Denne analyse og helt nye tal bekræfter, at regeringen øger udgifterne til finansiering af flygtningeudgifter over udviklingsbistanden markant til trods for, at antallet af asylansøgere i Danmark er stærkt faldende.
Ifølge de seneste tal fra Integrationsministeriet har 5.829 personer søgt om asyl i Danmark i perioden 1. januar til. 4. december 2016, hvilket er markant lavere end regeringens oprindelige prognose på 25.000 personer. Regeringen burde derfor tilbageføre et yderligere millionbeløb fra flygtningeudgifter til udviklingsbistanden i 2016.
Denne analyse indeholder en sammenfatning af Danmarks praksis og fortolkning af de internationale retningslinjer for finansiering af flygtningeudgifter over udviklingsbistanden samt en analyse af regeringens seneste politiske udmeldinger.