Statsgæld risikerer at skubbe hvert fjerde land ud i statsbankerot

15. okt 2020
Af
Kristian Weise

Oxfam IBIS Lige nu står 52 lande med den ene fod i statsbankerot. Det er et ud af fire lande verden over, der står over for deciderede gældskriser og er i overhængende fare for ikke at kunne vedligeholde betalinger på deres gæld. Chefen for IMF, Kristalina Georgieva, sagde forleden, at IMF regner med, at den offentlige gæld i flere lande om kort tid kan komme til at udgøre 100 procent af deres BNP.

I denne uge holder verdens økonomiske dagsordensættere, IMF og Verdensbanken, årsmøder. På forhånd har cheferne for begge institutioner talt om behovet for at gøre noget ved gældskrisen, der er forværret af den globale pandemi, der måske mange måneder endnu skaber økonomisk åndenød over store dele af verden. Åndenød, som ifølge en ny rapport fra Verdensbanken nu risikerer at få den ekstreme fattigdom i verden til at stige for første gang i 20 år. Den gældsbyrde, som mange lande i forvejen bar rundt på, gør mange steder situationen desperat.

Globalt set bruger 46 lande i gennemsnit fire gange flere penge på gældsbetalinger end på deres offentlige sundhedssystem. I 00’erne blev en stor del af verdens fattigste landes gæld eftergivet, men særligt inden for de seneste fem år er gælden steget voldsomt igen. Lave økonomiske vækstrater i kølvandet på finanskrisen, lavere udviklingsbistand end hvad der er blevet lovet, og skattely, der dræner landene for ressourcer, er blandt de faktorer, der har trukket udviklingslandene tilbage til gældstruget. Allerede inden corona-krisen havde mange af lavindkomstlandene svært ved at betale af på deres gæld.

Med krisen kan det blive det nærmest umuligt. Og det vil få uoverskuelige konsekvenser for de mennesker, der vil miste deres helt basale ret til sundhed, uddannelse og sikkerhed, hvis landene kastes ud i statsbankerot. Det vil også ramme den rige verden, hvis bunden går ud af en lang række landes økonomier på et tidspunkt, hvor verdenshandlen er trykket og sårbar. IMF og Verdensbanken har derfor sat gældskrisen højt på dagsordenen for næste uges møder. De taler nu meget klart om behovet for bistand, lån på ordentlige betingelser, delvis gældsslettelse og mere gennemsigtighed. IMF taler endda om global koordinering for at omlægge statsgæld og chefen for Verdensbanken har luftet ideen om at lave en fælles plan for at mindske den ikke-bæredygtige gæld, de fattigste lande har.

Det er gode takter, men der skal mere til.

Vi opfordrer derfor til, at verden grundlæggende vælger en vej, som fører til bekæmpelse af ulighed, større klimaretfærdighed, realisering af menneskerettigheder og verdensmålene. Det betyder konkret, at det internationale samfund skal forlænge den gældspause, som blev givet de fattigste lande, da corona-pandemien ramte, så den omfatter langt flere lande og giver dem mulighed for at udskyde gældsbetalingerne i det mindste til udgangen af 2022.

Vi mener også, at man skal hjælpe landene til at omlægge lån til en mere bæredygtig version og helt slette gæld, som man kan se umuligt kan betales tilbage. Og så er vi på den lange bane nødt til at lave nogle ordentlige og gennemsigtige mekanismer, så også verdens fattigste lande kan få adgang til gode lån på rimelige betingelser, sådan som det lige nu kun er de rige lande forundt.

Sådan kan vi forhindre, at en fjerdedel af verdens lande går bankerot med stor menneskelig tragedie til følge. Sådan kan vi skabe en bedre og mere retfærdig verden for alle.