før endnu et vanvittigt benspænd sætter ind. Kannehs modkandidat anklager hende for at stå bag den voldelige episode i landsbyen. En lang og dyr juridisk proces går i gang. Og i mellemtiden må Botoe Kanneh vente med at indtage sit retmæssige sæde i senatet.

”Det var fuldstændig vanvittigt. Hun havde jo vundet – og nu blev resultatet draget i tvivl af den selvsamme kandidat, som ville have nydt godt af det, hvis djævlemasken var lykkedes med sit ærinde,” siger Mmonbeydo Joah. Men så træder Liberias kvindebevægelse endnu en gang sammen. Og nu med en hidtil uset styrke.

En historie om sammenhold

Tilbage i 00’erne var Liberia et af de afrikanske lande, hvor det virkelig rykkede på ligestillingsfronten. I 2005 fik landet den første kvindelige præsident nogensinde på det afrikanske kontinent, Ellen Johnson Sirleaf. Et af hendes valgløfter var at kæmpe for kvinders rettigheder. Men da hun først sad på magten, tog hverdagen over. Og da hun efter 13 år forlod præsidentposten, var der ikke sket mange forbedringer for Liberias kvinder. Vold og voldtægt er stadig en indgroet del af dagligdagen, og kvinderne er stærkt underrepræsenterede i det politiske liv.

Derfor indledte Oxfam IBIS i samarbejde med ORWOCH og en række andre stærke liberianske partnere i 2016 FLOW-programmet, hvis formål har været at bekæmpe vold mod kvinder og samtidig skabe mere ligestilling i politik. For de to ting hænger uløseligt sammen: ”Der er brug for at få flere kvinder i de fora, hvor beslutningerne bliver taget. De vil bære de spørgsmål ind, som handler om kvinders liv og rettigheder,” siger Mmonbeydo Joah fra ORWOCH.

FLOW-programmet satte ind på mange fronter: fra lokale kvindegrupper i de små samfund dybt inde i regnskoven til efteruddannelse af politifolk og støtte til kvindelige kandidater som Botoe Kanneh. I løbet af de fem år, som programmet varede, skete der noget vildt: Kvinder over hele landet begyndte at sige fra. Man organiserede sig og stod sammen på et helt nyt niveau. Det blev tydeligt i Botoe Kannehs historie – men allerede tilbage i 2018 viste bevægelsen sit værd, da en grusom historie udspillede sig i den lille by Johnny Town.

Mareridtet i Johnny Town

En baby er forsvundet, og den lokale heksedoktor har via en ceremoni med grene udpeget tre tilsyneladende tilfældige kvinder til at stå bag. En gruppe vrede mænd påtager sig at udmønte straffen. De flår tøjet af kvinderne og fører dem nøgne gennem landsbyen til spot og spe. Bagefter torturerer og gruppevoldtager de kvinderne. Den ene af kvinderne dør af sine kvæstelser – de andre to ender ilde tilredt på hospitalet. Både på hospitalet og senere hen får kvinderne og deres familier hjælp og støtte af lokale kvindesagsforkæmpere og lokale politifolk, som er en del af FLOW-programmet.

Imens arbejder andre dele af kvindebevægelsen for at sikre, at sagen bliver efterforsket og retsforfulgt. Normalt kunne en sag som denne nemt risikere at have fået lov at passere ubemærket hen uden myndighedernes indblanding. Men det vil forkvinden for Johnny Towns lokale kvindegruppe ikke acceptere. Hun er dybt rystet. Hun ringer til sin bekendte i det regionale kvindenetværk, som hun har lært at kende igennem FLOW-programmet.

“Vi var rasende over den måde, disse kvinder var blevet behandlet på. Vi vidste, at det var ekstremt farligt at blande os i en sag som denne. Men den træning, vi havde fået igennem programmet, hjalp os,” fortæller Lorraine G. Mennoh, der leder det regionale kvindenetværk. Kvinderne kontakter politiet og domstolene, som de også har lært at kende igennem FLOW-programmet. Og de rækker ud til deres samarbejdspartnere i Monrovia.

Sammen lægger de pres på magthaverne i alle de politiske fora, de sidder i. Og efter kort tid beordrer den lokale politimester, at sagen skal undersøges til bunds. 10 mænd bliver anholdt. I sager om vold og voldtægt er det alt for ofte gerningsmændene, der trækker det længste strå. Så Liberias kvindebevægelse kæmper videre, mens sagen er for retten. De arrangerer sit down-strejker i to byer, de får journalister til at tage sagen op, og de hyrer juridisk bistand.

Sagen ender med, at syv mænd bliver idømt 45 års fængsel hver for groft overfald, mord, gruppevoldtægt og kriminel sammensværgelse. Dommen er en kæmpe bedrift af de lokale kvinder – og for kvindebevægelsen er den et ikonisk vidnesbyrd om, hvor langt sammenholdet kan række. I de senere år har Liberias kvinder oplevet flere store sejre: En lov, der forbyder hustruvold, blev endelig vedtaget i 2019 efter flere års kamp. Og året efter erklærede præsidenten voldtægt som ’national katastrofe’ og lovede at sætte seriøst ind mod seksuel vold.

En bod på fiskemarkedet

En lokal kvinde på  fiskemarkedet i  Monrovia donerer en  del af sin løn til Botoe  Kannehs retssagOg så er vi tilbage ved Botoe Kannehs valgsejr i december 2020 – og hendes kamp for at få lov at indtage sit sæde i senatet. Som uafhængig kandidat har hun ikke noget partiapparat i ryggen, og derfor er udsigten til en lang og kostbar retssag nærmest uoverstigelig. Men heldigvis har hun kvindebevægelsen.

”Vi havde arbejdet sammen med Botoe Kanneh igennem FLOW-programmet, og vi vidste alle sammen, hvor vigtigt det var at få hende ind i senatet. Så vi besluttede os for at rejse pengene til retssagen, hvad end det ville koste os,” fortæller Mmonbeydo Joah fra ORWOCH. Kvinderne stiller en pavillon op ved fiskemarkedet i Monrovia, og de begynder at samle penge ind blandt de handlende. Samtidig kører de en benhård kampagne på de sociale medier under hashtagget #lethertakeherseat. Og donationerne vælter ind – på få dage lykkes det dem at samle flere tusind dollars ind i et af verdens fattigste lande.

Samtidig beslutter Mmonbeydo Joah i samråd med kollegaerne at række ud til Oxfam IBIS’ følgere i Danmark. Og i dagene omkring kvindernes internationale kampdag i år samler vi 127.000 kroner ind til Liberias kvindebevægelse. Det giver dem mulighed for at dække udgifter til retssagen – og derudover oprette en pulje, som de kan bruge i lignende situationer og til at fortsætte arbejdet for at få flere kvinder i politik.

Med støtte fra kvindebevægelsen vinder Botoe Kanneh retssagen. Og 22. april i år kan hun endelig sætte sig på sit retmæssige sæde i senatet. ”Min sejr er en sejr for alle kvinder i Liberia,” udtaler hun i den forbindelse – og hun opfordrer mange flere kvinder til at følge hendes eksempel og stille op til politiske embeder.
”Noget af det allerfineste ved hele historien er, at det så tydeligt var kvinder, der stod sammen med andre kvinder. Vi løftede hinanden op,” siger Mmonbeydo Joah. ”Vi kommer uden tvivl til at se flere sager som denne. Men vi står sammen, og vi giver aldrig op,” slutter hun.

Fakta

  • Hver tredje kvinde i verden bliver udsat for vold. Det gør vold mod kvinder og piger til den mest udbredte krænkelse af menneskerettigheder i verden.
  • Sammen med den hollandske ngo, Impunity Watch, har Oxfam IBIS gennem FLOW-programmet fra 2016-2020 støttet en omfattende fortalervirksomhedsindsats i Guatemala, Burundi og Liberia. Fokus har været på bekæmpelse af kønsbaseret vold og fremme af kvinders rettigheder og politiske deltagelse. Mere end 100.000 mennesker har deltaget i programmet.
  • Det hollandske udenrigsministerium var hoveddonor med en bevilling på mere end 75 millioner kroner.
  • Vold mod kvinder betragtes af mange mennesker i disse lande som normal og acceptabel opførsel. Ændring af patriarkalske normer har derfor været et centralt (og vellykket) element.
  • At sætte kvinder og deres empowerment i centrum har været en hovedstrategi. Vi har hele tiden arbejdet tæt sammen med stærke, lokale kvindeorganisationer. Og derudover er mænd og deres organisationer blevet medspillere i en fælles alliance mod vold.