Pigerne fik deres hus

For de fleste danskere var IBIS og CARE’s Landsindsamling i august 2006 bare endnu en indsamling i rækken – søde indsamlere ringede på døren og fik noget i raslebøsserne. For pigerne i Inhassunge i Mozambique blev indsamlingen forskellen mellem et liv med uvidenhed og sygdom og et liv med muligheden for at ændre på sin skæbne.

I december 2007, et år og fire måneder efter indsamlingen, stod det nye pigecenter klart i et junglelignende område i distriktet Inhassunge i Quelimane-provinsen i Mozambique. Forud for indvielsen har brugerne gennem diskussionsgrupper og åbne møder fundet de vigtigste områder, centret skal arbejde med.

De har valgt en bestyrelse og kunne derfor indtage lokalerne i det øjeblik, centeret stod klart. De har også nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til aktiviteter, der kan give centret en indtægt, så centret kan fortsætte, den dag der ikke længere er penge udefra.

Centret i Inhassunge er en helt enkel, hvid bygning med mødelokaler og kontorer. Unge kvinder fra området samles i huset for at høre om prævention, seksuelt overførte sygdomme og kvinders rettigheder. Allerede før huset stod færdigt, uddannede projektet 30 frivillige, der nu fungerer som ’vidensagenter’ blandt andre unge i området.

Målet er at sprede den vigtige viden om prævention, smitteveje for hiv og andre sygdomme samt behandlingsmuligheder.

”Nu har vi endelig et sted, hvor vi kan samle de unge piger,” fortæller Ismenia Vitorino, der er projektmedarbejder på centret.

Og det er af stor betydning, for mange af de unge mødre ved intet om spædbørnspleje, ernæring eller pleje af syge børn. De fleste spædbørn i området får det samme at spise som de voksne, og det kan de slet ikke tåle. Særligt hvis børnene fødes med hiv, er det vigtigt, at mødrene lærer om amning, mælkeerstatning og kost til hiv-smittede spædbørn. Som det er nu, dør de fleste hiv-smittede børn, før de fylder et år.

Hiv-smittede og aids-syge kvinder skal jævnligt til kontrol på den lokale sundhedspost. Turen tager flere timer, der går fra arbejdet i marken og i hjemmet. En del kvinder har svært ved at overskue at komme af sted. Derfor arrangerer Inhassunge-centret fælles kontrol-ture til sundhedsposten. På den måde sikrer de, at de hiv-smittede kommer til kontrol.

Mange af pigerne og de unge kvinder får mere mod på at stille spørgsmål til sygeplejersken, når de er sammen med andre kvinder, de kender. ”Nogle af de gravide og unge mødre er meget, meget unge, helt ned til 13-14 år,” minder Ismenia Vitorino om.

Centret har også etableret kvindegrupper, der arbejder med ligestilling og kvinders rettigheder. Ismenia Vitorino forklarer:

”Mange af mændene rejser væk for at finde arbejde. Kvinderne, som måske er syge, står tilbage og skal forsørge sig selv og børnene.. Når mændene så indimellem kommer hjem, banker de deres koner, tager afgrøderne fra marken med ind til byen og sælger den, for bagefter at drikke alle pengene op. Det værste er, at mange af kvinderne synes, det er ok. For sådan var det jo også med deres forældre…”

Støttegruppen taler med både mænd og kvinder i de voldsramte hjem. Men ofte vil mændene ikke høre på gruppen, for den består lige nu udelukkende af kvinder.