Kvinder er de bedste til at løse konflikter

17. feb 2017
Af
Hanne Selnæs

Hvis verdens voldelige konflikter skal stoppes, er vi nødt til at få flere kvinder med til forhandlingsbordene. Det tyder forskningen på.

Da fredsforhandlingerne i Liberia i 2003 var gået i hårdknude, greb kvinderne ind. Kvindegrupper blokerede ganske enkelt dørene og tvang krigsherrerne til at finde en løsning. Kort efter var der en aftale om fred.

Når kvinder spiller en central rolle i løsningen af konflikter, er der langt større chancer for fred – og for, at freden holder. Det viser det mest omfattende studie af konflikter fra 1990-2015, som FN har lavet. Alligevel er det næsten altid mænd, der ender med at sidde ved forhandlingsbordet, når de stridende parter mødes. Derfor arbejder Oxfam IBIS på at klæde kvinder på til at få større indflydelse – både når de står midt i en voldelig konflikt, og når freden bagefter skal føres ud i livet.

Det sker lige nu i samarbejde med den hollandske organisation Impunity Watch og en stribe lokale partnere i Guatemala, Burundi og Liberia. Tre lande, som enten er præget af alvorlige konflikter eller har været det for nylig.

”Der er ingen tvivl om, at hvis kvinder var med til at beslutte, om der skulle være en konflikt eller ej, ville der være langt færre konflikter. Kvinder ville sige stop for volden, hvis de blev hørt,” siger Ellen Margrethe Løj, der er den hidtil højest placerede dansker i FN’s konfliktløsningssystem.

Hun er netop vendt hjem til Danmark efter i to omgange at have stået i spidsen for FN’s fredsbevarende styrker i Afrika. Først i Liberia, senere i Sydsudan. To lande, hvor volden mod kvinder har været og er enorm.

Kvinder betaler prisen

Kvinder og børn har sjældent nogen andel i, at konflikter opstår. Men de rammes altid hårdest og betaler prisen for regeringers, militærherrers og militsers ønsker om konflikt. Ellen Margrethe Løj har med egne øjne set kvinder flygte med deres børn ind i sumpområder i vand til navlen i forsøget på at overleve konflikten i Sydsudan.

”Dét er ikke deres valg,” kommer det med eftertryk fra den garvede forhandler.

For at sikre kvinders rettigheder, når en konflikt bryder ud, vedtog FN’s Sikkerhedsråd i år 2000 resolution 1325. Den handler blandt andet om, at kvinder skal med i beslutninger og forhandlinger om fred. Men ofte bliver de alligevel holdt udenfor af mændene.

”I praksis er udfordringen at få de rigtige kvinder engageret. Det vigtigste er, at de kvinder, der er med ved forhandlingerne, repræsenterer andre end sig selv og kan tale for de kvinder, som lider og betaler prisen for konflikten,” siger Ellen Margrethe Løj.

Det er her, at ngo’er som Oxfam IBIS kommer ind i billedet. Vi kan sørge for, at landsbykvindernes stemmer også bliver hørt ved forhandlingsbordene.

”Her kan Oxfam IBIS være med til at give kvinderne det ekstra skub, der gør, at de kan løfte sig op og få mod til at tale for sig,” siger den drevne FN-chef.

Det er netop det, som Oxfam IBIS og vores partnere har fokus på med et ambitiøst og omfattende projekt, der gennem fem år skal klæde piger og kvinder på til at indgå i beslutningsprocesser. Også når der er krig og konflikt.

Kvinder skal med

  • BEDRE ODDS: Sandsynligheden for, at en fredsaftale holder i 15 år, vokser med 35 procent, når kvinder sidder med i forhandlingerne.
  • URIMELIGT: I 15 ud af 16 fredsforhandlinger på nationalt plan er det i dag en lille gruppe af mænd, der træffer beslutningerne.

Kilde: Preventing conflict, transforming justice, securing peace - global study, UNwomen 2015