One in a million

I Uganda er der nu en million flygtninge fra Sydsudan - med en million historier at fortælle. Mød et par af dem, der alle er "One in a Million".

Bidibidi

Bidibidi i det nordlige Uganda huser det største antal flygtninge i verden.

Her bor blandt andet 270.000 flygtninge fra Sydsudan.

Flygtninge registreres ved grænsen og transporteres til Bidibidi, hvor de i første omgang får et måltid mad og et sted at sove. Derefter får hver familie tildelt et stykke land på 30x30 meter og materiale de kan bygge et midlertidigt hus af.

Det er familierne selv, der bygger deres hus og dyrker markerne. Så længe de har brug for det får de desuden madrationer.

Oxfams lokale partnere har sikret rent drikkevand til 70 procent af flygtningene og opfører også latriner og sørger for oplysning og hygiejne. Desuden støtter vi unge iværksættere, der vil skabe en indtægt som eksempelvis barber eller håndværker.

Mere end tre års konflikt har revet Sydsudan fra hinanden, og Uganda, som har en af de mest gæstfri flygtningepolitikker i verden, er nu vært for en million krigs trætte sydsudanesiske borgere. Hungersnød truer lige nu i flygtningenes hjemland, og seks millioner mennesker er i dyb nød. Bidi-Bidi er verdens største og nu overfyldte flygtningelejr i Uganda.

En af flygtningene hedder Nadia. I hendes lille lånte hjørne af Uganda – et stykke land på 30x30 meter - er alt i perfekt orden. En orden hun selv har skabt, mursten for mursten, fra det øjeblik hun ankom med sine seks børn i august 2016. Hun har bygget et lille hus til sig selv og sin mand. Et til børnene og et, som indeholder køkkenet. Hun lavede ekstra mursten og tjente penge til at købe strå til taget. Hun lavede mursten og tjente penge til at købe tøget til tagene. Hun gravede latrin - mere end to meter dybt – og har plantet små bede med okra, majs, ærter og en særlig slags korn.

Hun tiltrækker ens blik med sit smil, sin energi og muligvis også på grund af arret, der dækker hele hendes ene underarm. Historien om det ar, får hende til at græde. Ikke over sin egen ulykke, men over den tilsvarende ulykke, som overgik hendes lille datter, da hun som ganske lille tumlede og faldt ind i madlavningsbålet.

Barnet var på hospitalet i 10 måneder og kom sig langsomt. Nadia mødte en kvinde, som hjalp hende og sørgede for, at barnet fik repareret nogle af brandskaderne omkring øjnene og næsen. Kvinden sørgede også for, at Nadia havde kopier af alle barnets lægejournaler, sådan at hun kan fortsætte behandlingen en dag.

Nadia har holdt fast i håbet om, at barnet en dag kan blive hjulpet med kirurgi. Det har hjulpet hende gennem den frygtelige skyld hun følte over ikke at have forhindret ulykken. Hjulpet hende gennem frygten for, at hendes familie er forbandet. Gennem den mobning, som hendes datter har været udsat for. Men i flugten fra Sydsudan gik alle papirerne tabt sammen med navnet og kontaktoplysninger på den kvinde, som var hjælpsom engang, og som måske ville have hjulpet igen en dag.

Nadias historie er en af en million. Hendes datters er en anden. Lige nu er Uganda et nogenlunde sikkert hjem for 1 million mennesker, der er flygtet fra Sydsudan. Fremtidshåbet er fred.

De er også "One in a Million"

Amina løb for sit liv, da kampene nåede hendes landsby i Sydsudan. Seks medlemmer af hendes familie blev dræbt og selv blev hun adskilt fra to af sine børn. Ni måneder efter var det ene stadig savnet.
"Jeg troede han var død og sørgede over ham. Men forleden kom en gammel dame hertil. Hun havde min dreng med. Jeg kunne ikke være lykkeligere," siger Amina.
Nu prøver Amina at beskytte sit nye lokalsamund i Imvepi i Uganda ved at lave oplysning om hygiejne og sygdomsforebyggelse. Foto: Kieran Doherty

Sarah flygtede fra Sydsudan, da hendes mand blev dræbt i et voldeligt angreb på hendes landsby. Nu leder hun en gruppe af kvinder, der laver halskæder og hygiejneprodukter, som de kan sælge og dermed skabe sig en indtægt.
"Gruppen opstod, fordi kvinderne kom og bad mig lære dem at lave halskæderne. Når der er noget at lave nu, tager jeg bare en megafon og går rundt, og så kommer kvinderne og hjælper til." Foto: Kieran Doherty

Pastor Richard forlod Sydsudan, da der lød skyderier nær hans hjem og alle omkring ham begyndte at løbe. I Imvepi i Uganda tager han og hans kone sig af 11 forældreløse børn, som de har taget til sig sammen med deres egne tre.
“Vi efterlod alt, for hvordan kan man bære sine ting med sig, når man også skal bære sig selv og sine børn?" Foto: Kieran Doherty

Mary flygtede, da konflikten nærmede sig hendes hjem. Hun tager sig af sine egne to børn og seks andre. Hver dag er hun bekymret for, om hun kan skaffe dem nok at spise og medicin hvis de er syge. Og spekulerer over, om de nogensinde får en god skolegang. Foto: Kieran Doherty