Forside / Nyheder / Tusindvis kæmper for livet efter orkanen Idai
Artikel

Tusindvis kæmper for livet efter orkanen Idai

21.03.2019

moz-oversv.jpg
Foto : Micas Mondlane / Oxfam Novib

Opdateret 8. april 2019.

Tusindvis af ofre for orkanen i det sydlige Afrika har stadig ikke et hjem og de lever i konstant fryg for kolera. Du kan redde live lige nu.

Mere end en halv million mennesker har mistet deres hjem eller afgrøder, som betyder liv og død for familierne. Regnen har pisket ned i lang tid efter cyklonen ramte, så ødelæggelserne er enorme og sygdomme spreder sig i det beskidte vand.

Giv nu - Red liv. Støt idag.

Oxfam hjælper lige nu ofrene og samler ind for at kunne give drikkevand, midlertidigt husly og forebygge sygdomme til op mod en halv million mennesker.

"Som vores kolleger i Mozambique kommer frem til de ramte områder, ser de, at katastrofen er langt værre end først antaget. Orkanen og den heftige regn har skabt voldsomme mudderskred, skyllet broer og bygninger væk og efterladt enorme områder under op til seks meter vand. Store dele af byen Beira med en halv million indbyggere er næsten ubeboelig – 90 procent af byen er ødelagt," siger Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam Danmark.

Ødelæggelsen af ​​veje, broer og kommunikation betyder, at nogle områder har været helt afskåret. Tidligere var det svært at komme de nødstedte til undsætning, og mange steder oplevede vores kolleger stor desperation blandt ofrene. Vores hjælp når heldigvis frem nu. Der er hårdt brug for den, for mange har mistet alt, og er desperate efter at få drikkevand, husly, tryghed og sanitet.

Som altid er det de fattigste, der lider mest, når katastrofen rammer. Deres huse ødelægges som de første, når vejret går amok, og de har ikke råd til at genopbygge det tabte.

Giv vand og sanitet til ofrene for orkanen - støt idag.

“Vi ser smerten i folks ansigter. Deres liv ligger i ruiner og mange har helt mistet håbet. Til gengæld ser jeg også, at det betyder noget for dem at vide, at andre ser deres smerte og gør hvad de kan for at hjælpe," siger Machinda Marongwe fra Oxfam i Zimbabwe.

I alt vurderes mere end to millioner mennesker at være berørt af orkanen Idai.

"Oxfam kæmper for at hjælpe de mest udsatte med adgang til rent drikkevand, sanitet og hygiejnekits til at forebygge sygdomme. Lige nu er der store logistiske udfordringer, fordi mange steder kun kan nås med helikopter eller båd. Men vi er fast besluttede på at få det til at lykkes," siger Sergio Zimba fra Oxfam i Mozambique.