Forside / Nyheder / Sydsudan lige nu
Artikel

Sydsudan lige nu

09.05.2017

Af Malene Aadal Bo

barbed-wire-south-sudan-foto-simon-rawles-oxfam680x453.jpg
Foto : Simon Rawles

I takt med at volden har bredt sig og drevet befolkningen på flugt, er sulten og usikkerheden vokset i verdens yngste land. Oxfam kæmper sammen med sydsudaneserne for at skaffe mad og vand til de svageste og for at beskytte de børn og unge, der kommer i klemme i de voksnes krig.

Kampe og overfald har kostet tusindvis af mennesker livet, og millioner er fordrevet fra deres hjem. Det betyder, at børnene mister muligheden for at komme i skole, og selv dem, der bliver tilbage, oplever, at deres skoler lukker, lærere forsvinder, og at det ofte er for farligt at bevæge sig til og fra skole.

Drab og seksuelle overgreb er alt for almindelige. Små piger giftes bort for at brødføde deres desperat fattige familier, og unge drenge tvinges til at tage del i kampene. Marker mange steder i landet ligger uopdyrkede hen. Kombineret med en usædvanlig lang tørkeperiode er manglen på mad i Sydsudan nu så stor, at der i februar blev slået international alarm og erklæret hungersnød flere steder i landet.

”Det er en forfærdelig situation, og Oxfams folk arbejder hårdt på at få mad, vand og sanitet ud til de svageste," siger Irene Frederiksson, der er ansvarlig for Oxfam Danmarks arbejde i Sydsudan.

Hvad er hungersnød?

Ifølge FN er der hungersnød, når der hver dag dør to voksne eller fire børn ud af 10.000 mennesker, fordi de ikke får mad nok, samtidig med at cirka en tredjedel af befolkningen er underernæret, og en femtedel af alle familier
har ekstrem mangel på mad.

Da der i februar blev erklæret hungersnød i nogle dele af Sydsudan, var det første gang i seks år, at der var hungersnød et sted i verden.

Fundament for et bedre liv

9. januar 2011 var Sydsudans befolkning ellers enig om fremtiden. 98,87 procent af dem stemte for selvstændighed fra Sudan og var forenet i drømmen om en bedre fremtid.

”Nogle siger, at sydsudaneserne var for dårligt forberedt på selvstændighed. Efter mange års borgerkrig og rivalisering var det en kompleks situation, man stod over for. Der var stort set ingen infrastruktur, og kun en fjerdedel af befolkningen kunne læse og skrive. På det grundlag er det en meget stor opgave at opbygge en velfungerende stat og et velfungerende demokrati,” siger Irene Frederiksson.

Allerede i 2013 faldt enigheden da også fra hinanden og blev overskygget af konflikt og rivalisering mellem landets to største partier – en konflikt, som delvist fulgte etniske skel, og som hurtigt udviklede sig fra politisk uenighed til blodige sammenstød over det meste af landet.

"Ud over nødhjælpsarbejdet har vi valgt at fortsætte og stadig prioritere vores langsigtede udviklingsarbejde alle de steder, det kan lade sig gøre. En stabil fred i et land som Sydsudan er nemlig helt afhængig af, at folk har noget at leve af, og at børnene og de unge får en uddannelse og dermed har et fundament for at skabe forandring og et bedre liv,” siger Irene Frederiksson.

Sådan hjælper Oxfam i Sydsudan

  • Oxfam giver livreddende nødhjælp til dem, der lider mest under konflikten og manglen på mad. Via lokale partnere sørger vi for uddeling af mad og støtter de mest sårbare i deres forsøg på at finde nye måder at forsørge sig selv.

  • Vi står for rent vand og sanitet, hvor det mangler, og underviser i god hygiejne for at forhindre sygdomme og epidemier. Samtidig støtter vi dem, der forsvarer mænd, kvinder og børns rettigheder og kæmper for demokratisk indflydelse.

  • Oxfam Danmark har fokus på at hjælpe børn og unge i skole. Vi støtter uddannelse af lærere og hjælper med at opbygge uddannelsestilbud til børn på flugt eller store børn, som aldrig er kommet i skole på grund af fattigdom eller konflikt. Vi laver også alfabetiseringskurser for unge og voksne og tager særligt hensyn til piger.

  • I 2016 havde mere end 600.000 mennesker glæde af Oxfams arbejde i Sydsudan.

Hvad går konflikten ud på?

Sydsudan erklærede sig den 9. juli 2011 selvstændigt. Uafhængigheden fulgte efter, at Sydsudan havde indgået en fredsaftale med Sudan, der endte Afrikas længstvarende borgerkrig.
Mange sydsudanesere vendte håbefulde hjem for at deltage i genopbygningen af landet. Situationen vendte imidlertid i december 2013, da der opstod væbnet konflikt mellem Præsident Salva Kiir og Vicepræsident Riek Machar. Konflikten udviklede sig hurtigt fra at være et personligt politisk opgør til åben splid og væbnet konflikt mellem tilhængerne af de to. En konflikt, der også følger etniske skel.

I 2015 lykkedes det at lave en fredsaftale, men der er stadig et alarmerende omfang af vold og væbnede kampe i Sydsudan. I juli 2016 var der blandt andet voldsomme kampe i hovedstaden Juba, som kostede hundredvis af menneskeliv.

Per 1. maj 2017 er mere end 3 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem - 1.7 millioner af dem er flygtet til nabolandene, mens resten har søgt tilflugt andre steder i landet. Ikke siden folkedrabet i Rwanda i 1994 har Afrika set så store flygtningestrømme på tværs af landegrænser.

Mennesker i tusindvis har mistet livet i konflikten, der også har forårsaget omfattende ødelæggelser og overgreb.

Sydsudans børn er særligt hårdt ramt. 1 million børn anslås lige nu at være på flugt, og 75 procent af alle børn i Sydsudan er lige nu uden mulighed for skolegang og uddannelse - det er det største antal skoleløse i verden.

Senest har konflikten været medvirkende til alvorlig fødevaremangel overalt i landet med 5 millioner mennesker, der lider under fødevaremangel. Nogle områder er så hårdt ramt, at der i februar blev erklæret hungersnød.