Fodbolddommeren, der blev forandringsagent

11. aug 2011
Af
Anne Witthøfft

Artikel 35 i den mozambiquiske forfatning har skabt en af de største omvæltninger i Momade Buanas liv. Den har givet ham mod, og i dag er Buana lige så passioneret omkring borgerrettigheder, som han altid har været det omkring fodbold.

Fodboldens love har Momade Buana kunnet på rygraden, siden han var barn. Den mozambiquiske forfatning har han derimod kun kendt i to år – siden han af borgerne i Cumba blev valgt til at blive uddannet i borgerrettigheder og lobbyarbejde. Buana blev “forandringsagent”, så han bedre kunne repræsentere befolkningens interesser.

Før Momade Buana blev forandringsagent, havde han ingen anelse om selv de mest grundlæggende rettigheder, men nu trækker han et klassisk sort kladdehæfte op af sin taske. Her har han nedfældet artikel 35 i forfatningen. Artiklen fastslår, at alle mozambikanske borgere er lige for loven, og selv om Buana efterhånden har læst ordene mange gange, gør de stadig stort indtryk på ham.

“De bøger om lovgivning og fortalervirksomhed, jeg har fået af IBIS, er min vigtigste føde. Om morgenen læser jeg i dem, før jeg laver noget andet, og når jeg kommer hjem om aftenen efter arbejde, og der stadig er lys, læser jeg dem igen,” siger Buana, som ud over at være fodbolddommer ernærer sig som sælger af lokalt producerede smykkesten.

“Jeg har fået øjnene op for, at jeg kan gøre alt muligt for at løse lokalsamfundets problemer. Jeg er blevet trænet i at tænke over tingene og i at gå til myndighederne. Nu tør jeg gå til en hvilken som helst myndighedsperson, når der opstår problemer,” siger Buana.

Han oplever, at han i dag bliver lyttet til, selv om det nyvundne samarbejde med lokalregeringen har været en lang proces.
“I lang tid blev jeg og de andre forandringsagenter opfattet som medlemmer af oppositionen og afvist, når vi forsøgte at rejse et emne,” siger han.

Men i dag er resultaterne i Cuamba synlige. Hvor der tidligere lå bjerge af skrald, er der nu helt ryddeligt. Gader er blevet renoveret, der er kommet en ny fodboldbane og nye broer og veje, og borgerne bliver inviteret til at komme med ideer til alt fra kriminalitetsbekæmpelse til prioritering af kommende projekter.
“Det er derfor, jeg siger, at IBIS’ borgerrettighedsprogram er mit universitet, hvor jeg hele tiden lærer nyt og bliver klogere. Jeg har lært, at jeg lever i en stat, der har love. Når man ikke ved, at der er love, er man bange for alt. Nu er jeg holdt op med at være bange – for det meste,” siger Buana.

Den nye indsigt har betydet en stor personlig udvikling for ham og folk omkring ham. De er nemlig ikke bare blevet gode til at kræve deres ret, men er også i højere grad begyndt selv at tage ansvar.
“Hvis der opstår et teknisk problem med vandforsyningen, venter vi ikke længere bare på regeringen, men samler penge ind og ordner selv problemet. Jeg har også ændret mig i forhold til opdragelsen af mine sønner. Nu siger jeg til dem, at de skal respektere lærerne og sørge for at lære noget. Det gjorde jeg ikke før,” siger Momade Buana.

Fakta

Momade Buanas blå bog: 

Født december 1969 i Cuamba. Uddannet til og med 9. klasse.
2009-: valgt af lokalbefolkningen i Cuamba som forandringsagent. Samme år begyndte han at arbejde i borgerretsorganisationen FORASC. Han er organisationens repræsentant i Cuamba Kommunes Rådgivende Råd samt ordfører for rådet.

Buana ernærer sig som fodbolddommer i den nationale liga. Samtidig er han handelsmand og sælger lokalt forarbejdede sten, som blandt andet bruges til smykkefremstilling.

Hvad er en forandringsagent?

De personer, der bliver valgt som forandringsagenter, bliver valgt, fordi de har indflydelse, er upartiske og nyder respekt i lokalsamfundet. Forandringsagenterne bliver løbende uddannet i deres rettigheder og i lobbyarbejde og bliver i stand til at analysere, lede og mobilisere lokalsamfundet for på den måde at bidrage til en positiv udvikling.

Agenterne modtager en taske med blandt andet den mozambikanske forfatning samt en cykel, så de kan komme rundt og oplyse deres medborgere om deres rettigheder. IBIS har uddannet og støtter fortsat 236 aktive forandringsagenter i ni distrikter i provinsen Niassa i Mozambique. Af dem er 81 kvinder.

Virkeligheden i Mozambique

Korruption i regeringen og erhvervslivet i Mozambique er udbredt. Ifølge Transparency Internationals ”Corruption Perceptions Index” for 2010 rangerede Mozambique som nummer 116 ud af 178 lande. Korruption præger således også sundhedssystemet og uddannelsessystemet, hvor det ikke er usædvanligt at skulle betale bestikkelse for at bestå en eksamen eller få behandling.

Mens pressefrihed er lovmæssigt beskyttet, er journalister ofte chikaneret eller truet og praktiserer ofte selvcensur. Helt afgørende er den dominerende rolle, som regeringspartiet Frelimo, der har siddet på magten siden 1976, spiller. Der har været adskillige rapporter om lærere, der bliver presset til at blive medlem af partiet, hvis ikke de vil miste deres job eller blive nægtet forfremmelser. Selv om der har været nogle enkelte højt profilerede korruptionssager de sidste par år, hvor korrupte embedsmænd er blevet idømt flere års fængselsstraf, er også retssystemet og politiet gennemsyret af korruption.