En stærk økonomi afhænger af en uddannet arbejdsstyrke, gode transportmuligheder, et stærkt kommunikationsnetværk og en retsstat – alle sammen ting der bliver betalt for med vores skat. Derfor er det helt essentielt, at alle i samfundet skal betale deres fair andel. Derfor kan det også sagtens lade sig gøre samtidigt at øge den økonomiske vækst og nedbringe uligheden. Historisk viser rapporten, at i tiden efter 2. verdenskrig, hvor vi havde høj vækst og udvikling af velfærdsstater, havde vi også meget højere skatter end i dag.