Massive nedskæringer kan udløse den værste ulighedskrise i årtier i Vestafrika

14. okt 2021

Covid-19-genopretningen er på en katastrofal kurs i størstedelen af landene i Vestafrika. Store offentlige besparelser, stigende gæld og manglende vacciner risikerer at skubbe flere ud i fattigdom og blokere for en mulig genopretning efter krisen, viser en ny analyse fra Oxfam.

Det vil være katastrofalt, hvis udviklingslandene tyr til massive nedskæringer som følge af coronakrisen. Det vil forhindre landenes muligheder for en bæredygtig genopbygning og øge uligheden markant i i forvejen fattige lande, advarer Oxfam og Development Finance International Group i dag.

Advarslen kommer samtidig med, at Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken mødes for at diskutere indsatsen for en inkluderende genopretning efter Covid-19.

I dag offentliggør Oxfam en ny rapport om uligheden i den vestafrikanske region, og analysen viser, at 14 ud af 16 lande i regionen planlægger nedskæringer i de offentlige budgetter for i alt 173 mia. kroner for at håndtere krisens konsekvenser. IMF har tidligere opfordret til besparelser på de offentlige budgetter for at kunne modtage coronahjælpepakker. Men det er den helt forkerte vej at gå, siger generalsekretær i Oxfam IBIS, Kristian Weise:

”I stedet for at investere i en positiv ny fremtid for befolkningen i Vestafrika, så trækker regionens regeringer i stedet sparekortet, som vi ved både fra 1980’erne, men også efter finanskrisen i 2008-2009, er en fatal vej at gå. Faren er, at disse lande ryger ud i en negativ spiral med øget fattigdom og ulighed i stedet for at levere en bæredygtig genopretning og sørge for skoler, sundhed og social beskyttelse, som store dele af deres befolkninger har så stærkt brug for”.

Analysen fra Oxfam viser, at de planlagte besparelser risikerer at sætte regionen flere år tilbage i fattigdomsbekæmpelsen og i stedet øge uligheden markant. I Mali er nedskæringerne så store, at de udgør mere end landets årlige sundhedsudgifter. For lande som Ghana, Cap Verde, Gambia og Liberia overgår besparelserne et helt års uddannelsesbudget.

Vigtigt at opbygge og investere i stærke samfund

Den Vestafrikanske region er blevet hårdt ramt af coronakrisens følgevirkninger. Alene i 2020 er arbejdstimer svarende til 7 mio. job gået tabt. Særligt er det gået ud over kvinder, der oftest arbejder i de lavest betalte job og under usikre forhold.

”Tallene viser tydeligt, hvor markant uligheden er steget. Det er et fuldstændig forkert tidspunkt at begynde at skære ned på den offentlige støtte, som millioner af mennesker netop står og har brug for. Hvis der er noget coronakrisen har lært os, så er det, at lande med stærke sociale sikkerhedsnet, god offentlig uddannelse og lige adgang til sundhed er mere modstandsdygtige over for kriser,” siger Kristian Weise.

Kombinationen af massive nedskæringer, stigende gæld og en langsom genopretning risikerer at skubbe endnu flere vestafrikanere ud i fattigdom og udløse den værste ulighedskrise i årtier.

”Derfor er det vigtigt, at udviklingslandene i stedet investerer i at skabe modstandsdygtige, stærke og stabile samfund. Og ikke mindst, at rige lande som EU og Danmark samt internationale finansieringsinstitutioner som Verdensbanken og IMF skubber på for at støtte det kursskifte,” siger Kristian Weise.

Og det er faktisk muligt for landene at finansiere øget velfærd. Hvis landenes skatteindtægter steg med blot 1 pct. af BNP i de næste fem år, så vil det give knap 367 mia. kroner – det dobbelte af de besparelser, der er planlagt, viser analysen.

Fakta

  • Mali er økonomisk hårdt ramt af Covid-19-krisen. Før Covid var prognosen for 2020 en vækst i BNP på 5 pct., men året endte i stedet med et minus på 1,6 pct. Det politiske svar på disse udfordringer er en hård sparekurs frem til 2026, hvor de offentlige budgetter skal slankes med 3 pct., næsten 3 gange landets årlige sundhedsudgifter. Og det i et land, hvor kun 38 pct. af befolkningen har adgang til et offentligt sundhedsvæsen, og hvor kun 0,7 pct. er blevet Corona-vaccineret.
  • Sierra Leone oplever også de økonomiske konsekvenser af Covid-19-krisen. Før krisen vurderedes BNP at vokse med 4,7 pct. i 2020, men efter krisen er BNP i stedet skrumpet med 2,2 pct. Dette er kritisk for et land, hvor under 1 pct. af befolkningen er dækket af pension. Frem mod 2026 er der planlagt besparelser der svarer til 2,5 gange landets årlige sundhedsudgifter.
  • Nigeria er et af de lande, der er dårligst til at bekæmpe ulighed globalt. Landet bruger kun 6,5 pct. af de offentlige budgetter på at uddanne befolkningen, hvilket er ekstremt lavt sammenlignet med andre lande i regionen. Samtidig har landet, der huser Afrikas rigeste milliardær Aliko Dangote, en marginal indkomstskat på 24 pct. og taber årligt mere end 18 mia. kr. på grund af hullet selskabsbeskatning.
  • Burkina Faso har store udfordringer med arbejdstagerrettigheder. Hele 87,3 pct. af lønmodtagerne har ikke nogen formelle rettigheder. Landet anvender næsten 23 pct. af de offentlige budgetter på uddannelse. Alligevel er det kun 0,2 pct. af de unge mennesker fra de fattigste 20 pct. af befolkningen, der gennemfører en ungdomsuddannelse.