Tema

Familier på flugt i Syrien

Tyrkiets militær lader lige nu bomber regne ned over store dele af det nordlige Syrien. De flygter i frygt, og kaos spreder sig. Det har allerede kostet civile liv og kan blive en menneskelig katastrofe.

De har brug for din hjælp – støt i dag.

De flygter for at redde deres liv. På bare to dage er flygtningestrømmen eksploderet. Over 130.000 civile er blevet jaget på flugt fra deres hjem, efter at tyrkiske bomber t.

Flere byer langs grænsen, hvor børn og voksne havde deres hverdag, ligger nu øde og udbombede hen. Lige som man kunne have fået håb om, at krigen i Syrien var på vej imod en slutning, bryder helvede løs.

Hver time bliver flere tvunget til at forlade deres hjem, hvis de vil undslippe bomberne. De har brug for din hjælp.

Støt i dag.

Vi arbejder på højtryk for at kunne modtage familierne i Syrien og Irak, hvor de er på vej hen. Vi hjælper alle i området, der har brug for det. De har brug for sikkerhed, mad, vand og ly – det haster. Med din støtte kan vi hurtigt få hjælpen klar.

En hurtig hjælp kan redde liv og sørge for, at de flygtendes hverdag ikke falder helt fra hinanden. Familierne på flugt skal have hjælp, så snart de er ude af farezonen ved den tyrkiske grænse. Det kan du være med til at give dem.