Forside / Nyheder / Selvfølgelig skal der være majs på skoleskemaet
Artikel

Selvfølgelig skal der være majs på skoleskemaet

22.08.2017

Af William Vest-Lillesøe

ana-and-jorge-perez-morales-xecalibal-guatemala-photo-william-vest-lillesoe-680x453.jpg
Foto : William Vest-Lillesøe

I et af verdens mest ulige lande er undervisning i mayafolkenes sprog og kultur et vigtigt middel til at standse den diskrimination og vold, der i mange år har holdt Guatemalas oprindelige befolkning i fattigdom.

Hos familien Pérez Morales i Guatemala er der majs overalt. De findes i gule, hvide, røde og blå, og ud over at vokse tæt på markerne omkring den lille gård hænger de i bundter fra alle lofter og på væggene. I skolen lærer niårige Jorge Pérez Morales, hvad majs hedder på det gamle mayasprog k’ich, og i matematiktimerne er der regnestykker, der handler om majs, høst og årstider.

Mayer
Cirka halvdelen af Guatemalas befolkning
er mayaer. De udgør langt størstedelen af
Guatemalas oprindelige folk, og de fleste
bor på landet. Der findes 22 forskellige
mayafolk med hver deres sprog.

Oxfam Danmark i Guatemala
Oxfam Danmark har arbejdet i Guatemala siden
1990. Vi har støttet den oprindelige befolkning
i at udøve deres rettigheder og især
haft fokus på uddannelse, unge og kvinder.
Tusindvis af børn har i dag fået undervisningsmateriale
på deres eget sprog og med
indhold, der ikke diskriminerer.

Ringe i vandet
Guatemalas regering har set, hvilken
forskel det gør at undervise de oprindelige
folk på deres eget sprog, og undervisningsformen
er så småt blevet udbredt til hele
landet.

Majs er nemlig ikke bare en vigtig del af familiens mad, men en afgørende del af mayaernes kultur og verdensforståelse. Derfor er det afgørende, at majs er udgangspunktet for det, børnene lærer i skolen, ligesom det er vigtigt, at børnene undervises på det lokale mayasprog, der er deres modersmål. Det siger Norma Aguilar fra Guatemalas undervisningsministerium. Hun har ansvar for tosproget undervisning og oprindelige folk i provinsen Quetzaltenango.
”Hvis der ikke undervises i børns modersmål, forstår de ikke undervisningen,” fastslår hun.

Norma Aguilar går meget op i, at børnene skal lære om deres egen kultur, så der ikke hele tiden refereres til en verden, der ligger langt fra deres eget liv. Målet med at øge fokus på oprindelige folks sprog og kultur i skolerne er at uddanne nye generationer, der både er fagligt dygtige og stolte af deres oprindelse.

Volden øges, når kulturen forsvinder

Både socialt og økonomisk er Guatemala et af de mest ulige lande i verden. Omkring halvdelen af befolkningen identificerer sig som oprindelige folk, og de hører til blandt de fattigste. Mindre end hver tredje pige får nogensinde en uddannelse ud over sjette klasse, og 40 procent af den voksne befolkning kan hverken læse eller skrive. Guatemala er samtidig et af de mest voldelige lande i verden, og det er blandt de fattigste, at problemerne med vold mod kvinder og børn er størst.

Ifølge Norma Aguilar ligger en del af forklaringen i tabet af kulturel identitet.
”Mayakulturen har et meget holistisk verdensbillede, der indeholder respekt for natur, mennesker og miljø. Men tabet af kulturelle værdier har øget volden i samfundet,” siger hun.

Sammen med regeringen og lokale partnere har Oxfam Danmark i mange år arbejdet for at give de oprindelige folks børn en bedre uddannelse. En rapport fra Verdensbanken har tidligere vist, at eleverne i de tosprogede skoler har mindre fravær, klarer sig bedre og sjældnere dropper ud. I dag kommer den erfaring tusindvis af mayabørn til gode. De får undervisning på deres eget sprog gennem materiale, som er udviklet i samarbejde med regeringen og lokale partnere. Materialet er i dag en integreret del af undervisningen i store dele af landet og den direkte årsag til, at der er majs på skemaet hos børnene i familien Pérez Morales.