Næste stop - fremtiden

25. aug 2015
Malene Aadal Bo

En god uddannelse er nøglen til at bekæmpe fattigdom og diskrimination i Latinamerika. Derfor støtter Oxfam IBIS en lang række projekter, der handler om kvalitet. Blandt andet dette her, hvor højdepunktet er en køretur i en helt særlig bus.

Der er fællessang og latter i den flot dekorerede bus, der denne formiddag bevæger sig tværs over den bolivianske højslette i Machaca en halv dags kørsel uden for La Paz. Da 50 spændte elever maste sig ind i bussen sammen med forældre, lærere og værterne for dagens ekskursion, var der frost i luften. Men da bussen en time senere har passeret et utal af marker, små lerhuse og store flokke af lamaer med farvestrålende pynt i ørerne, har en skarp sol fortrængt kulden, og da børnene myldrer eller, for de mindstes vedkommende, hjælpes ud af bussen er det med store bøllehatte trukket godt ned over de sorte øjne.

Det er elever fra første til fjerde klasse fra skolen i Parina Arriba. Det er blevet deres tur til at komme på tur med den såkaldte pædagogiske bus, som er et projekt støttet af IBIS’ danske partner Hempel med det formål at øge uddannelseskvaliteten i denne fattige egn af Bolivia.

”Vi tager børn, forældre og lærere med til et sted, der har betydning for deres historie og kultur, og derefter er vi sammen på vores undervisningscenter. Det er tre intensive dage, hvor eleverne lærer en masse, og som samtidig tjener som intensiv efteruddannelse af lærerne", forklarer Rosmery Tarqui Tito, som er pædagogisk konsulent for Oxfam IBIS’ partner Fundacion Machaca.

Har ikke set en sø før

Projektet har to busser, som dækker områdets 84 skoler, så Rosmery og hendes kolleger er ofte på farten. Hun har dog ikke tidligere været ved denne søvnige landsby på bredden af den mægtige og mytiske Titicacasø. Det har til gengæld en af de forældre, der er med på turen. Han sætter sig i spidsen for flokken, som i en farvestrålende flok bevæger sig nærmere søen. Den breder sig som et hav og får Andesbjergene i horisonten til at synes uendelig små. Skridtene bliver forsigtigere, i takt med at børn og voksne kommer tættere på bredden. En dreng råber op, da han ser en fugl lande på vandet – nu dør den ganske sikkert. Og forældrene bidrager til børnenes ængstelse ved med høje stemmer at holde dem mindst to meter fra vandet. Kun ganske få af dagens besøgende har set en sø før.

”Jeg har aldrig set ret meget. Heller ikke en sø som denne her,” siger Julia Ayma, der er mor til to af eleverne.

For en fattig familie i denne del af Bolivia er det helt almindeligt at blive født, vokse op og stifte familie uden at bevæge sig ret langt fra sit udgangspunkt.

”Det er en af grundene til, at jeg er blevet en del af skolens forældregruppe. Jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan, for at mine børn skal lære og opleve meget mere, end jeg har. Og så kommer jeg selv med på turene og ser ting og steder, jeg ellers aldrig ville se,” siger hun.

Kun kogte kartofler til frokost

Kort efter ankommer landsbyens leder sammen med en styrmand til den store sivbåd, som vugger for enden af en lille vakkelvorn mole. Det er en kopi af de både, som landsbyens forfædre brugte, når de fiskede og bevægede sig rundt på søen, og det er med udgangspunkt i en sejltur, at børnene i dag på både spansk og deres oprindelige aymarasprog skal lære om fisk og vandplanter og den lokale kultur.


Projektet har to busser, som dækker områdets 84 skoler. Foto: Malene Aadal Bo

Julia Ayma er blandt de første på båden, da den sejler ud på dagens første tur. En stor dreng skal til at gå efter hende, men bryder grædende sammen. Han er alt for bange for vandet og båden, der vipper i de bittesmå bølger. I stedet går han med gruppen, der i mellemtiden besøger det, der viser sig at være et lille bitte egnsmuseum. Krukker, fiskeredskaber og nogle sort-hvide fotografier af de nuværende beboeres bedste- og oldeforældre. Det er alt sammen nyt for børnene, der suger det hele til sig og stadig stiller spørgsmål, da det lidt senere er tid til frokost.

Et par store farvestrålende klæder bredes ud på jorden, og børnene finder hver en pakke frem, som udgør deres bidrag til den fælles frokost. I alle pakkerne er der kogte kartofler og intet andet.

”Ja, livet kan være barskt i disse egne,” konstaterer Rosmery Tarqui Tito, da bussen sidst på dagen igen er på vej ad de ujævne veje.

Glæder sig over projektet

De næste to dage vil busturen gå til det nærliggende uddannelsescenter. Her skal børnene, deres lærere og interesserede forældre omsætte oplevelserne fra turen til kundskaber og undervejs afprøve nye undervisningsmetoder og skabe deres egne undervisningsmaterialer, som de kan tage med hjem til de ofte beskedent udstyrede klasseværelser.

”Jeg har været med et par gange før og har stor glæde af de ting, vi lærer på disse ture,” siger en af lærerne, Florentino Balboa.

Han kom til Parina Arriba fra La Paz for fire år siden og var overrasket over, hvor lidt lærerne har at gøre godt med. Elektricitet kom der først for to år siden, og der er meget langt mellem gode undervisningsmaterialer.

”Så jeg er især glad for projektet, fordi det har vist mig, hvordan jeg kan lave en lang række materialer selv, og hvordan jeg kan bruge naturen omkring os i undervisningen.” 
 

       Fakta

  • Den pædagogiske bus er en af to busser, som lærere og elever fra områdets 84 skoler deles om.
  • Målet er at besøge hver skole tre gange om året i tre dage – den første dag er typisk en ekskursion, og de næste to dage køres elever og lærere til et af de to pædagogiske centre, hvor de sammen bruger kreative undervisningsmetoder, laver deres egne materialer og i det hele taget får inspiration til hvordan man kan lave relevant og interessant undervisning inden for de rammer, de fattige landsbyskoler nu har til rådighed.
  • Bussen, de pædagogiske centre og personalet er en del af projekt ”Skoler vi alle forstår”, som den bolivianske organisation Fundacion Machaca har drevet med støtte fra Oxfam IBIS siden 2012. Pengene kommer især fra Hempel Fonden, som via en yderligere bevilling gør det muligt at udvide projektet fra næste år.
  • Projektet i højlandet er blot et af de tiltag, Oxfam IBIS støtter, som handler om at skabe kvalitetsuddannelse til børn og unge i Bolivia. Også i byerne Sucre og Potosi arbejder vi med at implementere den nye skolereform, som blandt andet har til formål at stoppe diskriminationen af landets oprindelige fattige befolkning ved at sikre, at undervisningen er ”tosproget, interkulturel og produktiv”.
  • Se mere om Oxfam IBIS’ arbejde med kvalitetsuddannelse i byerne på www.oxfamibis.dk.