Ny rapport: 16 milliarder mere om dagen til de rigeste, mens de fattige blev fattigere

21. jan 2019

Af

Malene Aadal Bo

Sidste år fik verdens rigeste hver dag 16 milliarder kroner mere at putte i lommen, mens den fattigste halvdel af verdens befolkning mistede 11 procent af deres beskedne opsparing. Det afslører Oxfams statusrapport på verdens ulighed.

Rapporten ”Fælles velfærd eller privat rigdom?” viser, hvordan kløften mellem verdens rigeste og resten af befolkningen vokser, og at den stigende ulighed underminerer den globale kamp mod fattigdom og uretfærdighed. Rapporten viser, at verdens ledere aktivt forværrer uligheden ved systematisk at underbeskatte de rigeste mennesker og virksomheder – og ikke mindst ved at underprioritere den fælles velfærd, som er helt central i kampen mod ulighed.

”Hver eneste gang vores politikere sænker skatten for de rigeste eller skærer i vores velfærd, træffer de et aktivt valg om at øge uligheden og hjælpe de rigeste med at blive rigere på bekostning af alle andre. Desværre er det den politik, som bliver ført alt for mange steder, og årets ulighedsrapport viser, at uligheden er vokset igen i år,” siger Kristian Weise, direktør for Tænketanken Cevea og kommende generalsekretær i Oxfam IBIS.

Antallet af milliardærer i verden er næsten fordoblet siden finanskrisen, og disse ekstremt rige mennesker og de rigeste virksomheder betaler lavere skattesatser, end de har gjort i årtier. Samtidig er de fattigste blevet fattigere. Millioner af børn bliver nægtet adgang til ordentlig uddannelse, mens kvinder dør af banale sygdomme eller i barselsseng.

”Hvis verdens rigeste betalte blot 0,5 procent mere i skat af deres formue, ville der være råd til at uddanne de 262 millioner børn og unge, der lige nu ikke kommer i skole, samt give lægehjælp og sundhed, der kan redde mere end tre millioner menneskeliv. Det er oplagt, at vi må lave noget om,” siger Kristian Weise.

Oxfam-rapporten viser blandt andet, at:

  • Skat på formuer, især arv og ejendom, er faldet markant og i nogle lande helt fjernet.
  • Skattesatserne for velhavende enkeltpersoner og virksomheder er blevet skåret dramatisk. Eksempelvis er den højeste skattesats på personlig indkomst i rige lande faldet fra 62 procent i 1970 til kun 38 procent i 2013. I fattige lande betaler de rigeste gennemsnitligt 28 procent i skat.
  • I nogle lande, eksempelvis Brasilien, betaler de fattigste 10 procent en større andel af deres indtægt i skat end de rigeste 10 procent.

Vores fælles velfærd lider mange steder under kronisk underfinansiering eller er udliciteret til private virksomheder og dermed gjort dyrt for de fleste og utilgængeligt for de fattigste. I mange lande er en anstændig uddannelse eller adgang til ordentlig lægehjælp og livsnødvendig medicin en luksus kun for de rigeste. Det koster hver dag 10.000 menneskeliv.

"Det er åbenlyst uretfærdigt, og det gør mig vred og frustreret. Verdens ledere er nødt til at sikre, at rige mennesker og virksomheder bidrager med en retfærdig del af deres indtægt og velstand til fællesskabet, så der er penge til den velfærd, der kan bekæmpe ulighed og bidrage til en bedre verden for alle,” siger Kristian Weise.