Forside / Pressemeddelelser / Behovet for støtte til klimakatastrofer er nidoblet
Pressemeddelelse

Behovet for støtte til klimakatastrofer er nidoblet

07.06.2022

behov_nidoblet.jpg

Flere mennesker rammes af hyppigere klimakatastrofer, og den internationale hjælp er langt fra tilstrækkelig. Behovet for kompensation for klimakatastrofer er i dag ni gange højere end for 20 år siden, viser en ny rapport fra Oxfam Danmark.

I takt med at klimarelaterede katastrofer såsom oversvømmelser, tørke og skovbrande stiger – både i omfang og hyppighed – skubbes millioner af mennesker ud i fattigdom, og uligheden stiger. Og det humanitære system kan ikke følge med.

Det er vores ansvar, at vi i den rige del af verden, som uomtvisteligt har forurenet mest, betaler de fattige lande for de livsødelæggende klimaskader
Lars Koch
Generalsekretær i Oxfam Danmark

Oxfam har set på omfanget af FN’s humanitære appeller linket til ekstreme vejrbegivenheder. Opgørelsen viser, at behovet for humanitær støtte til klimakatastrofer er ni gange højere i dag end for 20 år siden, og pengene har svært ved at følge med. I de seneste fem år er kun lidt over halvdelen af behovet blevet dækket.

”Klimasårbare lande skal ikke være afhængig af tilfældig velgørenhed, men i stedet være sikret kompensation for tab og skader fra klimaforandringer, som de ingen aktie har i. Det humanitære system er under stærkt pres fra konflikter og sult, men klimaskader handler ikke om hjælp, men om rettigheder. Udsatte lande har krav på at blive kompenseret for skader, som klimaforandringerne påfører dem. Det er kun retfærdigt, at dem, der har forårsaget skaderne, også er forpligtiget til genopretningen. Det er ligesom, hvis jeg brænder naboens hus ned, så har jeg en forpligtelse til at kompensere for skaderne,” siger Lars Koch.

Rapporten ”Footing the Bill”, som Oxfam udgiver i dag halvvejs mod klimatopmødet COP27 i november, viser, at omkostningerne ved skader fra ekstremt vejr er historisk høje og udgjorde i 2021 2.275 mia. kroner. Siden 2000 har hele 4 mia. mennesker været ramt af vejrrelaterede katastrofer. Og omkostningerne kommer kun til at stige i fremtiden. Alene i lav- og middelindkomstlandene kan udgifterne nå op på mellem 2.000 og 4.000 mia. kroner om året inden 2030. Og det omfatter ikke alle de menneskelige omkostninger.

”Konsekvenserne af klimaforandringer mærkes i hele verden, men det står endnu engang helt tydeligt, at det er de mest udsatte befolkninger, der rammes hårdest, som i forvejen er dårlig rustet til at håndtere skaderne. Befolkningerne har ikke noget sikkerhedsnet, de mister levebrød og må flygte. Og i værste fald koster det liv,” siger Lars Koch.

Oxfam har tidligere beregnet, at verdens rigeste 1 pct. fra 1990 - 2015 har udledt dobbelt så meget CO2 i atmosfæren som den fattigste halvdel af verdens befolkning. Afrika, der er hjemsted for 17 pct. af verdens befolkning, udleder i dag blot 4 pct. af verdens CO2. Lige nu skal hjælpen til klimakatastrofer hentes via det humanitære hjælpesystem, udviklingsbistand og forsikringer. Oxfam Danmark foreslår, at man i stedet opretter en finansieringsfacilitet baseret på klimaretfærdighed med princippet om, at dem, der har forurenet mest, bidrager mest. Bidragene skal være obligatoriske og være additionelle, og altså ikke tages fra anden bistand. Og man bør se mod innovative finansieringskilder som f.eks. beskatning af de mest forurenende virksomheder og individer.

”Uanset hvor ambitiøse mål landes regeringer sætter for begrænsning af CO2-udledninger, så er klimaskaderne uundgåelige. Vi kan ikke være bekendt at efterlade de fattige lande med hele regningen. Til COP27 til efteråret må Danmark og de andre rige lande forpligte sig på en fælles fond til at erstatte klimaskader, ” siger Lars Koch.

Rapporten "Footing the Bill" viser bla:

  • De gennemsnitlige årlige anmodninger til klimakatastrofer gennem FN’s humanitære appeller var i perioden 2000-2002 på 1,7 mia. dollars. I 2019-2021 var det 15,6 mia. dollars.

  • Siden 2017 er kun 54 pct. af behovet blevet finansieret gennem FN’s appeller. Det efterlader et underskud på op mod 33 mia. dollars.

  • Lande, der har oplevet hyppigste klimakatastrofer og dermed haft oftest behov for hjælp, dækker Afghanistan, Burkina Faso, Burundi, Chad, Den Demokratiske Republik Congo, Haiti, Kenya, Niger, Somalia, Sydsudan og Zimbabwe.

  • De økonomiske omkostninger ved klimakatastrofer i 2021 globalt anslås til 329 mia. dollars. Det er næsten dobbelt så meget, som rige nationer gav i samlet udviklingsbistand.

  • Ifølge FN’s Klimapanel er vi på vej mod en 2,4 graders temperaturstigning. Selvom verdens regeringer sætter ekstra ambitiøse mål, vil klimaforandringerne uundgåeligt forårsage større og hyppigere skader.

  • Oversvømmelser i Europa i 2021 kostede 45,6 mia. dollars. Orkanen Maria i 2017 forårsagede skader for svarende til 226 pct. af Dominicas BNP. Tyfonen Rai i 2021 i Filippinerne betød tab for 253 mio. dollars i landbrugsvarer, 75 mio. dollars i tab i fiskeriet og 561 mio. dollars i skade på bygninger, veje og infrastruktur.