Forside / Pressemeddelelser / En milliardær udleder en million gange så mange drivhusgasser som en gennemsnitsperson
Pressemeddelelse

En milliardær udleder en million gange så mange drivhusgasser som en gennemsnitsperson

04.11.2022

Verdens rigeste udleder enorme og uholdbare mængder af CO2, og op mod 70 pct. af deres udledninger stammer fra investeringer, viser en ny rapport fra Oxfam.

Milliardærers investeringer har stor betydning for verdens samlede udledning af drivhusgasser. Oxfam har i en ny rapport - forud for klimatopmødet COP27 - undersøgt udledningerne fra 125 af verdens rigestes investeringer. Rapporten afslører, at de 125 milliardærers investeringer årligt i gennemsnit udleder 3,1 mio. tons CO2e. Det er mere end en million gange flere drivhusgasser end en gennemsnitsperson uden for verdens top 10 pct.

”Verdens rigeste har i forvejen et massivt CO2-aftryk på deres privatforbrug, som er mange gange højere end resten af klodens befolkning. Tager vi deres investeringer med, så bliver det helt absurd. Men det viser også, at hvis verdens rigeste tog ansvaret for klimakrisen på sig og nedbragte deres udledninger og flyttede deres investeringer i mere grøn retning, så kunne de bidrage markant til at begrænse klimaforandringerne,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.

Rapporten ’Carbon Billionaires: The investment emissions of World’s richest people’ viser, at de 125 milliardærers investeringer i sorte selskaber som fx fossile brændstoffer og cement betyder, at de hvert år samlet udleder 393 mio. tons drivhusgasser. Det svarer til hele Frankrigs samlede drivhusgasudledning.

I gennemsnit havde milliardærerne 14 pct. af deres investeringer i meget forurenende industrier såsom cement og olie- og gasindustrien. Det er dobbelt så stor en andel som gennemsnittet af virksomheder i S&P 500-indekset. Kun en af milliardærerne i denne rapport havde investeret i vedvarende energi.

Dette udstiller den vanvittige ulighed, der er i klimakrisen. De er de rige, der sviner mest og i høj grad driver klimakrisen, men det er de fattige, der står med regningen og skaderne, når klimakatastroferne rammer. Det er hamrende usolidarisk, og det underminerer fuldstændig menneskehedens muligheder for at sætte en stopper for klimakrisen. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved.
Lars Koch
Generalsekretær, Oxfam Danmark

Undersøgelsen fra Oxfam viser, at hvis disse 125 milliardærer flyttede deres investeringer til virksomheder med højere sociale og miljømæssige standarder, kunne deres samlede CO2-udledning mindskes op mod fire gange.

Klimatopmødet bliver en fiasko, hvis ikke de rige lande leverer

I de kommende dage mødes verdens ledere til klimatopmødet COP27 i Egypten, og her bliver virksomheders og rige landes udledninger en oplagt lejlighed til at få kastet lys over den uretfærdige skævhed i, hvem der ødelægger klimaet. Udviklingslandene vil stille klare krav. Dels skal de rige lande i langt højere grad forpligte sig til at nedbringe deres udledninger, men der skal også leveres på den lovede klimabistand til udviklingslandene og til kompensation for tab og skader efter klimakatastrofer.

Investeringer i virksomheder har stor betydning for verdens økonomi, og mange storinvestorer har stor indflydelse på virksomhedernes politik. Derfor spiller de også en afgørende rolle i opnåelsen af målene i Paris-aftalen om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader.

Beskat de rigeste for at beskytte klimaet og rejse midler til grøn omstilling

”Verdens rigeste bliver nødt til at blive beskattet, sådan det ikke længere er lukrativt for dem at investere i virksomheder med høje CO2-udledninger, som er så ødelæggende for vores planet. Vi skal gøre det dyrt at investere sort. Samtidig er regeringer nødt til at føre en ambitiøs politik med reguleringer, som skal få virksomheder til at være mere ansvarlige og transparente i deres rapportering af deres klimaaftryk og tilskynde til, at de reducerer deres udledninger,” siger Lars Koch.

Oxfam har for nylig estimeret, at en formuebeskatning på verdens allerrigeste personer vil kunne inddrive 1.400 mia. dollars årligt. En skat på 1 pct. af formuer over 35 mio. kroner ville i Danmark indbringe 16 mia. kroner årligt. Denne beskatning vil betyde, at der kan blive leveret vigtige ressourcer til de lande, som er hårdest ramt af klimaforandringerne.

Læs analysen: En formueskat for de absolut rigeste kunne have givet 16 milliarder kroner i statskassen i 2021.

En løsning kan være, at verdens regeringer implementerer en formueskat for de rigeste og en ekstra stejl sats på investeringer i forurenede industrier. Det kan nemlig føre til en reducering i magtkoncentrationen til rige mennesker i samfundet samtidig med, at det kan give et drastisk fald i udledningen af drivhusgasser. Herudover kan det give milliarder af kroner til at hjælpe de lande, som er allerhårdest ramt af klimaforandringerne, ved at finansiere genopbygningen af klimarelaterede tab og skader samt hjælpe omstillingen til grøn og vedvarende energi på vej.

Til COP27 ønsker Oxfam Danmark særlig opmærksomhed på:

  • De rige lande skal opstille mere ambitiøse klimaplaner og levere på dem. Landenes klimaplaner (de såkaldte ”National Determined Contributions”) skal op i niveau, så vi reelt har en chance for at nå Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigninger til 1,5 grader. Det nytter ikke, at verden lige nu er på vej mod en temperaturstigning på 2,6 grader, fordi de rige lande nøler.

  • Der skal snarest - gerne ved COP27 - laves internationale aftaler om at etablere en fond eller anden form for finansieringsmekanisme til kompensation af ’Tab og Skader’ efter klimakatastrofer. At trække på fonden skal være en rettighed, og den skal være baseret på behovet for klimakompensation, så de mest udsatte lande tilgodeses. Det er Danmarks rolle at presse på for en sådan aftale og gå forrest med en prioritering af penge hertil.

  • Det er afgørende, at der laves en plan for, hvordan de rige lande kan levere på de 100 mia. i klimabistand, som vi lovede de fattige lande på COP15 i 2009, at vi ville give til at de kan tilpasse sig klimaforandringerne. Hertil skal der laves en ny plan for, hvordan der findes finansiering til klimabistand efter 2025. Den nuværende plan stopper i 2025 og udgifter til klimatilpasning er kun stigende.