Forside / Publikationer / Ny analyse: Skattelettelser i toppen tilgodeser mest mænd
Publikation

Ny analyse: Skattelettelser i toppen tilgodeser mest mænd

08.03.2023

Af Jonas Gielfeldt

topskattelettelser-forgylder-oftest-maend_oxfam-analyse.jpg
Fakta fra Oxfam Danmarks nye analyse: Skattelettelser i toppen tilgodeser mest mænd

Analysen 'Skattelettelser i toppen tilgodeser mest mænd' viser, at indkomster i toppen, formue og formueindkomster altovervejende besiddes af mænd. Der er således dobbelt så mange mænd med en personlig indkomst over 550.000 kr., som der er kvinder. Og der er mere end 3 gange så mange mænd, der har en indkomst over 1 mio. kroner. Mænd besidder over 70 pct. af al formueindkomst eksklusive renter, og kigger man på formuebesiddelse, så udgør mænd over 60 pct. af de 10 pct. mest formuende. For de absolut rigeste med formuer over ca. 32 mio. kr. er knap 76 pct. mænd.

Skattelettelser i toppen er således ikke kun et fordelingspolitisk spørgsmål om rig og fattig, men også et spørgsmål om ligestilling.
Jonas Gielfeldt
Ulighedsanalytiker i Oxfam Danmark

Og ligestillingsproblematikken forstærkes endnu mere af, at de seneste årtiers skattelettelser, der svarer til ca. 50 mia. kr., blandt andet er finansieret gennem en opbremsning af væksten i det offentlige forbrug. Det rammer velfærden, hvor især kvinderne arbejder, og er med til at skabe øget pres og dårligere arbejdsmiljø.

Endeligt vil vi vise, hvordan man ved at beskatte de rigeste, der typisk er mænd, kan honorere den meget store regning, der er, hvis man ønsker at sikre ligeløn for de kvindedominerede omsorgsfag i den offentlige sektor.

kvindernes-internationale-kampdag_skriv-under-nu.jpg
Skriv under: Støt en fair skat på ekstrem rigdom
Vi kan løse noget af uligheden i løn ved at beskatte de rigeste. Skriv under og vær med til at støtte op om kampen mod en mere fair fordeling af skattelettelser.
Læs mere og skriv under