Uligheden stiger i Marokko og det går især ud over landets unge

03. sep 2020
Af
Louise-Christine Andreis

Til trods for Marokkos økonomiske vækst, stiger uligheden og fattigdommen i landet. Det fremgår af en analyse fra Oxfam i Marokko. Løsningen er beskæftigelse til unge, bedre uddannelse og en gennemgribende ændring af skattesystemet.

Baseret på indkomst er Marokko Nordafrikas mest ulige land. Og uligheden ses også på en lang række andre områder, som Oxfam har undersøgt i rapporten ”Et lige land, et fair skattesystem”.

Ifølge den ses ulighederne mellem land og by, mænd og kvinder, unge og ældre, uddannede og uuddannede, dem med netværk og dem uden. Uligheden hæmmer adgang til indflydelse, arbejdsmarkedet og fundamentale ydelser. Statistiske data viser således, at en ud af otte marokkanere er socialt udsatte. Ligeledes har kun 64 pct. af befolkningen i provinsen adgang til rent drikkevand. Samtidig har de 10 pct. rigeste marokkanere i gennemsnit 11.8 gange højere levestandard end de 10 pct. fattigste.

”Det er voldsomme tal og en uheldig udvikling, som desværre blot ser ud til at blive forstærket af coronakrisen,” siger Lene Ingvartsen, der er MENA koordinator i Oxfam IBIS, som blandt andet arbejder i regionen igennem Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.

Unge er hårdt ramt

Unge er blandt dem, der er mest ramt af den voksende ulighed, som holder dem fra indflydelse og de gode job. Især unge kvinder er marginaliserede. Op mod 41 pct. af de marokkanske kvinder er analfabeter, og World Economic Forum har placeret Marokko som nummer 136 ud af 144 lande mht. lighed blandt kønnene. Dette målt på adgangen til sundhedsvæsnet, uddannelse, adgang til arbejdsmarkedet samt politisk indflydelse. Dertil kommer, at næsten to tredjedele af alle marokkanske kvinder i 2009 havde været udsat for fysiske eller psykiske krænkelser, og den gennemsnitlige marokkanske kvinde bruger ca. fem gange så meget tid som en mand på husholdningsarbejde.

Ifølge rapporten begynder uligheden for marokkanerne allerede inden, de bliver født. Deres muligheder og livsvilkår er tæt sammenhængende med hvor og i hvilken familie, de bliver født. Den sociale mobilitet er ifølge rapporten stort set ikke eksisterende og undermineres blandt andet af et elendigt offentligt skolevæsen. Den gennemsnitlige skolelængde i Marokko er 4,4 år - to år mindre end gennemsnittet blandt de øvrige arabiske lande (6,3) og tre år mindre end det globale gennemsnit (7,7).

Kvaliteten af det offentlige skolevæsen er så lav, at op imod 70 pct. af eleverne i de større byer som Rabat og Casablanca vælger at gå i private skoler – et valg, som er uden for rækkevidde for den fattige del af befolkningen.

Vi må kæmpe for at bryde den sociale arv

”Det er afgørende at unge får en mulighed for at undslippe denne sociale arv. Derfor arbejder vi gennem Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram blandt andet sammen med lokale partnere, som hjælper de unge til at opfylde deres drømme om et bedre liv,” siger Lene Ingvartsen.

Rapportens anbefalinger er, at man først og fremmest begynder at anse ulighed som et problem i sig selv og effektivt bekæmper den via bedre skattesystemer og en mere effektiv omfordeling, ved at øge kvaliteten af den offentlige uddannelse og ved at skabe flere og bedre muligheder for job og iværksætteri – ikke mindst til unge.

”Når man taler med de unge i Marokko, bliver det klart, at der er et stort potentiale at bygge på. Men vi skal handle nu, hvis ikke uligheden skal risikere at slukke deres håb og tro på, at de kan gøre en forskel,” siger Lene Ingvartsen.

Læs meget mere om ulighed i Marokko i rapporten, herunder på henholdsvis fransk og engelsk

An egalitarian Morocco with fair taxation

Un Maroc Egalitaire une taxation juste