Stop for dansk eksport af våben er legitim politik

23. jan 2019
Af
Per Bjerre

Thomas Bustrup, COO i Dansk Industri, beklager sig i Børsen 21. januar over, at udenrigsministeren indfører et ”overraskende” forbud mod eksport af forsvarsmateriel til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Men det er helt legitim politik.

Bustrup mener, at der opstået uhensigtsmæssig forvirring omkring eksporttilladelserne. Oxfam IBIS venter også stadig på præcis klarhed om, hvordan den præcise effektuering af forbuddet skal udmøntes. Så langt er vi enige. Og det er naturligvis vigtigt, at danske virksomheder har de bedste muligheder for at overholde lovgivningen, især når det handler om noget så betydningsfuldt som våben og krig.

DI udviser ”fuld forståelse for, at eksport af forsvarsmateriel skal ske under hensyntagen til, om det skal bruges i igangværende væbnede konflikter, om det skal bruges til alvorlige menneskerettighedskrænkelser, eller om det på anden måde kan bruges i en sammenhæng, der ikke tjener danske interesser.”
Samtidig bakker DI op om EU’s kriterier for eksport af forsvarsudstyr. Det mener Oxfam IBIS også, at Danmark skal gøre.

Faktisk er Anders Samuelsens beslutning om at stoppe dansk våbeneksport til de to krigsførende lande netop i tråd med EU’s kriterier, fordi deres krig i Yemen er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne og ikke overholder international lov.

EU opstiller otte kriterier som lande, der ønsker våbenimport skal overholde. Saudi-Arabien og Emiraterne bryder mindst fem af dem og netop nu bomber fly med danske dele i Yemen, hvilket er imod DI’s ”fulde forståelse” af principperne for eksport af forsvarsmateriel.

Derfor kan det også undre, at DI ikke straks bakker op om regeringens stop for våbeneksport, når organisationen er enige i det lovgivningsmæssige og politiske grundlag for selvsamme beslutning.

Når en dansk virksomhed sælger våben til lande i en kompleks og ustabil region som Mellemøsten, må man have forståelse for, at ens marked er uforudsigeligt og at markedsvilkårene hurtigt ændres. Denne udfordring må stå helt centralt i virksomhedernes eksportstrategier og risikoanalyser.

Det samme gælder eksempelvis, når dansk erhvervsliv ønsker at sælge svinekød (eller våben) til Rusland. Her bakker DI entydigt op om EU’s eksportrestriktioner, der er indført på grund af annekteringen af Krim.

Når det gælder usikkerheden omkring atomaftalen med Iran rådgiver DI selv deres medlemmer til at ”tænke sig om en ekstra gang, før de vælger at eksportere til landet”.

Måske man burde have rådgivet sine medlemmer på samme vis, når det gælder våbeneksport til krigsførende og undertrykkende regimer, der igennem fire år har overtrådt international lovgivning med deres krig i Yemen?

Når verdenssituationen ændrer sig, ændres den førte politik ofte. Det gælder for alle samfundsforhold, men det er især vigtigt at acceptere og bakke op om, når det handler om at forhindre danske bidrag til en af de værste menneskeskabte humanitære kriser i løbet af de seneste 100 år. En konflikt, som det absolut ikke er i Danmarks interesse at bidrage til, hvilket Danmarks regering nu entydigt har understreget med deres beslutning om stop for dansk våbeneksport.

Derfor er Oxfam IBIS er også enige med DI i, at det er nødvendigt med en afklaring om usikkerheder, når det gælder eksporttilladelser for våben. Den aktuelle debat viser, at Danmark bør se nærmere på, hvordan vi kan styrke tilsynet med eksisterende eksporttilladelser, samt justere systemet for, hvor længe en tilladelse automatisk er gældende. På den måde kan virksomheder løbende få klarhed om deres eksport til regioner, hvor den politiske situation ændres hurtigt. Det vil bidrage til at sikre virksomhedernes troværdighed, de ansattes jobsikkerhed og Danmarks overholdelse af EU’s og FN’s eksportregler.

En forkortet version af indlægget er bragt i Børsen den 25. januar.

Hjælp Yemens børn her og nu - giv en donation her