Demokrati fra bunden

11. aug 2011
Af
Lotte Ærsøe

Når et land som Sierra Leone skal på fode igen efter en krig, er støtten til civilsamfundet helt afgørende. Men det er en øvelse, der kræver stor tålmodighed.

Før Sierra Leones borgerkrig var der ikke mange civilsamfundsorganisationer, udover fagforeningerne og et par interesseorganisationer. Efter krigen sprang en underskov af organisationer frem, båret af udsigten til at få del i de udviklingspenge, som tilflød landet, og en stærk vilje til at skabe et bedre samfund.

Da pengestrømmen stilnede af, og hverdagen satte ind, gik mange organisationer i sig selv. Men andre havde opdaget, at de kunne og ville gøre en forskel. Det er dem, der i dag udgør størstedelen af Sierra Leones civilsamfund. De har stor virkelyst og gåpåmod, men organisationerne er svage og dårlige til at samarbejde, og derfor har de svært ved at få indflydelse. Det er her, IBIS governancearbejde kommer ind.


”Forestil dig en lille ngo, der mener, at et mineselskab opfører sig dårligt mod lokalbefolkningen, og gerne vil gøre noget ved det.

Hvis den består af tre engagerede ildsjæle, der ikke kender loven, måske ikke engang kan læse, ikke ved hvem de skal kontakte og ikke aner, hvordan de skal tolke kontrakten mellem staten og mineselskabet – ja så har de ingen chance for at ændre noget,” siger Alpha U. Sesay, der leder IBIS’ governanceprogram i Sierra Leone.

Demokrati skal læres fra bunden

IBIS’ støtte til civilsamfundet begynder derfor ofte helt fra bunden og handler især om at danne netværk, dele viden og samarbejde. Civilsamfundet får støtte til at organisere sig, lære lovgivningen at kende og ikke mindst til at takle mødet med politikerne og myndighederne.

Det blev blandt andet nødvendigt, da ungdomsgruppen iEARN i foråret gik til byrådet i Koidu for at fortælle, at de med økonomisk støtte fra IBIS planlagde at lave en film om, hvad kommunen laver, og hvorfor det er vigtigt at betale skat. Politikere og embedsfolk reagerede med modstand og kritik, fordi de blev urolige over, at de unge havde taget et initiativ udenom dem. Og fordi de ikke havde fået lov at kontrollere og styre projektet.

”I sådan en situation er vi med for at facilitere dialogen og være en neutral buffer, der minder begge parter om, hvad de har af rettigheder og pligter. Det er generelt en stor udfordring for politikere og embedsmænd at forstå, at de er der for at repræsentere og servicere civilbefolkningen, så det arbejder vi meget med,” siger Alpha U. Sesay.

I et land, hvor demokratiet er så nyt som i Sierra Leone, foregår governancearbejdet altså helt nede på jorden, og grundsten som samarbejde, dialog, kendskab til rettigheder og pligter og hvordan, man øver indflydelse, bliver lagt et støvkorn ad gangen. Det er et tålmodigt stykke arbejde, for det tager tid at uddanne et helt land i demokrati.