Autoritet er ikke kun for gamle mænd

I Bolivia er der stor forskel på livet på landet og i de store byer. Teater, musik og dans hjælper splittede og sårbare unge fra landet med at balancere mellem de to forskellige kulturer.

Migrationen fra land til by går hurtigere end nogensinde før i Bolivia, og gruppen af unge, der må navigere mellem deres oprindelige og deres nye urbane identitet, vokser. For at hjælpe de unge med at holde balancen og finde modet til at gribe de nye muligheder uden at fornægte deres oprindelige aymara- eller mayakultur støtter IBIS ungdomsnetværket Wayna Tambo – et mødested for unge.

Gennem musik og teater, hyggeligt samvær og forskellige oplæg og debatter tilbyder folkene bag Wayna Tambo de splittede unge et fællesskab og et tilhørsforhold.

”Vi forsøger at engagere de unge i lokalpolitik og inspirere dem til at skabe sig et liv, der også indeholder de traditioner og værdier, de har med sig fra deres oprindelige kultur. Du kan sige, at vi laver social og politisk mobilisering via kultur,” siger Edwin Alberto Loza Chuca, der således opsummerer Wayna Tambo og søsterorganisationen Sipas Tambos arbejde. Edwin er koordinator for Sipas Tambo, der holder til i Bolivias gamle hovedstad Sucre.

Autoritet tilhører ikke længere kun de gamle mænd

Det centrale ved Tambonetværket er, at unge her bliver hørt og taget alvorligt – en oplevelse, som kan være ny for en ung mand eller kvinde i et land, hvor autoriteten som regel alene tilhører ældre mænd. Tambo er også et frirum, hvor de unge ikke oplever nogen skam eller mindreværd ved at være immigrant, og hvor de kan tale om den fattigdom, som manglen på god uddannelse og job har sat mange af dem i.

”Vi prøver at give dem viden og mod til at søge indflydelse og blive en del af det samfund, de lever i. Et særligt mål for os er at tale med de unge om, hvordan man kan leve et liv, som ikke kun handler om forbrug og individuel præstation – typiske moderne storbyidealer. Hvordan man kan leve på en måde, som tager hensyn til naturen og til kollektivet – et mere bæredygtigt liv,” forklarer Edwin Alberto Loza Chuca.

Respekt fra myndighederne

Det er efterhånden mange år siden, han selv for første gang stiftede bekendtskab med Sipas Tambo. Han har arbejdet frivilligt i organisationen, først da han arbejdede som nyuddannet lærer, og nu hvor han læser jura på universitetet. 30 timer om ugen pukler han sammen med fem andre kernefrivillige med at arrangere en lang række af events og debatter samt workshops og et radioprogram. Hver måned er der mindst 300 unge, der dukker op til et arrangement, og mange flere lytter til de ugentlige radioprogrammer.

Og de unges indsats har givet respekt blandt myndighederne i både La Paz og Sucre. Kort før sommerferien var Edwin og en gruppe af de øvrige frivillige således som noget helt særligt inviteret til at deltage i og endda få taletid ved byrådets forhandlinger om en ny kultur- og ungepolitik for byen.

”Det er ikke første gang, jeg mødes med folk fra kommunen, men det er noget helt nyt, at vi selv kan tage derop uden at skulle ledsages af en ældre mand,” siger Edwin Alberto Loza Chuca tydeligt tilfreds.