Oxfam IBIS' ønsker til dansk våbeneksport

Når det gælder dansk våbeneksport, ønsker Oxfam IBIS, at Danmark værner om menneskerettigheder og demokrati, og det er derfor vigtigt at få stoppet autoritære regimers adgang til våben og krigsmateriel, der kan bruges til at undertrykke befolkninger eller til alvorlige brud på international humanitær ret og til systematiske krænkelser af menneskerettighederne.

Vi har følgende forslag til justeringer af dansk governancestruktur for våbeneksport:

1. Der kan etableres en uafhængig licensmyndighed på våbeneksport og dual-use produkter. På den måde kan der sikres gennemsigthed i beslutningsprocesser. Det nuværende system er ikke tilstrækkeligt transparent - særligt, når det gælder forholdene mellem politiske beslutningstagere, ministerier, styrelser og erhvervsliv. 
    
2. Der skal stilles krav om slutbruger-dokumentation. Det vil sige gennemsigtighed, om hvor produkterne ender - også når der er tale om eksport til EU-lande eller NATO-medlemmer.
    
3. Særligt sensitive sager bør præsenteres for udenrigsministeren, som har sidste afgørelse om godkendelse af eksport. Dermed gives det endelig ansvar til relevant politisk niveau. I den forbindelse kan det i øvrigt overvejes, om der bør laves en positivliste over lande, der i udgangspunktet kan indkøbe våbenmateriel i Danmark. En liste, som løbende skal tage højde for ændringer i det politiske landskab og konfliktmønstre.
    
4. Der skal oprettes et parlamentarisk tilsyn på våbeneksport og dual-use produkter, hvor alle politiske partier er repræsenteret, for at øge gennemsigtighed og politisk kontrol. Tilsynet skal konsulteres i sager, der har særlig udenrigspolitisk interesse og deltager i briefings/møder vedrørende tilladelser og eksportkontrol.

Oxfam IBIS understreger, at gennemsigtigheden for dansk våbeneksport tidligere har været langt større. Før var det muligt at se mere udførlige rapporter om Danmarks våbeneksportkontrol. Det blev lavet om i 2013, da regeringen diskret valgte at udskifte Danmarks udførlige årsrapporter om våbeneksport, der var offentligt tilgængelige og havde overskuelige statistikker om vores våbeneksport og hvilke virksomheder, der havde eksporttilladelse. Nu nævnes kun antallet af tilladelser, tilladelsernes værdi og værdien af det eksporterede udstyr – uden, vi kan se, hvem der eksporterer og hvilke produkter, der sælges. Det gør det svært for journalister, NGO’er og befolkningen at få indsigt i, hvem der eksporterer og hvad der eksporteres. 

Endelig mener Oxfam IBIS, at Danmark skal leve op til en stram gennemførsel af EU’s retningslinjer på området. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater overskrider mindst fem ud af otte EU-kriterier, der beskriver fælles regler for eksportkontrol af militærteknologi og -udstyr. Hvis alle EU-lande fulgte EU’s regler, ville våbeneksporten til de to lande kunne stoppes effektivt. Det bør Danmark arbejde for i europæisk regi.