Over hele verden har politikere og magthavere for længst erkendt og også sagt højt, at ekstrem ulighed er et problem, og noget vi skal bekæmpe. Nu måler Oxfam, om ordene også bakkes op af politisk handling, og hvilke lande, der er bedst til at føre politik, der reelt bekæmper ulighed.
”Vores globale undersøgelse viser, at ulighed og fattigdom er politiske valg. Politikere og regeringer bestemmer i høj grad, hvordan økonomien fordeles i deres lande, og hvor stor en del af befolkningen, der sakker bagefter den økonomiske udvikling. Og de gør det meget forskelligt fra land til land,” siger Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam IBIS, der arbejder for at bekæmpe ulighed over hele verden.
”The Commitment to Reduce Inequality Index 2020” - undersøger politikernes vilje til at bekæmpe ulighed i 158 lande over hele verden. Der måles på 19 forskellige indikatorer, hvoraf en del indeholder flere datapunkter. Det gøres indenfor temaerne: offentlige services (uddannelse, sundhed og sociale sikkerhedssystemer) samt på skattepolitik og arbejdstagerrettigheder.
Årets udgave af ”The Commitment to Reduce Inequality Index” fra Oxfam og Development Finance International viser blandt andet, at Danmark er det næstbedste land i verden - kun overgået af Norge - til at bekæmpe ulighed gennem økonomisk omfordeling og investeringer i velfærd, uddannelse og social sikkerhed.
”Mange af verdens lande og regeringer kigger vores vej for at finde de gode løsninger på, hvordan man effektivt bekæmper ulighed og skaber sunde, tillidsfulde og sammenhængende samfund. Undersøgelsen her viser endnu engang, at vi har en helt unik samfundsmodel. Men vores position i toppen af indekset er ikke selvskreven,” siger Kristian Weise.
Uligheden i Danmark stiger, og de seneste to årtier har vi set en række politiske tiltag, der ikke bekæmper ulighed, men tværtimod bidrager til at øge den. Det gælder eksempelvis forringelser af dagpenge og sygedagpenge, nedskæringer på uddannelsesområdet og særligt fjernelse af mellemskatten og store lempelser af topskatten.
”Fortsætter tendensen skal vores selvforståelse tages op til revision. Så vil vi ikke længere kunne bryste os af at være blandt de bedste til at sikre, at få har for meget og færre for lidt. Men heldigvis er en reducering af den stigende ulighed en del af det nuværende regeringsgrundlag,” siger Kristian Weise.
Indekset sammenligner i alt 158 lande og undersøger gennem 19 indikatorer den politiske vilje til at bekæmpe ulighed inden for skat, sociale ydelser, uddannelse, sundhed og arbejdstagerrettigheder. Selvom uligheden på grund af en række politiske beslutninger er steget i Danmark i flere årtier, ligger vi altså stadig i top sammen med Norge og andre nordeuropæiske lande. I midten finder man så forskellige lande som Ukraine og Togo, mens Bahrain, Nigeria og Sydsudan vurderes at have de ringeste omfordelingspolitikker.
”Der er mange steder, hvor magthavere ikke prioriterer opbygningen af gode samfund. Lad os være stolte af, at det ikke er tilfældet i Danmark, men lad også undersøgelsen være en understregning af, hvor skidt det står til med bekæmpelse af ulighed i resten af verden, når Danmark på trods af årtiers negativ udvikling stadig kan blive nr. 2. Derfor må vi øge vores ambition om for alvor at bekæmpe uligheden – både herhjemme og globalt i vores udviklingspolitik og det internationale samarbejde,” siger Kristian Weise.
Det er tidligere dokumenteret, at stor ulighed hæmmer vækst, underminerer demokratiet, ødelægger sammenhængskraften og øger risikoen for fattigdom. Samtidig ser der ud til at være en stærk sammenhæng mellem uligheden i et land og landets sårbarhed overfor den nuværende coronakrise. Kun 26 ud af de 158 lande i undersøgelsen har f.eks. investeret de anbefalede 15 procent af deres nationale budgetter i sundhed, og i mere end 100 lande mangler lønmodtagere fundamentale sociale rettigheder som f.eks. løn under sygdom. Det gør, at disse lande ligger lavt i indekset og endnu vigtigere ser vi, at mange af dem er meget hårdt ramt af coronakrisen.
”Corona har ramt os alle, men i meget forskellig grad. I Danmark har vi holdt hånden under de fleste arbejdspladser, mens vi andre steder ser millioner af mennesker kastet direkte ud i fattigdom. I nogle lande kan sundhedssystemet fint følge med, og børn kan fortsætte deres skolegang hjemmefra, mens det er helt andre scener, der udspiller sig mange andre steder,” siger Kristian Weise.
”Coronakrisen har blotlagt verdens ekstreme ulighed og gjort det klart, at der er behov for politisk vilje til at bekæmpe den.”
Hent Commitment to Reduce Inequality Index 2020
Danmark prioriterer kampen mod ulighed højere end de fleste andre lande i verden. De relativt omfangsrige skatter og afgifter i den danske velfærdsmodel reducerer indkomstuligheden med mere end 40 pct. Gennem vores historiske fokus på at mindske økonomisk ulighed, kombineret med et stærkt velfærdssystem med gratis adgang til sundhed og uddannelse, har Danmark sikret en relativ lav ulighed, når vi sammenligner os med resten af verden.
Men tiderne skifter og i to årtier har en lang række politiske beslutninger og reformer inden for særligt skattesystemet, uddannelsesområdet og adgangen til samt niveauet for offentlige ydelser øget uligheden betragteligt. Der kan læses meget mere om, hvordan det står til med den stigende ulighed i Danmark i denne analyse fra Oxfam IBIS, der blandt andet fastslår:
Tallene viser med tydelighed, at Danmarks førerposition som et af de lande, der gør mest for at bekæmpe ulighed, er under pres fra en række politiske beslutninger de sidste 20 år. Uden en effektiv opfølgning på målsætningerne om at mindske ulighed fra regeringens politiske forståelsespapir (sommer, 2019) er det sandsynligt, at Danmark vil miste sin høje placering, der ellers gør os til en vigtig global spiller, når det gælder bekæmpelsen af ulighed.
Kilde: Magisterbladet