Historisk march mod landevej

18. aug 2011
Af
Christina Smedegaard Jensen

IBIS støtter oprindelige folks rettigheder på tværs af nationalgrænser. Målet er at skabe alliancer internt i regionen og styrke de lokale samarbejdspartnere i kampen mod undertrykkelse og miljøkatastrofer.

Under kraftige protester fra lokalbefolkningen igangsatte den bolivianske regering den 3. juni arbejdet på en 300 kilometer lang landevej. Landevejen skal gå direkte igennem Nationalparken Isiboro Sécure, der er en del af det indianske territorium TIPNIS, et område der er kendt for at have den største biodiversitet i hele Bolivia.

Stor folkelig modstand

Befolkningen har historisk set krav på det område, hvor vejen skal ligge, og derfor igangsatte de oprindelige folk fra TIPNIS en protestmarch mellem Trinidad og La Paz. Flere hundrede indianere fra TIPNIS-området deltager sammen med delegationer fra Forbundet for Indianske Folk i Bolivia (CIDOB) og rådet for de traditionelle højlandsindianere (Conamaq), der begge er at finde blandt IBIS’ samarbejdspartnere.
På den 6. dag var marchen nået frem til byen San Ignacio og antallet af demonstranter var oppe på 1.500.

Baggrunden for marchen ligger helt tilbage i 1990, i form af den historiske March for Territorier og Værdighed, der var en milepæl i den indianske bevægelses historie og selvom de oprindelige folks rettigheder siden er blevet skrevet ind i den bolivianske forfatning, forbliver realiteten den samme, hvilket beslutningen om at bygge landevejen gennem TIPNIS netop beviser. Derfor anses den igangværende march som en direkte fortsættelse af marchen i 1990, og oprøret er af en sådan størrelse og betydning, at det uden tvivl vil gå over i den indianske bevægelses historie.

Landevejen bliver bygget, uanset om de ønsker den eller ej

Det var et stort øjeblik for den indianske bevægelse, da Bolivia i 2005 fik sin første indianske præsident i form af Evo Morales. Men siden arbejdet på landevejen blev påbegyndt, uden at de oprindelige folk fra TIPNIS blev adspurgt, møder Evo Morales stadig mere modstand fra netop denne del af befolkningen, hvilket kan få stor indflydelse på hans fremtidige politiske karriere.
”Vores største frygt er, at landevejen ødelægger junglen og derudover kommer til at tiltrække nybyggere, cocadyrkere, træfældere og narkohandlere med risiko for skovødelæggelse og udryddelse af dyre- og plantearter, der har hjemme i området,” siger Pastor Iva Cayuba, en af repræsentanterne fra TIPNIS.

Regeringens svar er kort: Landevejen kommer ikke til at skade miljøet. Præsident Evo Morales er i flere bolivianske aviser citeret for at have sagt, at landevejen bliver bygget, uanset om den indianske befolkning ønsker den eller ej. Derudover har han beskyldt den oprindelige befolkning fra TIPNIS-området for at lade sig udnytte som et instrument for NGO’erne og den politiske opposition, som, han også mener, finansierer marchen.
Men ifølge Andrés Gómez Vela fra radiostationen Erbol udgør den oprindelige befolknings bekymring for jorden baggrunden for marchen.
”Den oprindelige befolkning elsker Moder Jord, og de ønsker ikke et 305 kilometer langt sår gennem regnskoven. Landevejen bør bygges rundt om Isiboro Sécure. Det koster mere, men det vil være et bevis på kærlighed til Moder Jord”, siger han.

Splittelse blandt den bolivianske befolkning

Ikke alle beboere i TIPNIS er dog imod vejen. Befolkningen er splittet mellem på den ene side den oprindelige befolkning, der i 1990 blev anerkendt som berettiget til territoriet, og på den anden side coca-dykerne, der i 2005 blev lovet en landevej af præsidenten, Evo Morales.
For den bolivianske stat har landevejen høj prioritet, fordi den vil bringe udvikling til TIPNIS-regionen, som hovedsageligt lever af landbrug og kvægavl. Landevejen ”er en stor mulighed for, at de kan tage del i den nationale udvikling på en selvstændig måde, men støttet af regeringen, støttet af nationen,” siger Wálter Delgadillo, der er minister for offentlige arbejder og boligspørgsmål.

”Det er ikke, fordi vi ikke ønsker en landevej, det gør vi, men en der ikke påvirker nationalparken i TIPNIS” siger Eleuterio Semo, der sammen med 23 andre fra byen San Miguel har rejst i 6 dage for at være sikker på at være med fra marchens start i Trinidad d. 15. august.
Gennem programmet LAPI arbejder IBIS for, at den indianske befolknings høringsret respekteres i forhold til arbejde inden for udvindingsindustri, men også når det kommer til megaprojekter som TIPNIS.

Fakta om TIPNIS

TIPNIS, et område på 12.000 km2, der er kendt for sin biodiversitet, blev i 1965 udnævnt som nationalpark og i 1990 blev området af den bolivianske stat anerkendt som indiansk territorium. I sin valgkampagne i 2005 lovede Præsident Evo Morales de bolivianske coca-dyrkere, at han ville bygge en landevej gennem TIPNIS-områedet. Den oprindelige befolkning fra TIPNIS blev ikke konsulteret i forbindelse med planlægningen af landevejen på trods af, at det i den bolivianske lovgivning står skrevet, at staten skal drøfte ethvert større projekt på indiansk jord med den oprindelige befolkning fra det pågældende territotium.

D. 14. august 2011, dagen før marchen fra Trinidad til La Paz startede, demonstrerede over 300 bolivianere i La Paz, for at vise deres støtte til protestmarchen. Dette var den første demonstration i Bolivias historie arrangeret via sociale medier som facebook.