Få fantastiske ting til at ske som frivillig. Ikke bare for dig og dine venner, men for vores alles fælles fremtid. Med blot din tid kan du hjælpe folk med at leve et liv uden fattigdom og uretfærdighed.
Bliv frivillig og oplev et fællesskab af ligesindede, der elsker festivaler og folkemøder og ønsker at give noget tilbage. Du får også al den træning, du har brug for, overnatningsmuligheder, og en madkupon til hver vagt.
Vil du være med til at bekæmpe global ulighed imens du er på sommerens fedeste festivaler og folkemøder?
Uanset om du er en erfaren festivalgænger eller helt grøn og ønsker at prøver kræfter med noget nyt, så kan du slutte dig til vores frivillige team på fede festivaler og folkemøder både i Danmark og internationalt. Send en kort motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, om du har erfaring med lignende aktiviteter og hvorfor du ønsker at komme med Oxfam IBIS på festivaler og folkemøder?
Skriv dig op nu og bliv inviteret med til vores kick-off træningsweekend den 15-16. april i København.
Send din ansøgning til imi@oxfamibis.dk senest den 26. marts og vi kontakter dig et par dage efter, og fortæller om du er kommet med på holdet.
Roskilde Festival
Fixing the Future Festival (Barcelona)
Folkemøde på Bornholm
Klimafolkemøde
Ungdommens Folkemøde
Hvis du vil med til en af festivalerne, skal du også deltage på et af folkemøderne. Du kan dog godt deltage på et folkemøde uden at deltage på en festival.
“ Det fedeste ved at være frivillig hos Oxfam IBIS var det gode selskab, den gode forplejning og de stærke kompetencer jeg fik af at være ude med en NGO og fremme deres værdifulde arbejde. ”
Hvis du vil med på en festival, skal du også enten:
være med i udviklingsprocessen af aktiviteter på festivalen
eller
tage med os til et folkemøde i løbet af sommeren
At være frivillig disse steder kræver ikke så meget andet end dit engagement og gode humør.
Vi forventer, at du i din deltagelse vil tage din del af opgaverne og bidrage til nogle fede arrangementer – dette kræver at man er udadvendt og kan lide at snakke med andre mennesker. Derudover er det nødvendigt, at du deltager i en forberedelses-workshop som foregår d. 15.-16. april 2023 i København.
Du skriver en kort motiveret ansøgning og sender til os inden 26. marts. Så vil du modtage en mail fra os med nærmere info. Du skal sende din ansøgning til imi@oxfamibis.dk.
Du skal være mindst 18 år gammel ved deltagelse på selve festivalerne og folkemøderne.
Du kan forvente at få praktiske opgaver som at sætte en bod op, hjælpe med at pakke sammen etc. Derudover vil du skulle snakke meget med andre mennesker. Både dine med-frivillige, men også andre deltagere på festivalerne og folkemøderne. Når man står i en bod, skal man invitere folk ind for at lære mere om Oxfam Danmark. Det samme kræves når man skal stå for diverse spil.
Det afhænger igen af den enkelte festival eller det enkelte folkemøde. Naturligvis skal du lægge flere frivilligtimer i Roskilde, end du fx skal i Ungdommens Folkemøde.
Ja – naturligvis! Alt du skal gøre er at nævne det i din besked i tilmeldingsblanketten ovenover.
Du får billet til de arrangementer du er frivillig på. Derudover er der i nogle tilfælde lidt mad og drikke inkluderet. Du får også en Oxfam Danmark trøje. Desuden får du adgang til et stort frivilligheds-netværk og NGO-netværk.
Det er lidt forskelligt om vi har sovepladser, mad, og transport til de forskellige arrangementer. Derfor får du informationen om dette når du har kontaktet os omkring hvilke festivaler og folkemøder du er interesseret i at komme med til.
Ja, her betaler vi naturligvis både transporten og overnatning. Det bliver en fed togtur i selskab med andre danske og europæiske unge, og der kommer til at være flere aktiviteter i toget.
Du kan engagere dig i Oxfam og støtte vores arbejde på flere forskellige måder.
Du kan støtte Oxfam ved at give et enkeltbidrag eller støtte os fast med et valgfrit beløb om måneden.
Oxfam IBIS laver løbende underskriftsindsamlinger og vi har brug for din underskrift så vi sammen kan forandre verden.
Når du støtter Oxfam IBIS i dit testamente, er du med til at fortsætte kampen for at flere mennesker kan leve uden fattigdom, vold, og diskrimination.
Her kan du se en oversigt over de arrangementer, som du kan deltage i.