Svar på kritik af årets ulighedsrapport ”Time to care – unpaid and underpaid carework and the global inequality crisis”

21. jan 2020
Af
Annahita Nikpour

Oxfam IBIS vil i følgende tekst besvare en del af den metodekritik, som er fremført i medierne, idet vi anerkender, at en nuancering er vigtig for at forstå ulighedskrisen.

 

Den internationale grænse for ekstrem fattigdom er 1,90 dollars pr. dag – hvorfor bruger Oxfam hhv. 3,20 dollars pr. dag og 5,50 dollars pr. dag, når de taler om ekstrem fattigdom?

Oxfam benytter Verdensbankesn definitioner for fattigdom, ikke ekstrem fattigdom. Verdensbanken har i 2018 justeret deres fattigdomsmål for at give et klarere billede af fattigdommen på globalt plan i erkendelse af, at 1,90 dollars pr. dag ikke er et retvisende mål for fattigdom i alle lande. 
For eksempel vurderer FN, at 820 millioner mennesker lever med sultproblemer. Men med Verdensbankens grænse på 1,90 dollars om dagen lever 'kun' 735 millioner mennesker i ekstrem fattigdom. Det betyder, at 85 millioner mennesker ikke er ekstremt fattige, selvom de ikke har råd til mad.
Verdensbanken har således indført en ny fattigdomsgrænse på 3,20 dollars pr. dag for lav-middelindkomstlande og 5,50 dollars om dagen for høj-middelindkomstlande. 46 procent af verdens befolkning lever for under 5,50 dollars om dagen, hvilket svarer til cirka 2.000 dollars årligt. 

Den globale middelklasse er vokset, hvorfor skriver Oxfam ikke om det?

Oxfam IBIS gør i vores pressemateriale klart, at der er tale om velstandsstigning, og at middelklassen er vokset. Men vi gør samtidig opmærksom på, at denne velstandsstigning i høj grad er båret af megalandene Kina og Indien, og at der er store regionale og nationale forskelle. Credit Suisse har således undersøgt formueandelen for top-1 procent siden år 2000 på regionalt niveau. I Europa er den cirka det samme i 2019 som i 2000, nemlig ca. 25,20 procent - den laveste formueandel for den rigeste ene procent var i 2007 og 2008, hvor top-1 procent ejede 21,22 procent af den samlede formue. Ser man i stedet på Kina, er formueandelen for top-1 procent steget fra 20,52 procent i år 2000 til 30,32 procent i 2019, mens der for gruppen ”andre vækstøkonomier” kan ses en stigning fra 32,35procent i 2000 til 38,96 procent i 2019 . 

For Nordamerika er andelen steget fra 32,73 procent i 2000 til 34,65 procent i 2019, højindkomstlandene i Asien og Stillehavsområdet er der også tale om en lille stigning fra 20,29 procent til 21,34 procent, og for gruppen ”andre lande” er formueandelen for den rigeste ene procent af befolkningen steget fra 28,35 procent til 29,44 procent.

Flere kritikere påpeger, at det er manipulation at sige, at uligheden stiger. Vi anerkender, at det kommer an på, hvornår man måler fra - hvilket tallene ovenfor også viser. Går man derimod tilbage til 1980, er det tydeligt, at uligheden er steget markant i Nordamerika og Asien, steget med mindre hastighed i Europa, og at den har været stabilt på et meget højt niveau i Mellemøsten, Afrika syd for Sahara og Brasilien. Yderligere gør vi opmærksom på, at fattigdommen er stigende i afrikanske lande Syd for Sahara.

Zoomer man helt ind på de 500 allerrigeste dollarmilliardærer i verden, var 2019 et fantastisk år: De fik en formuefremgang på 25 procent. Ud af verdens 500 rigeste var der kun 52 personer, der oplevede en indkomstnedgang i 2019. 

Hvorfor er det så vigtigt at adressere ulighed? Det er det, fordi uligheden er en vigtig parameter, når vi skal bekæmpe fattigdom. Verdensbanken har konkluderet, at reducering af ulighed er mere effektivt for fattigdomsbekæmpelse end vækst. At reducere hvert lands gini-index med 1 procent pr. år har således større effekt end at øge hvert lands årlige vækst med et procentpoint over deres prognosticerede vækst .

Er Oxfam IBIS  en organisation, der hører til på den yderste venstrefløj, og som er imod kapitalisme?

At bekæmpe ulighed er ikke noget venstrefløjsprojekt - alle lige fra IMF til Verdensbanken og World Economic Forum er enige i, at det er nødvendigt. Danmark er uden tvivl en markedsøkonomi, og Oxfam IBIS er ikke imod markedet på nogen måde. Men vi insisterer på, at stærke offentlige institutioner med adgang til gratis sundhed og uddannelse er en hjørnesten i samfundet, hvis vi skal udrydde fattigdom og skabe samfund, der kommer flertallet til gode. Dette er helt i tråd med både IMF’s og Verdensbankens anbefalinger i øvrigt.    

Hvis Oxfam IBIS insisterer på, at kvinders ulønnede omsorgsarbejde skal værdisættes, er verdens fattigste lande meget rigere, for her er kvinders andel af ulønnet omsorgsarbejde størst - ikke sandt?

Det er korrekt, at Oxfam opstiller et teoretisk eksempel, der viser, at hvis man betalte verdens fattigste kvinder for det ulønnede arbejde, de udfører hver dag, så ville de være markant rigere. Det er også korrekt, at manglende offentlige investeringer forfordeler kvinderne, fordi de er de primære omsorgspersoner i hjemmene. Men vores argument handler ikke om, at disse kvinder skal have udbetalt løn. Det handler om, at vi skal indrette vores samfund på en måde, så kvinder ikke bliver straffet for at udføre et arbejde, som er så vitalt for, at hele vores samfund (inklusive virksomhederne i øvrigt) kan fungere. 

Er det korrekt, at Oxfam IBIS medregner rige, gældsatte mennesker, i gruppen af de fattigste mennesker i verden?

For at sikre konsistens i data benytter Oxfam Credit Suisse’s Global Wealth Report som hovedkilde til formuestatistikkerne, da de er anerkendt for at have det mest omfattende formuedata, der findes. I Credit Suisse’s opgørelse medtager de også personer med gæld. 

Vi anerkender, at der med Credit Suisse’s opgørelse er en overrepræsentation af individer fra OECD-landene blandt de fattigste 10 procent. Netop derfor har Oxfam udeladt at sammenligne med de 10 procent fattigste, fordi denne decil ikke er repræsentativ. 

Oxfam IBIS’ egen analyse viser, at mere end 90 procent af de mennesker, der tilhører den halvdel af verdens befolkning med laveste formuer, bor i et ikke-OECD-land, og fraregner man borgerne i de 3 fattigste OECD-medlemmer – Mexico, Tyrkiet og Chile – så er det hele 95 procent af de mennesker, der befinder sig i gruppen af dem, vi tæller som formue-fattige, der er uden for de resterende 33 OECD-lande. 

Selv hvis samtlige personer i OECD-landene, der har lav eller ingen formue, i virkeligheden er studerende og iværksættere, der er på nippet til en kæmpe indtægt og formue (hvilket reelt er meget langt fra virkeligheden), så vil denne gruppe i de rige lande altså have meget begrænset betydning for vores tal.

Muligheden for at forgælde sig er et økonomisk privilegium, vi nyder i de rige lande, fordi det gør det muligt for os at investere for på sigt at skabe os en formue. Den mulighed har de fattige ikke, og derfor er de underrepræsenteret i decil 1 (som dækker over de med negativ nettoformue og til og med en positiv formue på 135 USD), mens borgere i ikke-OECD lande er voldsomt overrepræsenteret i decil 2 (98,2 procent). 

Oxfam IBIS overvurderer uligheden og udvælger kun de tal der hjælper deres sag!

Når vores kritikkere mener, at vi konsekvent forsøger at overdrive uligheden og kun bruger tal der støtter vores kommunikation, så er det ikke korrekt. Tværtimod ved vi, at verdens sande ulighed formentlig er langt mere grel end Credit Suisse tallene, som vi vælger at bruge, giver udtryk for.  

Vi anerkender, at Credit Suisse’s formuetal er mangelfulde. En af de ting vi ved, er, at tallene formentlig er konservative, fordi de ikke tager højde for de enorme formuer, som er gemt i skattely. Forskere estimerer, at tæt ved 10 procent af verdens formuer er skjult i skattely.  Samtidig tyder undersøgelser på, at disse formuer er ekstremt ulige fordelt. Det er således estimeret, at de rigeste 0,01 procent ejer halvdelen af alle verdens formuer, der er skjult i skattely.  

Det betyder, at den sande tilstand af verdens ulighed formentlig er langt værre, end Credit Suisse tallene – og dermed også vores årlige analyse - tyder på. Fordi skattely er omgærdet af finansiel hemmelighed, kan vi dog ikke lave en opdeling af den præcise fordeling af formuerne i skattely, hvorfor vi vælger at se bort fra disse kæmpe beløb i vores årlige tal.

Kilder: 

UN, 2019, https://news.un.org/en/story/2019/07/1042411  
World Bank, 2018, https://www.worldbank.org/en/news/press-release/2018/09/19/decline-of-gl...
World Bank, 2018, https://www.worldbank.org/en/publication/poverty-and-shared-prosperity 
World Bank, 2018, https://www.worldbank.org/en/news/press-release/2018/10/17/nearly-half-t...
Credit Suisse, Global Wealth Report, s. 10, https://www.credit-suisse.com/about-us/en/reports-research/global-wealth...
Credit Suisse, Global Wealth Report – Databook, s. 144. https://www.credit-suisse.com/about-us/en/reports-research/global-wealth...

World Inequality Report, 2018, s. 42 https://wir2018.wid.world/ 
Kharas et al., Rethinking global poverty reduction, 2018, https://www.brookings.edu/blog/future-development/2018/12/13/rethinking-...
https://www.worldbank.org/en/publication/poverty-and-shared-prosperity 
Bloomberg, 2019, https://www.bloomberg.com/news/articles/2019-12-27/world-s-richest-gain-...
World Bank, How Much Does Reducing Inequality Matter for Global Poverty?, 2019, s. 2, http://documents.worldbank.org/curated/en/328651559243659214/How-Much-Do...
IMF, Fiscal Outlook 2017, s. ix, https://www.imf.org/en/Publications/FM/Issues/2017/10/05/fiscal-monitor-...
World Bank, 2019, https://www.worldbank.org/en/news/press-release/2016/10/02/tackling-ineq...
Credit Suisse, Global Wealth Report, s. 10, https://www.credit-suisse.com/about-us/en/reports-research/global-wealth...
Zucman et al, 2017, s.28: https://gabriel-zucman.eu/files/AJZ2017b.pdf
Zucman et al, 2019, s.2074: http://gabriel-zucman.eu/files/AJZ2019.pdf