Kvindekamp i regnskoven

06. Maj 2019
Af
Rikke Hovn Poulsen

Indtil for få år siden var kvinders rettigheder ikke noget, der blev diskuteret i landsbyen Janzon i Liberia. Men så gik landsbyens kvinder sammen, og nu er de i fuld gang med at kræve indflydelse og ligestilling.

Lowinre T. Wehayee er en kvinde med ambitioner. Det lyser ud af hende, som hun viser rundt mellem de lerklinede hytter på sin lille ejendom. ”Det her er mit hus, hvor jeg bor med mine børn. Hytten derovre er også min. Og gederne. Og så sparer jeg op til et hus i byen, som jeg kan leje ud,” siger hun.

Her i landsbyen Janzon i Liberia i Vestafrika er det i sig selv noget af en bedrift for en enlig kvinde at eje alt dette. Men den 45-årige landmand og handelskvinde vil mere end det:
”Jeg planlægger at stille op, næste gang vi vælger høvding i landsbyen. Jeg ved, jeg har mange støtter. Det skal nok lykkes,” erklærer hun selvsikkert.

Lowinre T. Wehayee har power. Og politisk tæft. Det er lykkedes hende ene kvinde at vende en håbløs situation til en succeshistorie ud over det sædvanlige. Hendes landsby ligger flere dages rejse fra hovedstaden på svært fremkommelige grusveje. Ligestilling er ikke noget, der traditionelt står øverst på dagsordenen på disse kanter – for at sige det pænt. Men det gør det nu, takket være Lowinre og hendes medsøstre i landsbyens kvindegruppe.

Er kvindernes tid forbi?

Tilbage i 00’erne var Liberia et af de afrikanske lande, hvor det virkelig rykkede på ligestillingsfronten. Efter 14 års borgerkrig var kvindebevægelsen en af hovedkræfterne bag fredsprocessen, der kulminerede i det første frie, demokratiske valg i 2005. Ellen Johnson Sirleaf blev valgt som præsident – som den første kvinde nogensinde på det afrikanske kontinent. Det var en fantastisk sejr for kvindebevægelsen, der havde været med til at bære hende frem.

Oxfam IBIS støtter Liberias kvinder ved at:

  • træne kvindelige kandidater til politiske poster på alle niveauer.
  • arbejde for at få flere kvinder til at stemme ved valgene.
  • opbygge lokale kvindenetværk, hvor kvinder kan støtte og hjælpe hinanden.
  • bekæmpe vold mod kvinder – blandt andet ved at lave kampagner og demonstrationer, der udfordrer de traditionelle mande- og kvinderoller.

Et af ’Ma Ellens’ valgløfter var naturligvis at kæmpe for kvinders rettigheder. Men da hun først sad på magten, tog hverdagen over. Liberia er et af verdens fattigste lande, og problemerne tårner sig op – fra korruption over manglen på skoler og hospitaler og til de elendige veje, der i regntiden gør det næsten umuligt at rejse fra den ene by til den anden. Da ’Ma Ellen’ sidste år forlod præsidentposten, var der ikke sket mange forbedringer for Liberias kvinder. Nogle mener ligefrem, at det er gået tilbage. Vold er stadig en del af dagligdagen, og kvinderne er stærkt underrepræsenterede i det politiske liv, fra landsbyrådene til parlamentet.

”Mange liberianere var skuffede over Ellen Johnson Sirleaf, og derfor sagde de, at ’kvindernes tid er forbi’ – de ville aldrig stemme på en kvinde igen. Hvis hun havde været en mand, havde det været hans personlige fiasko. Men nu går det ud over alle kvinder her i landet,” siger Lisa Kindervater, der arbejder for Oxfams ligestillingsprogram i Liberia. Sammen med sine kollegaer kæmper hun hver dag for, at landets kvinder skal få bedre muligheder. Det skal nok lykkes, mener hun. Men det kræver et opgør med nogle dybt rodfæstede traditioner.

Kvinder holdes væk fra magten

Selv om moderne institutioner som politi og retsvæsen vinder fodfæste overalt, har Liberias traditionelle ledere og høvdinge stadig stor magt, så snart man bevæger sig uden for hovedstaden Monrovia. Disse ledere er mænd, og mange steder er kvinder bandlyst i de fora, hvor beslutningerne træffes.

”Det er en ond cirkel. Når kvinderne ikke er en del af det offentlige liv, kan de ikke være med til at påvirke tingenes tilstand til det bedre,” forklarer Lisa Kindervater.
Som eksempel nævner hun de religiøse djævlemasker, som mange liberianere har dyb respekt for. Hver stamme har sin egen maske med dertilhørende regler og traditioner. I valgkampen i 2017 blev maskerne et meget konkret politisk instrument. Traditionen byder nemlig, at kvinder skal blive indendørs, når den mandlige maske er fremme. Flere steder var maskerne sjovt nok netop fremme, når der kom kvindelige kandidater til landsbyen for at holde vælgermøder. I en landsby insisterede en kvindelig kandidat på at gennemføre sit møde alligevel, men landsbyens mænd endte med at sætte hende i en kano og skubbe hende langt ud på floden. Der skulle ikke komme en kvinde udefra og tro, hun kunne trodse deres tradition og religion.

”Liberia er et meget mandsdomineret samfund. Men kønsroller og undertrykkende normer kan sagtens laves om – det ser vi hver eneste dag, når vi og vores partnere hjælper kvinder til at kræve deres rettigheder og få større indflydelse,” siger Lisa Kindervater.

Selvtilliden breder sig

Og så er vi tilbage hos Lowinre i Janzon. Hun har kun været aktiv i landsbypolitik et par år, men det har allerede ændret alt, både for hende selv og for dem omkring hende. Lowinres ægteskab var aldrig lykkeligt. Hendes mand slog hende, når han var fuld, og det var han tit. Han hjalp hverken til i huset eller på marken. Og til sidst forlod han hende og deres fire børn til fordel for en anden kvinde.

”Jeg brugte mange år på at være ulykkelig og bekymre mig om, hvordan jeg skulle klare mig uden en mand,” siger Lowinre.

Men det ændrede sig, da Oxfams partnerorganisation, Foundation For Community Initiative (FCI), for to år siden etablerede en kvindegruppe i Janzon. Formålet var at bekæmpe vold mod kvinder og styrke deres deltagelse i samfundslivet. I begyndelsen var det ikke så meget budskabet om kvinders rettigheder, der fik Lowinre til at møde op. Det var den undervisning i handels- og landbrugsteknikker, som også var en del af pakken. Det gav kvinderne nogle konkrete redskaber, som de nød godt af med det samme.

Pludselig tjente de flere penge, og det skabte interesse for, hvad FCI ellers havde at byde på.
”Jeg blev en bedre landmand og en bedre handelskvinde. Og det gik op for mig, at jeg kan klare en masse ting selv,” siger Lowinre.

Selvtilliden bredte sig blandt landsbyens kvinder. De sparede op i fællesskab, lånte penge ud og brugte renterne til at hjælpe hinanden, når de fik problemer. Kvinderne begyndte at tale om kønsroller og om den vold, som de næsten alle sammen oplevede, men som der aldrig før var sat ord på. Og det gik op for dem, at arbejdsfordelingen i hjemmene ikke var fair. Mændene burde hjælpe mere til.

En politisk sjæl blev vækket

”Nu står kvinderne sammen. Hvis vi hører om en mand, der slår sin kone, går vi sammen til ham og siger, at det er forbudt, og at han risikerer at ryge i fængsel. Selvfølgelig er der nogle mænd, der bliver vrede på os. Men volden er blevet mindre, og mændene respekterer os,” siger Lowinre.

Et sted i processen blev ilden tændt i Lowinre. Det gik op for hende, at hun har en masse evner og muligheder. Hun er god til at skabe opbakning og sammenhold. Og da hun blev spurgt, om hun ville være leder af kvindegruppen, var hun ikke i tvivl.
”Jeg er blevet leder for at skabe forandring. Og det er gået op for mig, at alt hvad en mand kan, det kan en kvinde også,” understreger hun.

Lisa Kindervater fra Oxfam i Liberia er sikker på, at vi de kommende år vil se mange flere kvinder som Lowinre. ”Vi har et stort arbejde foran os. Men der er så mange gode kræfter rundtomkring – så meget potentiale. Jeg tror virkelig, at vi vil se Liberias kvinder skabe positive forandringer,” afslutter hun.

Et land med store udfordringer

GEOGRAFI: Liberia ligger i Vestafrika og har omkring 4,6 millioner indbyggere.

KRIG OG SYGDOM: Landet blev hårdt ramt af det store ebolaudbrud i 2014, hvor næsten 5.000 mennesker mistede livet. Derudover kæmper liberianerne stadig med følgerne af de borgerkrige, som hærgede landet indtil 2003.

FATTIGDOM: Liberia ligger nummer 181 ud af 189 lande på FN’s Human Development Index, der er et mål for velstand og levestandard. Landet har verdens tredje laveste BNP, og mere end halvdelen af liberianerne lever for under to dollars om dagen. Det er et af få lande i verden, hvor fattigdommen steg fra 2014 til 2016.

LIGESTILLING: På FN’s Gender Inequality Index, der er et mål for uligheden mellem mænd og kvinder, ligger Liberia nummer 154 ud af 160 lande. Kun hvert tiende parlamentsmedlem er kvinde. Mere end 40 procent af Liberias kvinder har været udsat for partnervold.