Forside / Vær med / Skriv under / Den danske regering skal indføre en formueskat
rs302886_yemen_-hunger---mofadal-lpr.jpg

Skriv under og støt forslaget

Vi bør gå foran i Danmark. Skriv under på, at den danske regering skal vedtage en formueskat.

Så mange har allerede skrevet under

Skriv under: Den danske regering skal indføre en formueskat

Mens verdens fattigste må kigge længere og længere efter deres næste måltid mad, bliver verdens rigeste rigere og rigere.

En simpel formueskat på bare én procent globalt kan udrydde verdens sult i løbet af et årti.

Oxfam Danmark har regnet ud, at en formueskat på bare en procent for alle danskere, der har en formue over 35 millioner kroner, ville give 16 milliarder kroner mere i statskassen. De kan bidrage til at bekæmpe sult i verdens fattigste lande.

Danmark bør gå forrest og indføre formueskat.

rs295853_742a1131.jpg
Hvis alle verdens milliardærer betalte fair skat
Læs Oxfam Danmarks analyse som viser, at en formueskat for de absolut rigeste kunne have givet 16 milliarder kroner i statskassen i 2021.
Læs analysen

Mest stillede spørgsmål og svar

En dansk formueskat kan bidrage til at mobilisere ressourcer til at løse globale kriser, og samtidig vil det betyde, at Danmark går foran som et eksempel internationalt.

Klimakrisen er et voksende problem med uoverskuelige konsekvenser og kræver allerede nu massive økonomiske investeringer. Hertil er der den globale ulighedskrise, hvor penge og magt i stigende grad koncentreres på stadigt færre hænder, og efter mange års fald i antallet af fattige mennesker globalt, har klimakrisen betydet en voldsom stigning. Indfører vi formueskat for de absolut rigeste, kan det nedbringe den økonomiske ulighed.

Situationen er, at de absolut rigeste millionærer og milliardærers formuer er eksploderet i et hidtil uset omfang, mens fattigdommen er stigende og klimaet forværres. Derfor er der brug for handling nu. For fx investeringerne i klimaet gælder desuden, at jo længere vi venter, desto dyrere bliver det at rette op.

Indgrebet rammer ikke 'almindelige' danskere, som frygter, om de har råd til at betale huslejen – kun de absolut rigeste rammes.

Ideen er, at de absolut rigeste danskeres formuer kan være med til at mobilisere økonomiske ressourcer til at løse en række globale udfordringer som klimakrisen og ulighedskrisen - men også gå til andre formål, så der også kan leveres velfærd i Danmark også i fremtiden.

Oxfam Danmark har købt data hos Wealth X databasen. Wealth X er en stor privat udbyder af data på verdens rigeste mennesker. Wealth X data produceres gennem en kombination af åbent tilgængelige informationer på nationalt niveau som fx BNP, værdien af aktiemarkedet, skatteniveauer, indkomstniveauer, opsparing osv.

Dette suppleres med de informationer, som Wealth X’ store research-team selv frembringer på ultra-rige individer, og som indgår i Wealth X proprietary database. Dermed suppleres offentlige data med mere dybdegående research på individniveau.

Besøg Wealth-X databasen.

Det korte svar er nej. I vores regneeksempel beskattes man kun af nettoformue. Altså den formue, man har, efter man har fratrukket gæld, og som overstiger ca. 35 millioner kr.

Det er meget få mennesker i Danmark, som har så stor en nettoformue. Ifølge vores tal er det ca. 25.000 personer, hvilket svarer til ca. 0,4 pct. af den danske befolkning. Selv en person med nul i gæld, et hus til 10 mio. kr. og en pensionsopsparing på 5 mio. kr. vil således ikke være i nærheden af at betale skatten.

Hvis man vil mobilisere et tilsvarende stort provenu til statskassen, skal man indføre meget høje indkomstskatter. 1 pct. formueskat giver 16 mia. kr. Til sammenligning giver en progressiv millionærskat på arbejdsindkomst 2,3 mia. kr. Inkluderer man også kapital og aktieindkomst heri, så stiger provenuet til 4,2 mia. kr.

Man kan altså med en langt mere beskeden skat på formuer mobilisere langt flere penge til at bekæmpe fattigdom og lave grøn omstilling. Efter vores klare overbevisning er formueskatten langt mindre forvridende på fx arbejdsudbud sammenlignet med højere indkomstskatter/topskat.

Alle skatter har potentielt forvridende effekter, og formueskatten kan også have forvridende effekter ift. investeringer og opsparing, som mindskes når formue beskattes.

Men dette skal holdes op imod, hvor mange penge en beskeden formueskat på 1 pct., som kun rammer under ½ pct. af befolkningen, giver: 16 mia. kr. efter de negative forvridninger i form af adfærdseffekter er indregnet i provenuet.

De 16 mia. kr. kan bruges på ting, der også er godt for samfundsøkonomien. Ikke mindst i de fattigste lande, hvor pengene kan gøre meget stor gavn ift. investeringer i uddannelse og infrastruktur, som gør landene meget mere produktive.

Oxfam Danmark vil gerne kunne inddrage dig i vores arbejde for en mere lige og retfærdig verden.

Det er vigtigt, at vi er så mange mennesker som muligt, der står sammen. Derfor vil vi gerne kunne sende mails, sms'er og ringe, da vi har brug for din opbakning og støtte via underskriftindsamlinger, deltagelse i events, frivilligt arbejde, gennem donationer og som fast støtte.

Du er altid velkommen til at takke nej, ligesom du naturligvis kan frabede dig at blive kontaktet. Har man frabedt sig det, sørger vi for, at man ikke bliver kontaktet, uanset hvor mange underskriftindsamlinger man bakker op om. Du kan frabede dig dette ved at skrive til os på medlemsservice@oxfam.dk - og henvise til vores persondatapolitik.

En formueskat vil rejse flest penge i de rigeste lande, men kan også komme verdens udviklingslande til gode på mindst fire måder.

For det første kan pengene bruges på at indfri det mere end 50 år gamle løfte, de rigeste lande har givet om at årligt give 0,7 procent af deres bruttonational produkt (BNP) i udviklingsbistand.

I 2019 var det kun fem lande, der levede op til 0,7 procent målet (herunder Danmark), og gennemsnittet for de rige lande var kun 0,3 procent.

For det andet har de rige lande på klimatopmødet i København i 2009 lovet årligt at give $100 milliarder til udviklingslandene i klimastøtte i tillæg til udviklingsbistanden fra 2020 og frem. Dette løfte er endnu ikke indfriet et eneste år. Igen vil en formueskat kunne anvendes til at indfri dette mål.

Men formueskatten skal selvfølgelig ikke kun bruges til at overføre penge fra rige lande til udviklingslande, og heldigvis vil en formueskat kunne rejse mere end nok penge til både at levere på løfterne givet til udviklingslandene og de store behov for offentlige investeringer, som også eksisterer i rige lande. Og faktisk kan det muligvis største potentiale for at hjælpe udviklingslandene komme fra en anvendelse af pengene i de rige lande.

Den tredje grund er, at de katastrofale klimaødelæggelser kun kan stoppes hvis rige lande kraftigt nedbringer deres udledninger i et tempo, som vil kræve massive offentlige investeringer. Med stigende inflation, økonomisk afmatning og militær oprustning er der fare for, at de rige landes allerede utilstrækkelige klimaindsats fuldstændig taber pusten. En formueskat kan rejse penge til at sætte fart på klimaomstillingen til gavn for rige lande, men særligt også for de udviklingslande, som eksperter er enige om vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne.

Til sidst skal det nævnes, at selvom de allerstørste formuer befinder sig i rige lande, så betyder det ikke, at en formueskat ikke vil kunne gøre en kæmpe forskel i en lang række udviklingslande, hvor uligheden typisk er større ,og hvor det er langt billigere at finansiere uddannelse eller gratis sundhed til befolkningen, end i rige lande.

Mange tror fejlagtigt, at der ikke bor mange rige mennesker i lande med mange fattige, men det er faktisk ikke altid rigtigt - eksempelvis i de to lande i verden, hvor der bor flest mennesker i ekstrem fattigdom – nemlig Nigeria og Indien.