Skriv under: Støt en fair skat på ekstrem rigdom

Almindelige mennesker både i Danmark og i resten af verden har svært ved at få råd til mad og varme. Samtidigt bliver de rigere stadigt rigere. 

Det behøver ikke være sådan. Vi har råd til en bedre fremtid. Hvis vi skal udrydde fattigdom og redde os fra klimakrisen, kræver det, at vi prioriterer mennesker og miljø højere end profit for de få.

Fremtiden skal ikke kun være for de få. Fremtiden skal være for alle. 

Skriv under på kravet om en fair skat på ekstrem rigdom

 

 

Oxfam's årlige rapport om ulighed

Hent dette års rapport fra Oxfam 'Survival of the Richest'.

Oxfam IBIS' anbefalinger til, hvordan vi kan beskatte ekstrem rigdom

1. Indfør en skat på store selskabers overnormale overskud - på tværs af alle brancher - som kan gå til at hjælpe dem, som er hårdest ramt af krisen.

Læs mere her: Beskat overnormale profitter og støt dem, der rammes af kriserne

2. Introducer en formueskat globalt og i Danmark og brug pengene til at til at bekæmpe fattigdom, ulighed og klimakrisen. I Danmark kan en skat på 1% på nettoformuer over 35 millioner bidrage med 12 milliarder årligt.

Læs og hent analyse: En formueskat for de absolut rigeste kunne have givet 12 milliarder kroner i statskassen

3. Bekæmp skattely så store selskaber og superrige ikke kan undvige en fair skat. Danmark taber milliarder til skattely og udviklingslandene flere hundrede milliarder hvert år på store selskabers og superriges skattefinter.

Læs mere om hvorfor skat er så vigtig i den globale kamp mod økonomisk ulighed

Ofte stillede spørgsmål

Er lave skatter ikke et gode? Lave skatter stimulerer da økonomisk vækst og jobskabelse og er derfor gode for hele samfundet?

En stærk økonomi afhænger af en uddannet arbejdsstyrke, gode transportmuligheder, et stærkt kommunikationsnetværk og en retsstat – alle sammen ting der bliver betalt for med vores skat. Derfor er det helt essentielt, at alle i samfundet skal betale deres fair andel. Derfor kan det også sagtens lade sig gøre samtidigt at øge den økonomiske vækst og nedbringe uligheden. Historisk viser rapporten, at i tiden efter 2. verdenskrig, hvor vi havde høj vækst og udvikling af velfærdsstater, havde vi også meget højere skatter end i dag.

Hvorfor skal der indføres en formuebeskatning, er det ikke bare et tegn på misundelse på dem, som arbejder hårdt og derved tjener ekstra?

I vores optik handler en formuebeskatning på ingen måde om misundelse. En stor del af indkomsten fra de superrige er nemlig ikke et resultat af deres eget hårde arbejde, men kommer i stedet fra arbejdsfrie indkomster som f.eks. afkast fra aktier. Meget af stigningen i formuer kommer desuden fra samfundsskabte forhold, fx statslig indsprøjtning af penge i det økonomiske system under Covid-19 krisen.

Hvad er ekstrem rigdom?

Vi har ikke en bestemt grænse for, hvornår en person er ekstremt rig. Men de fleste kan være enige om, at en person, der fratrukket gæld stadig har en formue på 35 millioner kr., faktisk er ekstremt rig. Eksempelvis vil en pensioneret læge, med et hus i Hellerup med en værdi på 15 millioner kr. og en pensionsopsparing på 3 millioner kr. ikke være omfattet af vores formueskat. En sådan person vil de fleste anse som værende rig. Dette for at understrege, hvor ekstremt mange penge 35 millioner kr. faktisk er.

Er det ikke ligegyldigt, at de superrige bliver rigere, bare de fattigste får det bedre?

Det er ikke et problem, at nogle tjener penge. Men det er et økonomisk system, der fejler, når nogle bliver ekstremt rige, mens hundreder af millioner sulter og mange kæmper med penge til mad og medicin. Ekstrem rigdom bliver skabt på baggrund af et samfund og skal ikke udvikle sig på bekostning af almindelige menneskers mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen. I løbet af de seneste mange år er beskatningen af de rigeste faldet, mens offentlige goder såsom uddannelsesinstitutioner og sundhedssystemer er blevet udhulet.

Er ulighed ikke en naturlig del af sund konkurrence mellem folk?

Der vil altid være en forskel i indkomst grundet talent og indsats. Men den store ulighed, som vi ser i dag, er et resultat af et system, hvor mulighederne i højere grad afspejler i hvilket land og i hvilken familie man er født ind i, snarere end hårdt arbejde og talent. Det ses eksempelvis ved, at en tredjedel af milliardærers formue er arvet, og derved ikke tjent på egen hånd. Tænk på alt det tabte potentiale, der er blandt piger på landet i Afrika, der aldrig får lov at tage en uddannelse og dermed aldrig bliver den nye supersuccesfulde entreprenør, som hele verden hylder.

Hænger stigningen i fattigdom ikke bare sammen med, at man har hævet det beløb, som afgør, om man lever i fattigdom?

Når Verdensbanken har hævet niveauet for (fra $1,90 til $2,15), hvornår en person lever i ekstrem fattigdom hænger det sammen med den generelle og almindelige inflation.

Hvad har uligheden med Danmark at gøre?

Uligheden er steget i Danmark de sidste 30 år. Hvis uligheden fortsætter med at stige i Danmark, er det skadeligt for sammenhængskraften. En stigende ulighed og en følelse af at være blevet sat af udviklingen kan resultere i, at tilliden til den danske samfundsmodel og dens demokratiske institutioner falder.

Er beskatning af de rige ikke en efterhånden gammel, venstrefløjs traver, som Oxfam IBIS igen promoverer?

Det er ikke kun os, som siger dette, det gør også både IMF, OECD og Den Europæiske Centralbank. Det her handler ikke om ideologi. Det handler om, at det simpelthen ikke giver mening, at skatten for de allerrigeste mange steder i verden bliver sænket, mens sundhedsvæsner og uddannelsessystemer mangler finansiering.