To tredjedele af al ny formue tilfalder verdens rigeste 1 pct.

Vi har oplevet den største stigning i global ulighed siden Anden Verdenskrig, samtidig er de allerrigestes formuer fordoblet på ti år. Ny rapport fra Oxfam viser, at de rigeste 1 pct. kaprer en større og større andel af verdens formue.

De allerrigeste kaprer en stadig større andel af verdens velstand. To tredjedele af al ny formue i verden tilfalder verdens rigeste 1 pct. Det viser Oxfam i dette års ulighedsrapport, som udgives i dag.

Hent rapport: Survival of the richest

Samlet set er verdens formuer på to år frem til december 2021 steget med 295.500 mia. kr. Heraf er de 63 pct. (185.900 mia. kr.) tilfaldet verdens rigeste 1 pct., mens de resterende 99 pct. altså må dele de resterende (109.700 mia. kr.).

”En verden, hvor den rigeste 1 pct. næsten får dobbelt så stor en del af væksten i formuer, som resten af verden tilsammen, er urimelig og på vej mod sammenbrud. Vi må øge skatten på de superrige for at bekæmpe ulighed,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS.

Selv med det seneste års aktiefald så er dollar-milliardærernes samlede formuer i gennemsnit steget med 19 mia. kr. dagligt. Over de seneste 10 år er milliardærernes formuer fordoblet.

”Mens almindelige mennesker verden over dagligt må skære ned på helt basale ting som fødevarer, benzin og medicin, kigger verdens allerrigeste tilbage på et årti, der har givet dem en hel vanvittig stigning i deres formuer. At den ekstreme rigdom kan fortsætte med at stige, mens millioner af mennesker lever i ekstrem fattigdom, er en kæmpe falliterklæring og et udtryk for et forfejlet økonomisk system, der sætter profit før mennesker og miljø,” siger Lars Koch.

Rapporten ’Survival of the Richest’ bliver offentliggjort i dag på åbningsdagen for World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

Mødet i år bliver holdt samtidig med, at ekstrem fattigdom og ekstrem rigdom for første gang i 25 år stiger samtidig. Verdensbanken estimerer, at 648 mio. mennesker lever under den ekstreme fattigdomsgrænse på 15 kr. om dagen.

”De rigestes formuer eksploderer, og vi er nødt til at gøre noget drastisk for at ændre den måde, vi fordeler verdens velstand på. En beskatning af de superrige mennesker og store selskaber med overnormale overskud er en helt oplagt og ikke mindst retfærdig måde at hjælpe verdens befolkning gennem de mange overlappende kriser, som opleves lige nu,” siger Lars Koch.

Skriv under: Støt en fair skat på ekstrem rigdom.

Hovedpunkter fra rapporten:

• Under Covid-19 pandemien fra december 2019 til december 2021 har de rigeste 1 pct. sat sig på næsten 2/3 af al ny formue – seks gange mere end de 7 mia. mennesker, der udgør de nederste 90 pct. af menneskeheden.
• Dollar-milliardærernes formuer er i gennemsnit steget med 19 mia. kr. om dagen fra marts 2020 til og med november 2022. Og formuerne er fordoblet på 10 år.
• For hver dollar en person i de nederste 90 pct. har fået i formue har en dollar-milliardær erhvervet sig 1,7 mio. dollars.
• 95 selskaber indenfor fødevare- og energisektoren har mere end fordoblet deres overskud i 2022. 84 pct. af denne profit er blevet udbetalt til aktionærer, et beløb på 1.809 mia. kr.
• Skatten er over de seneste årtier sat markant ned for de rigeste. Fx er den gennemsnitlige marginalskat på de højeste indkomster i OECD-landene faldet fra 58 pct. i 1980 til 42 pct. de seneste år.
• Kapitalindkomster som fx indtægter fra aktier beskattes kun med 18 pct. i gennemsnit på tværs af 123 lande. Kun tre lande beskatter kapitalgevinster højere end lønindkomst, og hvert femte land beskatter slet ikke disse former for indtægter. Kun 4 pct. af verdens skatteindtægter kommer fra skat på formuer.

Oxfam IBIS mener, at der bør indføres en højere beskatning af ekstrem rigdom, så flere kan få glæde af den velstand, der er blevet skabt på baggrund af de seneste års kriser. Pengene skal bruges til ulighedsbekæmpelse globalt og i Danmark og skabe en mere lige og bæredygtig verden ved fx at investere i uddannelse, sundhed og klimatilpasning.
“Vi må gøre op med den myte, at skattelettelser for de rigeste betyder, at velstand på en eller anden måde siver ned til alle os andre. Fyrre års skattelettelser for de superrige har vist, at når den samlede velstand stiger, så er det kun superyachterne, der bliver løftet, mens de små skibe drukner,” siger Lars Koch.

Skattesystemet begunstiger de rigeste

Under Covid-19 pandemien pumpede mange rige landes regeringer en masse penge ud i samfundet for at holde hånden under deres befolkninger. Sammen med centralbankernes lempelige pengepolitik betød det, at værdien af særligt aktier og ejendomme steg kraftigt.

”De værdistigninger er blevet kapret af verdens top, særligt fordi man ikke samtidig hævede skatterne for dem, der vandt på kriserne. Det er simpelthen uretfærdigt og ekstremt uholdbart,” siger Lars Koch.

Rapporten viser, at regeringer de seneste 40 år på tværs af lande har sænket skatterne for de rigeste, hvad end det gælder indkomstskatten, arveskatten, eller skatten på aktieindkomst og udbytteudbetalinger.

”En mere retfærdig beskatning af de allerrigeste kan selvfølgelig ikke løse alle verdens problemer, men det er et af de bedste redskaber til at skabe mere lighed og sikre finansiering til de mange kriser, som vi står overfor. Vi er nødt til at sikre, at verdens velstand fordeles til gavn for flertallet og ikke kun de få privilegerede. Et godt skattesystem er en forudsætning for, at regeringer i udviklingslande og herhjemme kan investere i offentlige goder som fx uddannelse, der kan skabe aktive borgere og styrke demokrati og udvikling,” siger Lars Koch.

Oxfam IBIS’ anbefaler:

• Introducer en skat på store selskabers overnormale profit i Danmark og globalt - på tværs af alle brancher - som kan gå til at hjælpe dem, som er hårdest ramt af leveomkostningskrisen.
• Genintroducer en formueskat i Danmark og globalt og brug pengene til at reducere fattigdom og ulighed. I Danmark kan en skat på 1 pct. på nettoformuer over 35 mio. kroner bidrage med 12 mia. kroner i statskassen årligt.
• Kapitalindkomst, som fx aktieindtægter, skal beskattes højere og ideelt på samme niveau som lønindkomst. Arbejdsfri kapitalindkomst er i de fleste lande den vigtigste indtægtskilde for de mest velhavende, og den beskattes i øjeblikket med meget lavere satser end arbejdsindkomst i de fleste lande.
• Indtægterne fra skatter skal gå til at investere i ulighedsbekæmpelse i forskellige sektorer såsom sundhedsvæsenet, uddannelse og fødevaresikkerhed og til finansiering af en retfærdig grøn omstilling. I rige lande som Danmark bør en del af indtægterne desuden øremærkes verdens fattigste gennem en finansiering af vores løfter om øget klimastøtte, samt en højere udviklingsbistand

Morgenmøde ifm. lancering af vores ulighedsrapport

TIRSDAG D. 17. JANUAR KL. 8.15-9.30 afholder Oxfam IBIS et morgenmøde ifm. lanceringen af vores ulighedsrapport.

Læs mere og tilmeld dig her.

Kontakt:

• Lars Koch, generalsekretær | +45 60 60 58 31 | lko@oxfamibis.dk
• Heidi Joy Madsen, presserådgiver│ +45 20 19 44 30│hjm@oxfamibis.dk

Noter:

• Oxfams udregninger er baseret på det nyeste tilgængelige datamateriale fra Credit Suisse. Data om dollar-milliardærernes formue er baseret på Forbes milliardærliste. Se baggrundsnotat om tal og fakta.
• Ifølge Verdensbanken steg ekstrem fattigdom for første gang i 25 år i 2020, og 648 mio. mennesker lever i ekstrem fattigdom for under 15 kr. om dagen (2,15 dollars).
• Ifølge Verdensbanken oplever vi lige nu den største stigning i global ulighed siden Anden Verdenskrig.
• I USA, Storbritannien og Australien har studier vist, at henholdsvis 54 pct., 59 pct. og 60 pct. af inflationen i de respektive lande blev drevet af firmaers øgede fortjeneste. I Spanien har CCOO (en af landets største fagforeninger) klarlagt, at firmaers fortjenester er skyld i 83,4 pct. af prisstigningerne i 2022’s første kvartal.
• Oxfam IBIS har regnet på, at en formueskat i Danmark på 1 pct. på nettoformuer over 35 mio. kan give 12 mia. kr. i den danske statskasse.
• Oxfams tidligere research viser, at de superrige med deres investeringer udleder mere end en million gange mere CO2 end en person blandt de nederste 90 pct. af menneskeheden. Det er derfor også dem, som bærer det største ansvar for den fortsatte acceleration af klimakrisen. Den rigeste ene procent står for dobbelt så meget CO2-udledning som den fattigste halvdel af verdens befolkning. Samtidig vil den ene rigeste procent have et CO2-aftryk som er 30 gange højere, end hvad det burde være, hvis aftalen om 1,5℃ fra Paris-aftalen skal overholdes.