Nye tal: Høj dansk ulighed kræver politisk handling

13. nov 2019

De lavestlønnede i Danmark tjener lidt mere i år end sidste år, og derfor er uligheden for første gang i mange år faldet en smule. Men der er stadig alt for langt endnu.

For første gang i mange år er uligheden i Danmark faldet en smule. Danmarks Statistik har i dag offentliggjort nye tal for ulighed og fattigdom i Danmark - se dem her.

Tallene laves på baggrund af Danmarks forpligtelser, når det gælder FN’s verdensmål 1 om fattigdom og 10 om ulighed. De viser, at 4,9 pct. af befolkningen i Danmark lever i relativ fattigdom. Det er et fald på 0,1 procent det sidste år.

Fattigdommen har ellers været stigende i årevis, siden 2015 er det steget med 4,1 procent.

”Det er fire år siden, at Danmark forpligtede sig til FN’s verdensmål og til at bekæmpe ulighed og fattigdom i vores eget land. Det seneste år er udviklingen begyndt at gå den rigtige vej, men der er meget langt endnu. Derfor bør de nye tal være et stort wake-up call til politikerne på Christiansborg om at gøre meget mere for at bekæmpe ulighed. De aktuelle finanslovsforhandlinger er et oplagt sted at starte,” siger generalsekretær Kristian Weise fra Oxfam IBIS.

Danmarks Statistik måler også ulighed i indkomst i Danmark. Den er generelt også stigende. For ti år siden fik de 40 procent danskere med de laveste indkomster 24,2 pct. af den samlede indkomst i Danmark. I det nye tal fra Danmarks Statistik, er den andel faldet til 22,4 pct.

Det seneste år er uligheden dog blevet en smule mindre i Danmark, fordi de lavestlønnede har fået en højere indkomst. Det betyder også, at ginikoefficienten falder fra 29,3 i 2017 til 29,1 i 2018. I år 2000 var den 24,4.

”Danmark er kendt som et af verdens mest lige lande, der har formået at bekæmpe ulighed. Men de seneste femten år er uligheden steget kraftigt i Danmark, med negative konsekvenser for vores samfund. Danmark er ikke isoleret fra den globale udvikling, hvor uligheden er stigende i langt de fleste lande, og det nu er blevet et politisk emne, der både optager vælgerne ved stemmeurnerne og får dem til at gå på gaden,” sige Kristian Weise.

"Vi ved, at fattigdom og ulighed har alvorlige konsekvenser for menneskers muligheder for at leve et godt liv. Det går udover både uddannelse og sundhed, og det rammer udsatte grupper særligt hårdt.”