Den høje pris for billige nødder

17. aug 2011
Af
Malene Aadal Bo

Paranødder smager godt og er rige på mineraler og sunde olier. Men de er alt andet end sunde for de mennesker, der producerer dem. En alt for stor del af dem er nemlig børn, hvis mulighed for uddannelse og fremtid forsvinder, mens de går bøjet under de tunge læs. Dem og mange andre vil en international kampagne hjælpe ud af plantager og fabrikker og ind i skolen.

Paranødder - Foto: HIVOS
Paranødder - Foto: HIVOS.

I den tidlige morgen bevæger de sig i grupper gennem Amazonas. Børn, som sammen med deres familier er kommet for at deltage i høsten af de paranødder, der hvert år eksporteres for 80 millioner kroner af. Og som arbejderne tjener cirka 1 dollar i timen for at plukke.

De fleste børn går ikke i skole, og for dem, der gør, er det ikke ualmindeligt, at de arbejder fra midt om natten til tidligt om morgenen, hvor de så tager kladdehæftet under armen og vandrer i skole.

”De børn, som overhovedet kommer i skole, er tit fuldstændig udmattede, når de kommer. De har ikke sovet ret meget og heller ikke spist. Så vi ser dem ofte sidde og sove hen over skolebordene,” siger Gordon Jonathan Lewis, der er repræsentant for UNICEF i Bolivia.

Sådan er virkeligheden for mange børn i den bolivianske del af Amazonas, hvor paranødderne bliver dyrket. Og nogenlunde sådan er virkeligheden for langt over 200 millioner af verdens børn. De er børnearbejdere, og selv om de er helt ned til fem år gamle, arbejder de så meget eller på en måde, som skader dem og forhindrer dem i at udvikle sig, komme i skole og få en uddannelse.

De børn er målet for den internationale kampagne ”Stop Børnearbejde – skolen er det bedste sted at arbejde”, der kæmper imod forestillingen om, at noget børnearbejde er i orden, eller at børnearbejde alligevel er uundgåeligt, så længe der er fattigdom i verden.

Er det virkelig så slemt?

”Begge dele er myter, som desværre er med til at fastholde børnene som billig arbejdskraft i plantager og på fabrikker, og som er med til at forhindre dem i at få en uddannelse og muligheden for at skabe sig en bedre fremtid,” siger Anne Margrethe Hefting, der er koordinator for IBIS’ del af kampagnen.

Kampagnen skal fortælle forbrugere og virksomheder, hvad de kan gøre for at stoppe børnearbejde. For selv om det foregår ret langt væk, så er det som regel tæt forbundet til den adfærd, vi herhjemme udviser. Paranødder produceres eksempelvis som sagt i Bolivia, men 98 procent af dem eksporteres til blandt andet Europa og USA, hvor forbrugerne derfor har meget at skulle have sagt i forhold til, hvordan varerne produceres.

Samme mekanisme gælder for alt fra kakaoproduktion over bomuld og ris til mineraler, som hentes op af minerne i Latinamerika og Afrika. Ifølge tal fra ILO foregår størstedelen (69 procent) af verdens børnearbejde i landbruget – på forældrenes marker eller som arbejdere på store plantager. 22 procent af børnearbejderne arbejder inden for servicefag, mens 9 procent arbejder på forskellige typer af fabrikker.

”Forbrugere og virksomheder i den vestlige verden er aftagere af en meget stor del af de varer, som bliver fremstillet ved hjælp af børnearbejde. Og der er masser af eksempler på, at det har en effekt, når vi gør en indsats for, at de produkter, vi aftager, er lavet med ordentlige vilkår for arbejderne – og altså uden brug af børnearbejde,” siger Anne Margrethe Hefting.

”Børnearbejde eksisterer, fordi vi accepterer det og skaber undskyldninger for det. Men der er ingen undskyldninger for børnearbejde, og det kan elimineres med politisk vilje og handling,” siger Ms Shanta Sinha, der er formand for kommissionen for børns rettigheder i Indien.

Indien er forbilledet

Indien er hjemsted for den organisation, der har inspireret ”Stop Børnearbejde – skolen er det bedste sted at arbejde.” MV Foundation har på 10 år fået næsten 500.000 tidligere børnearbejdere i skole, og over 1.500 landsbyer i det sydlige Indien er nu erklæret fuldstændig børnearbejdsfri.

Midlerne er de samme, som kampagnen nu vil benytte sig af: skabe opmærksomhed om konsekvenserne af, at børn arbejder, påvirke folks holdning til børnearbejde og promovere kvalitetsuddannelse som løsningen.

En løsning, som blandt andet har været afprøvet i det projekt, IBIS har lavet i samarbejde med Toms i kakaodistrikterne i Ghana. Her viste det sig, at omfanget af børnearbejde faldt betragteligt, hvis man sørgede for, at børnene havde adgang til god og gratis skolegang.

”Mange steder er der reelt intet uddannelsestilbud, hvis man ikke har penge, eller også er kvaliteten så ringe, at forældrene mener – måske med rette – at det alligevel er spild af tid at sende børnene derhen,” siger Connie Dupont, der er uddannelsesrådgiver i IBIS.

Kampagnen støtter lokale projekter mod børnearbejde og skaber netværk mellem organisationer i Indien, Zimbabwe, Uganda, Etiopien, Ghana, Marokko, Albanien, Guatemala, Mozambique, Ghana, Liberia, Sierra Leone og mange andre lande, hvor børnearbejde stadig er en del af livet for børn. I Danmark bliver kampagnen især synlig i form af seminarer, foredrag og fotoudstillinger.

Fakta om børnearbejde

Der er 218 millioner børnearbejdere i verden. Hvert år dør 22.000 af dem i arbejdsrelaterede ulykker, mens resten af dem mister muligheden for uddannelse og har stor risiko for at blive fastholdt i fattigdom resten af deres liv.

Børnearbejde er arbejde udført af børn under 18 år, og som anses for at være til skade for børnenes fysiske, følelsesmæssige, intellektuelle, sociale eller åndelige udvikling.

At hjælpe til på gården eller at arbejde i en lokal butik i weekenden er ikke børnearbejde. Men hvis dette arbejde forhindrer et barn i at modtage en fuldtidskvalitetsuddannelse, og når det er i strid med eksisterende love om minimumsalder og betingelser for beskæftigelse, bliver det børnearbejde.

Bag kampagnen 'Stop Børnearbejde - skolen er det bedste sted at arbejde' står IBIS’ partnere i Alliance2015 og en række europæiske menneskerettighedsorganisationer. Se mere på www.stopbornearbejde.dk


Hvad har uddannelse at gøre med børnearbejde?

  • Gode skoler og uddannelsestilbud til alle er en af de bedste måder at reducere omfanget af børnearbejde. Samtidig er et af de største problemer ved børnearbejde netop, at børnene ikke kommer i skole.
  • Uddannelse styrker menneskers selvværd og giver børn mulighed for at træffe valg og danne deres egen mening.
  • Uddannede børn kan forsvare sig selv og kræve deres rettigheder. Desuden er uddannelse en forudsætning for bæredygtig udvikling og demokratiske samfund.
  • Uddannelse er nøglen til et bedre liv.