Tunesiens unge skal lære at fejle

22. jan 2019

Den tunesiske stat har store problemer med at skabe de arbejdspladser, som kan hjælpe Tunesiens unge ud af deres fængsel af fattigdom og håbløshed. I stedet skal de unge nu skabe deres egne job og for at hjælpe med det, arrangerer Oxfams partnere kurser, der skal skabe innovativ tænkning og give de unge mod til at fejle.

”Ærlig talt, så er deres ideer ikke hverken særligt gode eller kreative.” Sådan indleder underviser og iværksætter Akremi Kamel og slår overbærende ud med hånden mod et par borde, hvor unge mænd og kvinder for lidt siden sad bøjet over regnskaber og virksomhedsplaner. ”Der er langt mere imitation end innovation iblandt dem og kun meget lidt fornemmelse for entreprenørskab,” fortsætter Akremi Kamel og tøver lidt. ”Men hvor skulle det også komme fra. Tunesere er statiske mennesker, og hverken de unges familier eller det uddannelsessystem, der former dem, opfodrer til kreativitet eller giver dem mod til at fejle.”

Ægypten,  Foto: Slim Boussaffa

Sådan hjælper vi

  • Oxfam IBIS' støtte til de unge i Metouia er en del af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, som er finansieret af det danske udenrigsministerium. Det overordnede formål er at styrke demokratiske kræfter i Mellemøsten og Nordafrika og bidrage til en fredelig og økonomisk stabil region.
  • Oxfam IBIS støtter regionens unge i at bekæmpe fattigdom og diskrimination blandt andet ved at hjælpe dem til at komme i arbejde eller skabe deres egen indtægt.
  • Vi støtter også unge i at få indflydelse på deres liv og samfund og bakker op om organisationer, der kæmper for muligheder, frihed og lighed for udsatte grupper i Tunesien, Egypten, Jordan og Marokko.
  • I Metouia går støtten via ngo’en FIDEL, som underviser unge i entreprenørskab og hjælper dem til at skabe sig en indtægt og få indflydelse på deres eget liv og samfund.
  • Mere på www.oxfamibis.dk/dapp eller www.dapp.dk

De unge mænd og kvinder, Akremi taler om, står lige nu ude i den brede gang foran de lokaler, som den lokale organisation, Oxfams partner FIDEL har lånt af kommunen til at holde kurserne i. De unge småsludrer og prøver at tage sig sammen til mødet med den brændende sol og hverdagen udenfor. Her fra provinsbyen Metouia er der langt til det moderne ungdomsliv i landets store byer, og det er svært for de unge her at mærke den frihed, som det Arabiske Forår har skabt. De føler sig tværtimod fanget i et fængsel af arbejdsløshed, usikkerhed, fattigdom og manglende indflydelse.

Innovation skal læres

Den tunesiske stat har store problemer med at skabe job til de mange arbejdsløse, men har i stedet gjort det nemmere juridisk og finansielt at starte egen virksomhed. Problemet er, at ingen har lært disse unge mennesker at være kreative, innovative eller modige. Akremi Kamels opgave er at bibringe unge det, de mangler, for at kunne skabe deres eget job og forme deres egen tilværelse.

På kurset får de praktiske værktøjer til, hvordan man analyserer et marked, laver en virksomhedsplan, holder styr på finanserne og får de nødvendige tilladelser. De får også hjælp til at tænke lidt nyt i forhold til selve virksomhedsideen. Og især er der en meget stor del af undervisningstiden, der bliver brugt på at massere de unges verdensbillede.
”Mange af dem ser ganske mørkt på tilværelsen, når jeg møder dem. De mangler tillid til sig selv og til andre, og de føler sig fortabt. Mange af dem er bange som babyer. Det er min måske vigtigste opgave at ændre på,” siger Akremi Kamel.

Kursisterne er udvalgt efter behov, og fordi de har en ide og en realistisk mulighed for at starte deres egen lille virksomhed. De fleste drømme er ret beskedne. En vil gerne være syerske og en anden vil gerne kunne udvide familiens lille landbrug. En tredje vil gerne lave festkager, og endnu en håber at blive bedre til at tjene penge på de kurve, familien fletter derhjemme.

”Efter revolutionen har vi fået frihed, men er samtidig blevet overladt til at klare os selv. Dem der kommer her er dem, der har opdaget, at der ikke kommer nogen og serverer et job for dem,” siger en af kursisterne Nafaa Dahmane. Også han kæmper for at klare sig, men har til gengæld ikke meget til overs for de af hans lidelsesfæller, som ’bare læner sig tilbage og bliver forsørget af deres forældre, mens de venter på, at nogen skal komme med et godt job til dem’, som han siger.
”Vi er nødt til at blive meget mere realistiske. Vi er nødt til at lære, hvordan man tager en chance, falder, rejser os igen. Og måske en dag kan vi få det liv, vi ønsker os,” siger Nafaa.

Vi ser dem vågne op

Kaumour Boufaied er frivillig for FIDEL og medgiver, at det at være entreprenant er nyt for folk i Tunesien, og at de svære betingelser har gjort mange unge desillusionerede og skuffede.
”Men jeg ser også tydeligt den forandring, der sker, når de unge kommer her og får støtte og opmuntring. De unge mangler erfaring i, hvordan man starter sit eget, og de mangler selvtillid og opbakning til at turde gøre det. Men her ser vi dem vågne op og selv tage initiativ og ansvar,” siger Kaumour Boufaied.

Der kan være 40 kursister ad gangen på de kurser, som FIDEL udbyder, og som er støttet af Oxfam IBIS gennem Dansk Arabisk Partnerskabs Program. De får seks ugers intensiv undervisning, og de kursister, der vurderes at have bæredygtige projekter, får derefter et lille beløb at starte op for. Den første tid vil de blive fulgt tæt af rådgiverne fra FIDEL, som også med jævne mellemrum vil samle iværksætterne, så de kan blive ved at støtte og inspirere hinanden.

”Personligt bliver jeg stolt, hver gang det lykkes for en ung mand eller kvinde at skabe sig en forretning. Det vil også være en god ting for Tunesien, hvis vi skaber flere entreprenører, og hvis vi har flere unge i samfundet med lyst og evne til at skabe og forandre ting,” siger Akremi Kamel.  

 

"Jeg plejede at være meget alene"

Hdia Mabrueka, 37 år, kurvefletter og elev på FIDELS kursus i entreprenørskab

Hdia bor sammen med sin mor i sit barndomshjem, en lille beskeden gård 15 kilometer fra den nærmeste by i det centrale Tunesien. Så længe hun kan huske, har familien haft økonomiske problemer. Selv droppede hun ud af skolen, fordi familien manglede penge, og har siden brugt mange timer, uger og år som løsarbejder i de nærliggende landbrug.

Hun plukkede oliven og henneblade, hun hjalp med at gøre jorden klar til næste sæson. Et hårdt og slidsomt arbejde, der som regel var elendigt betalt. Ind imellem tænker hun stadig på den forliste drøm om at blive arabisklærer på en af de lokale skoler. Ind imellem spekulerer hun også over, om det mon er endegyldigt for sent med ægteskab og familie. Det er det nok.

”Jeg fandt ikke en, da jeg havde alderen til det. Nu er mit mål ikke længere at blive gift. Ægteskab og børn ville måske endda være en forhindring for det, jeg nu har sat mig for. Nu vil jeg gerne starte min egen forretning og leve af at flette og sælge kurve,” siger Hdia.

Indtil Hdia begyndte på iværksætterkurset havde hun mest bare været skuffet over sit liv. Men langsomt har en ny selvtillid sneget sig ind på hende. Især fordi nogle af de handlende på markedet nu kender hendes navn og efterspørger de kurve, som netop hun har lavet. Men også bare fordi hun på kurset har fået et nyt netværk af mennesker, som hun holder af at være sammen med.

”Jeg plejede at være meget alene. Når jeg kommer til undervisningen taler jeg med de andre og med lærerne, og jeg bliver smittet af den gode energi. Jeg får støtte og bliver opmuntret til at tro på mig selv. Jeg tænker på, at det måske kan lykkes. At jeg kan blive selvstændig og komme til at tælle som en fuldgyldig borger, der bidrager med noget.”

Hdias drøm er i første omgang at starte en lille virksomhed på de kurve hun designer og fletter. På sigt vil hun gerne åbne en butik med egne og andres varer.

"Begge var dårlige løsninger, og til sidst blev vi skilt"

Nafaa Dahmane, 37 år, landmand og elev på FIDELS kursus i entreprenørskab

Det er efterhånden nogle år siden, Nafaa var nygift og glad kyssede sin brud farvel i forventningen om, at de i løbet af få måneder ville se hinanden igen. Det er ikke helt så længe siden, at Nafaa fik endeligt afslag på familiesammenføring. En tid sad de der – Nafaa i Tunesien og hans hustru i Frankrig, hvor hun har fast opholdstilladelse. De overvejede, om hun skulle flytte til Tunesien. De overvejede, om Nafaa skulle forsøge at komme til Frankrig ad illegal vej. Begge var dårlige løsninger, og til sidst blev de skilt.

”Jeg kunne ikke se mig selv leve illegalt resten af mit liv. Så hellere blive her og se, om ikke jeg kan bygge et liv op her,” siger Nafaa, som på en måde er skuffet over alt det, som ikke blev, men som egentlig synes, at han har det udmærket.

Han har overtaget et stykke land fra sin far og klarer sig nogenlunde ved at dyrke træer og opdrætte kvæg. Han har venner og familie, og efter at han tilfældigt overhørte en samtale på en cafe, er han nu også ved at lære, hvordan han forvandler sit lille jordbrug til en egentlig virksomhed, der måske kan vokse og give overskud. ”Jeg vil meget gerne udvide landbruget, og her på kurset har jeg fået hjælp til at arbejde videre med mine ideer. Jeg har lært alle de praktiske ting i forhold til regnskab og finansiering og planlægning, og så har jeg skabt et netværk med nogle mennesker, der ligner mig på den måde, at de heller ikke ønsker at gå i stå,” siger Nafaa. Dem er der ifølge Nafaa lidt for langt imellem i Tunesien.

”Alt for mange lader sig forsørge af deres forældre og venter ellers bare på, at tingene ordner sig af sig selv. Men det gør de ikke. Før revolutionen var der ingen frihed, men der blev taget hånd om de unge. Nu er der frihed, men vi unge er til gengæld overladt til at klare os selv. Min generation skal lære, at ingenting bliver foræret os på et sølvfad. Vi skal lære at prøve, falde, rejse sig og prøve en gang til.”

Nafaas drøm er at udvide sit landbrug og på sigt være i stand til at ansætte folk.

"Der var år, hvor pengene var meget små"

Youmna Gholabna, 36 år, kurvefletter og elev på FIDELS kursus i entreprenørskab

Da Youmna var 23 år giftede hun sig med naboens søn, ”en god fyr”, siger Youmna og smiler. Han var arbejdsløs dengang men havde et håndværk og en plan. Hun havde kort forinden droppet ideen om at blive designer og i stedet slået sig ned som kurvefletter sammen med sin mor og søster. 13 år og tre børn senere holder Youmna stadig af at mødes med sin mor, søster og en håndfuld andre kvinder og flette kurve og tæpper, som de sælger og tjener en smule på. En indtægt, som familien har god brug for i de perioder, hvor det er småt med møbelsnedkerarbejde til Youmnas mand. Og som hun er stolt af at bidrage med.

”Der var et år, hvor pengene var meget små. Jeg manglede penge til at købe de strå, vi fletter med, så jeg kunne ikke arbejde. Det var frygteligt. Til sidst fandt jeg på at lave små pynteting af rester, jeg fandt rundt omkring. Jeg kunne ikke holde ud at lave ingenting. Selv hvis min mand tjente nok, så ville jeg stadig gerne arbejde,” siger Youmna.

Hun elsker følelsen af at bidrage til familien og til samfundet, men ærgrer sig dog stadig over, hvor lidt hun og de andre kvinder får ud af mange timers arbejde. Lige nu tjener hun omkring 125 kroner om ugen, hvilket også i Tunesien er ganske lidt.

”Løsningen er at blive endnu dygtigere til håndværket og lære, hvordan man bliver bedre til at markedsføre sine produkter. Jeg har nogle ideer, men jeg har indtil nu haft svært ved at få dem udført. Jeg vil gerne blive bedre til at tiltrække kunder og forhandle en ordentlig pris. Og planlægge min dag, så jeg både kan passe min familie og passe en forretning. Alt det er jeg ved at lære nu,” siger Youmna glad.

Youmnas drøm er i første omgang at åbne en lille butik, så de kvinder hun deler værksted med, selv kunne sælge deres ting og forhåbentlig få en bedre fortjeneste på dem.

"Folk siger, jeg bare forsøger at tiltrække mænd"

Ihssah Itaif, 36 år, syerske og elev på FIDELS kursus i entreprenørskab

Det skulle bare have været en hobby, dengang Ihssah fulgte sin drøm og åbnede en lille systue i en af Methuias stille sidestrøg. Men så blev hun forladt af sin mand, og nu er det børnenes skolegang og velbefindende der er på spil, hver eneste time, Ihssah sidder bøjet over symaskinen.

”Min eksmand bidrager slet ikke, selv om han egentlig skal. Så lige nu jeg og mine børn nødt til at bo hos mine forældre. Jeg vil meget gerne finde mit eget sted, men lige nu er det helt umuligt at få råd. Derfor håber jeg meget, at dette her kursus kan hjælpe mig videre,” siger Ihssah.

Når hun taler om eksmanden ser hun forfærdeligt trist ud, men ellers er der både glæde og vilje at spore i de mørke øjne. Ihssah vil gerne lære at tjene mere på det, hun laver. Få styr på, hvordan man finder nye kunder, styrer sin økonomi bedre, får de nødvendige tilladelser og skaber et produkt, som kunderne vil betale mere for. F.eks. har Ihssah opdaget, at der er flere penge på at sy gardiner og møbelstof end i de bluser og skørter, hun ellers laver flest af.

Og hendes forældre, som pludselig er ansvarlige for hende igen, synes heldigvis, at både kurset og forretningen er en god ide.

”Mange forældre ville ikke synes om, at deres fraskilte datter, gik for meget ud. Folk snakker og siger, at man bare render rundt på gaden for at tiltrække mænd, så alle blander sig og har en mening om en. Til at begynde med var mine forældre lidt tøvende, men de kan også godt se, at jeg er nødt til at gøre noget for at forbedre min situation,” siger Ihssah.

Før hun begyndte på kurset, tænkte hun mest på, hvordan hun kunne undslippe Methuia og finde et sted, hvor folk ville lade hende være i fred. Hun drømmer stadig om mere frihed, men hun er blevet smittet af den gode energi og opbakningen fra de andre kursister. Dem der siger, at hendes ideer er gode, og at hun bare skal gå efter det, hun gerne vil.

”Underviseren siger til os, at vi hellere skal blive her og blive en succes og så bruge den position til at ændre folks holdning til f.eks. fraskilte kvinder som mig selv.”

Ihssahs drøm er at få sin lille systue til at give overskud og på sigt tjene nok til at kunne skabe sit eget hjem for sig selv og sine to børn. Hun drømmer også om at klare sig så godt, så folk vil få respekt for hende og ikke primært tænke på hende som en, der blev forladt af sin mand.