Bevidsthed om rettigheder giver mod og styrke

12. aug 2011
Af
Anne Witthøfft

Da Virginia Cardoso kritiserede den lokale mozambikanske regering på et offentligt møde, var byens borgere overbevist om, at hun ville ende i fængsel. Men i stedet sendte landets præsident en kommision ud for at høre, hvad hun havde at sige.

Virginia Cardoso tør godt at sige selve præsidenten imod, efter at hun er blevet oplyst om sine rettigheder.

Den 44-årige landmand Virginia Cardoso var den første til at række hånden i vejret, da Mozambiques præsident, Guebuza, på et stort offentligt møde i Mozambiques nordvestlige Niassa-provins, spurgte, hvem der ville fortælle ham, hvordan det var at være borger i Mecanhelas.

Og Cardoso lagde ikke fingrene imellem. Hun fortalte, hvordan hun synes, at de lokale myndigheder regerede egenrådigt, og hvordan mænds projekter altid kom foran i køen, når der skulle uddeles penge. Tilhørerne var måske nok enige med det, Cardoso sagde, men mange var chokerede over, at en borger – og tilmed en kvinde – havde talt sådan til præsidenten og åbent havde kritiseret det lokale styre.

Det svirrede med rygter, og mange regnede med, at det ville koste hende en tur i fængsel.

”Men jeg var ikke bange, for jeg havde kort forinden lært mine forfatningssikrede rettigheder. Derfor vidste jeg, at jeg havde ret til at sige min mening, og at det ville være ulovligt at smide mig i fængsel for det,” siger Cardoso, der netop havde gennemgået IBIS træning som forandringsagent.

Og for Virginia Cardos resulterede hendes åbenmundethed da også i alt andet end fængsel. I stedet dukkede en regeringskommission, udsendt af præsidenten, op for at undersøge Cardosos beskyldninger.

Det er dog langt fra alle mocambicanere, der kender deres rettigheder. Og når man bor langt ude på landet, er de uskrevne regler stærke, så der skal noget særligt til, før en kvinde eksempelvis tør ytre sig eller insistere på at bestemme over sit eget liv.

Men ifølge Virginia Cardoso sker der forbedringer, og bare i hendes lille lokalsamfund har hendes kritik og den efterfølgende opmærksomhed gjort en forskel. Den lokale regering er begyndt at holde borgermøder og er også blevet bedre til at inddrage de lokale organisationer og civile borgere.

”Hvis hele befolkningen kendte lovene og deres rettigheder, ville det være en stor bombe under de lokale regeringer,” siger Virginia Cardoso, der har fået blod på tanden. Hun drømmer nu om at udbrede kendskabet til de basale borgerrettigheder, såsom lighed for loven og ytringsfrihed, til alle sine landsmænd.

Blå bog: Virginia Cardoso, 44 år, dyrker majs og ris, og driver en lille restaurant Startede i AMIREMO (Blandede Religioners Forening for Moral) i 1997, og er i dag præsident for organisationen. Forandringsagent siden 2010. Gift og mor til fire børn i alderen 19-24 år.

Fakta: Hvad er en forandringsagent?

De personer, der bliver valgt som forandringsagenter, bliver valgt, fordi de har indflydelse og nyder respekt i lokalsamfundet. Forandringsagenterne bliver løbende uddannet af IBIS i deres rettigheder og i lobbyarbejde. Agenterne modtager en cykel, så de kan komme rundt i distriktet, og en taske med forskellige bøger, heriblandt Den mocambicanske forfatnin. Forandringsagenterne bliver i stand til at analysere, lede og mobilisere lokalsamfundet for på den måde at bidrage til udviklingen af samfundet.