Oxfam IBIS råber højt når danske banker bliver afsløret i at medvirke til skatteundvigelse.
Blackstones metoder på boligmarkedet i København er dybt kontroversielle: De overtager en lejlighed, renoverer, sætter et nyt køkken i – og skruer så op for huslejen.
På den måde kan udenlandske ejere af kapitalfonden hive enorme summer op af lommerne på almindelige københavnere, der har brug for tag over hovedet. Men det er tilsyneladende ikke nok for de stenrige finansfyrster, der også er kendt for at smyge sig uden om at betale skat til fællesskabet.
Kapitalfonden har gjort en indviklet virksomhedsstruktur klar, så millionerne lynhurtigt kan suse videre og ende i berygtede skattely som Luxembourg, Delaware og Cayman Island. Det skal stoppe nu!
Til DR har en ekspert udtalt, at Blackstones skattely-struktur er ”skandaløst aggressiv” og virker til kun at være lavet sådan for at spare i skat. Blackstones navn er da også dukket op flere gange i diverse skattelæk som LuxLeaks og Paradise Papers.
Kapitalfonden har meldt ud, at stilen nu lægges om, og derfor tager de i Danmark navneforandring til Kereby. Fordi de vil vise, at de kerer sig om deres by. Men helt ærligt! Virksomheder, der kerer sig om danskerne, bruger ikke uigennemskuelige fiksfakserier for at slippe uden om at betale skat til vores skoler, sygehuse og børnehaver.
Skattely er en del af et sygt økonomisk system. Dem, der allerede har nok til at leve et helt liv i sus og dus, kan læne sig tilbage og se millionerne rulle ind på kontoen, mens milliarder af mennesker i fattige lande slider uden nogensinde at få mulighed for at slippe ud af fattigdommen.
Vi er nødt til at sige fra over for uligheden. Efter måneders heftig debat er politikerne lige på trapperne med et indgreb mod huslejestigningerne. Nu er tiden inde til, at Kereby skal vise, at deres overskud ikke havner i skattely.
Oxfam IBIS råber højt når danske banker bliver afsløret i at medvirke til skatteundvigelse.
CEO Lars Pæregaard fra Kereby udtaler: ”Jeg sætter pris på muligheden for at afklare nogle misforståelser om Kereby og vores aktiviteter i Danmark...
Oxfam IBIS’ klage til Kereby bygger på en mange års arbejde med at bekæmpe skattely. Her kan du læse mere om, hvad det præcis er, vi vil have dem til...
Den kommende EU sortlistning af skattely bør inkludere 35 ikke-EU lande, herunder notoriske skattely som Schweiz og Bermuda, viser en ny rapport fra...